FAPS-Nyt Dermatologi: Valg til 1 plads i FAPS’ repræsentantskab
Kære praktiserende dermatologer
Speciallæge Anna Lamberg er blevet valgt til regionsbestyrelsen i Region Midtjylland. Det betyder, at hun ikke samtidigt kan sidde i FAPS’ repræsentantskab som valgt af valggruppe 3, jf. FAPS’ vedtægter § 5, stk. 2.
Der skal derfor blandt dermatologerne vælges en ny repræsentant.
Opstilling til valg kræver 5 stillere fra praksisspecialet eller indstilling fra bestyrelsen i den til praksisspecialet hørende speciallægeorganisation, jf. vedtægternes § 6, stk. 4.
DDO har indstillet speciallæge Kristina Lings til den vakante plads.
Anmeldelse af kandidater kan ske skriftligt til FAS, Kristianiagade 12, 2100 København Ø. eller på mail til lok.fas@dadl.dk og skal være sekretariatet i hænde senest den 28. april 2025 kl. 12.00.
Opstiller flere end 1 kandidat, afholdes der elektronisk afstemning blandt medlemmerne i praksisspecialet.
Venlig hilsen
Sekretariatet