Gå til indhold

FAPS-Nyt Psykiatri Valg til 1 plads i FAPS’ repræsentantskab i specialet psykiatri

Nyhed Faps-Nyt

Kære praktiserende psykiatere

Speciallæge John Hagel Mikkelsen har solgt sin praksis og er dermed udtrådt af FAPS’ repræsentantskab. Der skal derfor blandt psykiaterne vælges en ny repræsentant. 

Opstilling til valg kræver 5 stillere fra praksisspecialet eller indstilling fra bestyrelsen i den til praksis-specialet hørende speciallægeorganisation, jf. vedtægternes § 6, stk. 4.

Anmeldelse af kandidater kan ske til Foreningen af Speciallæger på e-mailadressen lok.fas@dadl.dk og skal være sekretariatet i hænde senest torsdag den 11. december 2025 kl. 12.00.

Opstiller flere end 1 kandidat, afholdes der elektronisk afstemning blandt medlemmerne i praksisspecialet.

Bemærk: Dette er et ekstraordinært valg, som afvikles for at sikre, at specialets plads i FAPS’ repræsentantskab ikke kommer til at være ledig i for lang en periode.

Der afvikles ordinært valg til repræsentantskabet i alle specialer – herunder også psykiatri – inden udgangen af maj 2026.

Venlig hilsen 
Sekretariatet