FAPS-Nyt 3/2023 Bliver dine tidsrum for tidsbestilling ikke vist på Min Læge?
Nogle af jer har oplevet, at de tidsrum for tidsbestilling, som I har oplyst på Sundhed.dk, ikke vises på Min Læge. Det kan skyldes, at der er foretaget fejl under indtastningen.
Kære praktiserende speciallæger
Nogle af jer har oplevet, at de tidsrum for tidsbestilling, som I har oplyst på Sundhed.dk, ikke vises på Min Læge.
Det kan skyldes, at I har foretaget jeres indtastning under ”Træffetid”.
Det er vigtigt, at I vælger ”Tidsbestilling” på Sundhed.dk, og der
indtaster jeres oplysninger om, hvornår man kan ringe til klinikken og bestille en tid. Ellers bliver det ikke vist på Min Læge.
Det kan i øvrigt tilføjes, at Min Læge indtil nu kun har opdateret jeres oplysninger fra Sundhed.dk 1 gang i døgnet. Så det kan være forklaringen, hvis I ikke umiddelbart har kunnet se jeres opdateringer slå igennem på Min Læge.
Vi har bedt om, at der fremover opdateres 1 gang i timen.
Venlig hilsen
Sekretariatet.
Landsdækkende