FAPS-Nyt Psykiatri og Børne- og ungdomspsykiatri: Invitation til gå-hjem-møde for praktiserende speciallæger i specialerne psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri
Torsdag den 4. september eller torsdag den 11. september
Du inviteres hermed til gå-hjem-møde om øget patientbehandling i psykiatriske speciallægepraksis for medlemmer af FAPS med ydernummer inden for specialerne psykiatri og børne og ungdomspsykiatri Møderne arrangeres af FAPS og DPBO.
Baggrunden for møderne er, at det i Psykiatriaftalen er aftalt, at der afsættes flere midler til speciallægepraksis, men også at man vil følge udviklingen og se, om der kommer den ønskede aktivitetsstigning i behandling af psykiatriske patienter i speciallægepraksis. Derfor er det nødvendigt, at ressourcerne i speciallægepraksis anvendes bedst muligt. Her kan klinikpersonale være et essentielt element for at kunne lykkedes.
Med de seneste moderniseringer af både psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri er mulighederne for anvendelse af klinikpersonale blevet udvidet. Det er endnu ikke alle, der har taget disse muligheder til sig.
Der afholdes to møder, et i Vestdanmark og et i Østdanmark. Du bestemmer selv, hvilket møde du vil deltage i.
Vestdanmark: torsdag den 4. september 2025 kl. 17-20 på Hotel Munkebjerg i Vejle.
Du melder dig til her: (bag login)
Østdanmark: torsdag den 11. september 2025 kl. 17-20 i Domus Medica, 1. sal, Baronessens Salon.
Du melder dig til her: (bag login)
Der kan søges om kursusrefusion fra Efteruddannelsesfonden svarende til en kvart kursusdag.
Programmet laves i samarbejde mellem FAPS og DPBO og kommer ud efter sommerferien, men vi sender dig denne invitation, så du allerede nu kan få mødet i kalenderen.
Frist for tilmelding er torsdag den 28. august 2025
Venlig hilsen
FAPS’ forhandlingsudvalg,
Christina Renstrøm, formand for DPBO og praktiserende psykiater,
Dorte Vesterager, næstformand i DPBO og praktiserende børne- og ungdomspsykiater,
Ejnar Bundgaard Larsen, medlem af FAPS’ bestyrelse og praktiserende psykiater, og
Nanna Bang Nissen, medlem af FAPS’ bestyrelse og og praktiserende børne- og ungdomspsykiater.