FAPS-Nyt Region Nordjylland: Medlemsmøde om blandt andet sundhedsreformen – sæt kryds i kalenderen den 27. februar 2025 kl. 17-19
Kære Kolleger
Som formand for FAPS i region Nordjylland vil jeg gerne invitere jer til medlemsmøde den 27. februar 2025 kl. 17 – 19 på Hotel Scandic Øst, Hadsundvej 900, 9220 Aalborg.
Til medlemsmødet kan du møde FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier, Christian Gottlieb fra FAPS’ Forhandlingsudvalg og FAPS’ regionale bestyrelse.
Programmet vil omfatte emner som sundhedsreformen, proces for den kommende overenskomstforhandling og kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis. Regionsbestyrelsen vil fortælle om det lokale samarbejde med regionen.
Der vil også blive afholdt valg til regionsbestyrelsen, herunder valg til formandsposten. Mød op og vær med til at bestemme, hvem der skal sidde i regionsbestyrelsen. Bemærk, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt.
Det endelige program udsendes forud for medlemsmødet.
Du modtager i løbet af nogle dage en særskilt mail med et tilmeldingslink, som du skal bruge, hvis du vil med (du kan ikke tilmelde dig via dette FAPS-Nyt).
Mødet afholdes i samarbejde mellem FAPS’ Forhandlingsudvalg og den regionale FAPS-bestyrelse.
Vi starter med en let anretning og et glas vin. Så det er også en hyggelig anledning til at møde gode speciallægekolleger.
Husk at notere datoen!
Vel mødt!
De bedste hilsner
Eva Kleberg Andersen
Formand for Regionsbestyrelsen i Region Nordjylland