FAPS-Nyt Medlemsmøde om blandt andet sundhedsreformen – sæt kryds i kalenderen den 3. marts 2025 kl. 17-19
Kære Kolleger
Som formand for FAPS i region Midtjylland vil jeg gerne invitere jer til medlemsmøde den 3. marts 2025 kl. 17-19 på Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, Silkeborg.
Til medlemsmødet kan du møde FAPS’ næstformand, Hanne Roed, Stine Lasthein fra FAPS’ Forhandlingsudvalg og FAPS’ regionale bestyrelse.
Programmet vil omfatte emner som sundhedsreformen, proces for den kommende overenskomstforhandling og kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis. Regionsbestyrelsen vil fortælle om det lokale samarbejde med regionen.
Det endelige program udsendes forud for medlemsmødet.
Du modtager i løbet af nogle dage en særskilt mail med et tilmeldingslink, som du skal bruge, hvis du vil med (du kan ikke tilmelde dig via dette FAPS-Nyt).
Mødet afholdes i samarbejde mellem FAPS’ Forhandlingsudvalg og den regionale FAPS bestyrelse.
Vi starter med en let anretning og et glas vin. Så det er også en hyggelig anledning til at møde gode speciallægekolleger.
Husk at notere datoen!
Vel mødt!
De bedste hilsner
Kaare Mai
Formand for Regionsbestyrelsen i Region Midtjylland