Gå til indhold

FAPS-Nyt Psykiatri og Børne- og ungdomspsykiatri: Nye aftaler om meraktivitet i de psykiatriske specialer

Nyhed Faps-Nyt

FAPS og Region Hovedstaden har netop indgået to aftaler om meraktivitet i de psykiatriske specialer.

Aftalerne har til formål at øge aktiviteten, så der kan ses flere patienter med henblik på at nedbringe ventetiderne.

Indholdet af aftalen for psykiatri er i hovedtræk:

  • Knækgrænsen øges med 15 %
  • Omsætningsloftet for deltidsydere øges med 100 %
  • Der gives mulighed for at ansætte assisterende speciallæge frem til 31. marts 2026
  • Forhøjelse af knækgrænse og omsætningsloft har virkning for perioden 1. januar 2025 – 31. marts 2026

Indholdet af aftalen for børne- og ungdomspsykiatri er i hovedtræk:

  • Knækgrænsen suspenderes
  • Omsætningsloftet suspenderes
  • Der gives mulighed for at ansætte assisterende speciallæge frem til 31. december 2027
  • Suspension af knækgrænse og omsætningsloft har virkning for perioden 1. januar 2025 – 31. december 2027

Ansættelse af assisterende speciallæge kræver ikke forudgående tilladelse i aftaleperioden. Overenskomstens almindelige regler om, at regionen skal have oplysninger om den ansattes navn og ansættelsesforholdets omfang samt at mindst 50 % ydelserne skal afregnes af ejeren af ydernummeret, er fortsat gældende.

Vi håber, I vil tage godt imod aftalerne.

Med venlig hilsen
Sekretariatet