FAPS-Nyt Tak for et godt roadshow
Kære praktiserende gynækologer
Som aftalt i lørdags sendes revideret takstkort, som I finder her. Bemærk, at takstkortet er opgjort med reguleringsprocenten for oktober 2024, da vi endnu ikke kender reguleringsprocenten for april 2025. Det vil sige, at honorarerne forventeligt vil være lidt højere, når vi kommer til afregningen for april 2025.
På roadshowet blev de væsentligste ændringer til ydelsesbeskrivelserne gennemgået, men der var ikke tid til at gennemgå alle ændringer. Vi vil derfor kraftigt opfordre alle til at læse alle ydelsesbeskrivelserne grundigt igennem, så I er klar til moderniseringens ikrafttrædelse den 1. april 2025. I finder moderniseringsrapporten her, hvoraf alle ydelsesbeskrivelser fremgår.
Som lovet sender vi ligeledes det PowerPoint show, som blev gennemgået på roadshowet. I finder powerpoint her.
I kan finde det på mødet udleverede indstik her.
Hvis I har nogle spørgsmål til moderniseringen, er I velkomne til at kontakte sekretariatet på tlf. 3544 8408.
Med venlig hilsen
Sekretariatet