FAPS-Nyt Dermatologi Husk at opdatere egne indberetninger til Hudkræftdatabasen
Kære praktiserende dermatolog
Hudkræftdatabasen skal snart i gang med at udarbejde årsrapporten, der dækker perioden juli 2022 - juni 2023. Få opdateret dine egne indberetninger for perioden inden den 29. september, hvor data til årsrapporten trækkes.
HUSK I kan få et nemt og hurtigt overblik over manglende indberetninger for jeres klinik via kvalitetsrapporterne på e-KVIS hjemmeside, der kan tilgås her.
Generelt er de praktiserende dermatologer gode til at indberette - men ved gennemgang af den ikke helt tilstrækkelige dækningsgrad kan vi se, at de fleste klinikker klart opfylder målet, mens der er få klinikker, der kun registrerer få tumorer i forhold til oplysninger fra Patobanken. Når vi i denne omgang har hentet data til årsrapporten, vil vi fra databasen sende en venlig forespørgsel til klinikker med lav dækningsgrad og høre, om der er noget, vi fra databasen kan være behjælpelig med ift. at sikre bedre indberetning.
Der er også udarbejdet en klyngepakke om behandling af BCC, som kvalitetsklyngerne opfordres til at arbejde med. I pakken er der bl.a. reflektionsspørgsmål om behandlingsvalg ud fra data registreret i Hudkræftdatabasen og sikring af registrering til databasen. Find klyngepakken her.
Med venlig hilsen
Anna Lamberg og Henrik Sølvsten, formandskabet for Hudkræftdatabasen
samt eKVIS sekretariatet