FAPS-Nyt Invitation til medlemsmøde i Region Hovedstaden den 24. februar 2026 kl. 17-19 i Domus Medica
Kære praktiserende speciallæger
Sæt x i kalenderen til medlemsmøde den 24. februar 2026 kl. 17 – 19 i Domus Medica, Kristiniagade 12, København Ø.
Til medlemsmødet kan du møde FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier og Nanna Bang Nissen fra FAPS’ forhandlingsudvalg, samt FAPS’ regionale bestyrelse.
I FAPS favner vi godt 1000 praktiserende speciallæger, som hvert år tilsammen ser over to millioner patienter. Med de forandringer, der sker i sundhedsvæsnet i de kommende år, kommer vi til at spille en endnu mere central rolle i takt med, at sundhedsreformen rulles ud og styrker det nære sundhedsvæsen. Det fylder meget på den politiske dagsorden i FAPS og det vil vi meget gerne fortælle meget mere om på medlemsmøderne og modtage jeres værdifulde input.
Programmet vil omfatte følgende emner:
- Præsentation af den nye overenskomst (OK25), der træder i kraft 1. april 2026
- Processen for de kommende overenskomstforhandlinger (OK26)
- Sundhedsreformen – status og det aktuelle arbejde
- Nyt fra regionsbestyrelsen
Mødet afholdes i samarbejde mellem FAPS’ Forhandlingsudvalg og den regionale FAPS-bestyrelse.
Klik her for tilmelding (bag login)
Vi starter med en let anretning og et glas vin allerede fra kl. 16.30. Så det er også en hyggelig anledning til at møde gode speciallægekolleger.
Venlig hilsen
Sekretariatet