Gå til indhold

FAPS-Nyt 28/2025 FAPS’ repræsentantskabsmøde i oktober

Nyhed Faps-Nyt

Den 2. oktober 2025 holder FAPS repræsentantskabsmøde i Vejle.

Mødet er åbent for alle medlemmer af FAPS.

Den endelige dagsorden kan ses på www.faps.dk fra den 10. september 2025.

Mødet holdes kl. 9.30-20.00 på Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Repræsentanter modtager i nær fremtid en særskilt invitation til mødet med link til tilmelding.

Dagen efter, fredag den 3. oktober, holder FAS årsmøde på Hotel Munkebjerg. Årsmødet vil handle om status på sundhedsreformen. Vær med når FAS’ års- og medlemsmøde 2025 tager temperaturen på, hvor langt vi er nået. Vi lægger fra land med det økonomiske overblik, som professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, præsenterer for os. Hvad er der penge til? Hvem skal have dem? Hvordan driver de økonomiske incitamenter omstillingen? Hvad kommer reformen og de økonomiske rammer til at betyde for lægerne på sygehusene og i praksissektoren?

Med den økonomiske ramme in mente skal vi høre om, hvordan det lægefaglige perspektiv er på mulighederne for uddannelse og lægedækning. Reformen er kaldt en lægereform, så hvilke muligheder er der for at påvirke de konkrete løsninger? Det vil en række lægepolitikere give deres bud på.

Eftermiddagens program bliver centreret om opgaveflytning. Hvem driver opgaveflytningen? Kan kvaliteten opretholdes eller endda forbedres ved at flytte opgaver ud fra sygehusene? Hvor er det muligt at komme med lægefaglige indspil? Hvilke opgaver kan flyttes? – Og kan det samme ske i hele landet? I samme tempo? Og hvad med økonomien? Og mange andre spørgsmål. Efter en overordnet debat i plenum bliver der mulighed for gruppearbejde, hvor de konkrete, lokale forhold kan drøftes.

Efter FAS årsmøde er der festmiddag for FAPS’ repræsentanter og mulighed for overnatning. Ønsker du at deltage som menigt medlem, skal du kontakte tp.fas@dadl.dk

De bedste hilsner
Ann-Louise Reventlow-Mourier og Karen Lisbeth Faarvang