Gå til indhold

FAPS-Nyt dermatologi og plastikkirurgi Region Hovedstaden: Midlertidig § 64, stk. 2-aftale om ekstra indsats uden for knæk og ramme

Nyhed Faps-Nyt

Kære praktiserende dermatologer og plastikkirurger i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har besluttet, at aktiviteten i dermatologisk og plastikkirurgisk speciallægepraksis udført i perioden 1. oktober 2025 - 31. december 2025, der ligger ud over den samlede aktivitet i 2023, vil blive holdt uden for knækgrænsen/omsætningsloft for den enkelte speciallæge, og holdes uden for den samlede økonomiske ramme. Formålet med aftalen er at nedbringe ventetiden.

Det vil sige, at producerer I mere i 2025, end I gjorde i 2023, vil den andel af meraktiviteten, der er udført i perioden 1. oktober 2025 – 31. december 2025 blive friholdt både for knækreduktion/omsætningsloft og den samlede økonomiske ramme.

Vær særligt opmærksom på, at meraktiviteten kun kan honoreres under aftalen, hvis afregningerne for månederne oktober, november og december 2025 indsendes rettidigt. Indsendes afregningerne for sent, vil aktiviteten altså ikke være friholdt fra knækgrænse eller omsætningsloft. 

FAPS ser meget positivt på aftalen, som vil være til fordel for de speciallæger, der har kapacitet til at levere en større aktivitet i 2025 end i 2023, da meraktiviteten honoreres uden fradrag for knæk. Yderligere er det også til fordel for sektoren som helhed, da meraktiviteten udført i perioden vil blive holdt uden for den samlede økonomiske ramme og derfor ikke vil medføre en tilbagebetaling.

Ingen skal føle sig forpligtede til at levere mere, end de har kræfter til. Men hvis nogen har ledig kapacitet, vil det være meget positivt, hvis vi som speciallægepraksis kan hjælpe regionen med at nedbringe ventetiderne.

Regionen informerer jer om jeres individuelle aktivitetsniveau. Har du spørgsmål til denne opgørelse, kan du kontakte praksisadministrationen i Region Hovedstaden.

Du kan finde aftalen her

Med venlig hilsen
Louise Hillerup Hansen, formand for regionsbestyrelsen i Region Hovedstaden og Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS