KGE-moduler (for klinikker)

Pædiatri - visitation og samarbejde i klinikken

Børn med forskellige problemstillinger er hyppige gæster i almen praksis.

Dette modul bygger på DGE-modulet om pædiatri. Der er fire cases, som omhandler:

• Forstoppelse
• Febrile børn
• Dårlig trivsel
• Urinvejsinfektion

Modulet går ikke i detaljer med ovenstående emner. I stedet bliver de mest nødvendige informationer, som en praktiserende læge og personalet har brug for, angivet.

Det er oftest personalet, som visiterer, når forældrene ringer. Der kan opstå tvivl: Hvor hurtigt skal der gives en tid? Det kan være gavnligt at få en åben diskussion af dette i klinikken, og det giver mere sikkerhed i visitationen, hvis man er fagligt opdateret.

Når I gennemgår casene, har I mulighed for at diskutere procedurer og flow i klinikken og udfordre hinanden på det faglige ved hjælp fra informationssektionen, som rummer nyeste viden og danske guidelines.

Måske vil I undervejs opdage, at det som umiddelbart forekommer nemt, rummer udfordringer - også for den rutinerede læge. Eller måske I kan få gode ideer til organisering.

En pædiater har kommenteret hver case. I skal dog først læse fagspecialistens kommentarer, når I sidder sammen og gennemgår casene. Det er vigtigt, at I arbejder med egne refleksioner – inden I eventuelt lader jer påvirke af fagspecialistens kommentarer. Facilitatoren har læst hele modulet inden jeres møde.

Stort set alle ældre får skøre knogler, hvis de lever længe nok.

Er det udtryk for almindelig aldring? Eller skal det defineres som sygdom?

WHO definerer osteoporose som en sygdom, men i almen praksis vil det ofte blive betragtet som en risikotilstand. Osteoporose giver i sig selv ingen symptomer, men øger risikoen for brud. 

Der er tale om osteoporose, når knoglerne er så skøre, at de kan brække ved en påvirkning, som normalt ikke ville have medført brud. Risikoen for brud afhænger af mange faktorer, f.eks. kalkindhold, bindevæv, makro- og mikroarkitektur i knoglerne, kroniske sygdomme, brug af medicin, faldrisiko, alder og rygning. Nogle brud er ikke betydende og hurtigt ophelede, mens andre er alvorlige og kan føre til svært invaliderende og smertefulde tilstande.

De fleste ældre har en øget risiko for brud ved fald, selvom de får behandling, som styrker knoglerne. Tilgangen til osteoporose bør individualiseres. Beslutningen om eventuel medicinering bør baseres på flere faktorer end DXA-scanning alene, og den bør træffes sammen med patienten. Medicin mod osteoporose er effektiv, men den absolutte gevinst varierer meget og afhænger af risikoen for at pådrage sig knoglebrud.

Viden om at have osteoporose og frygten for at have det kan medføre angst for brud. Nogle reagerer uhensigtsmæssigt ved at begrænse den fysiske aktivitet. Det er vores opgave at sikre, at det ikke sker. At få konstateret osteoporose skal ikke sygeliggøres. Relevant indsats kan hjælpe personen til fortsat at have et så godt og aktivt liv som muligt.

Modulet fokuserer på:

• Opsporing og behandling
• Opfølgning på behandling, behandlingssvigt
• Osteoporose og kompressionsfraktur
• Osteopeni, comorbiditet, kontrol og behandling

Hvis man som læge ønsker en dybere lægefaglig gennemgang af osteoporose, fx med sin DGE-gruppe, anbefaler vi DGE-modulet om osteoporose. Diskussionen i en DGE-gruppe vil have andre fokuspunkter end i klinikken, hvorfor man som læge sagtens kan tage begge kurser. 

Forstyrrelser i thyreoideafunktionen er hyppige tilstande i befolkningen og i almen praksis. Symptomer på thyreoideasygdom kan være diffuse. Symptomer som træthed, ledsmerter og overvægt vil ofte få den praktiserende læge til at undersøge thyreoideafunktionen som led i en bred screening for årsager til disse symptomer. Der har gennem de sidste årtier været fokus på vigtigheden i at undgå at overse thyreoidea-sygdom, da det er vigtigt at diagnosticere disse også ved blot vage symptomer.

Samtidigt er det vigtigt at undgå overbehandling. Vage/diffuse symptomer hos patienter, som har normalt stofskifte, har ikke gavn af behandling med stofskiftemedicin. Patienter, som er i behandling med stofskiftemedicin med normale stofskiftetal, bør undersøges for andre årsager til disse symptomer (anden sygdom, menopause, depression, stress).

Subkliniske tilfælde af hypo- og hyperthyreose er hyppige, forekomst af thyreoidea-antistoffer er hyppige, og begge dele vil medføre, at vi ofte kan påvise unormale thyreoidea-funktionsprøver. Det er vigtigt, at vi er i stand til at identificere de patienter, der har en behandlingskrævende sygdom og skelne dem fra patienter med en tilstand, der måske kun kræver regelmæssig kontrol.

Modulet tager udgangspunkt i DSAM’s vejledning om hypo- og hyperthyreose hos voksne (2016). Der er stigende fokus på thyreoidea-dysfunktion hos gravide og kvinder med graviditetsønske, hvorfor dette også berøres. 

Modulets formål er:

• at gennemgå gældende anbefalinger for diagnostik, behandling og kontrol af patienter med 
  hypothyreose i almen praksis. 
• at forberede og oplære klinikpersonale i at have årsstatus for ukomplicerede myksødem patienter. 
• at sætte lys på klinikkens procedurer og interne samarbejde omkring stofskiftepatienter 
• at tydeliggøre hvilke patienter der kan ses af klinikpersonale og hvilke der bør ses af læge. 
• at tydeliggøre hvilke patienter, der kan behandles og følges i almen praksis, og hvilke der bør henvises til endokrinologisk regi.

1. udgave: august 2022
Senest opdateret: september 2023

OBS! KGE Hypertension er et omfattende modul og vil ikke kunne nås i sit fulde omfang på 3 timer.

Vi anbefaler derfor, at I afsætter ekstra tid (1-2 timer) eller springer en case over.

Det er ikke målet i sig selv at nå igennem alle cases.

Hypertension er en hyppig lidelse. Der går ikke en dag i almen praksis, uden at vi måler et blodtryk (BT).  DSAM skriver i deres faglige vejledning for hypertension: 

“En dansk undersøgelse, der blev gennemført fra 2004 til 2006, viste, at 26 % af den voksne danske  befolkning har forhøjet blodtryk. Hyppigheden stiger meget kraftigt med alderen. Ved 40-årsalderen er det  under 10 %, der har forhøjet blodtryk, mens hver anden +60årige har forhøjet blodtryk.” 

Årsstatus for hypertension kan med OK22 uddelegeres til praksispersonalet. Dette KGE-modul kan bruges  som intern undervisning i klinikken, hvor hele klinikken bliver opdateret på hypertensionsbehandlingen. Hypertensionsbehandlingen og ikke mindst behandlingsgrænser har ændret sig gennem de sidste 10-15 år, og SCORE2 til risikostratificering er netop udkommet i foråret 2022. Op mod 40 % udvikler hjertesvigt pga. hypertension, og det er en væsentlig risikofaktor i forhold til kardiovaskulære sygdomme.

Dette KGE-modul omhandler hypertensionsbehandling hos patienter uden væsentlig komorbiditet (fx Diabetes 2, hvor blodtryks-regulering er en stor del af behandlingen). I en travl hverdag får man måske ikke målt blodtrykket helt efter retningslinjerne hver gang, men  gennemgang af korrekt blodtryksmåling er med i modulet, så man kender de faglige standarder. Måske kan små ændringer gøre en betydelig forskel. 

Modulet fokuserer på: 

• Hvordan klinikkens samarbejde omkring hypertension fungerer
• Hvorledes man kan organisere årsstatus for hypertensionspatienter
• Hvordan man i almen praksis måleret korrekt blodtryk 
• Hvordan udreder man for hypertension, og hvem skal have supplerende undersøgelser 
• Hvem skal behandles, og hvad er grænserne 
• Den medicinske behandling af hypertension 
• Kolesterolbehandling ved essentiel hypertension uden anden væsentlig komorbiditet 
• Komplikationer ved hypertension og ved medicinsk behandling 

Hvis man som læge ønsker en dybere lægefaglig gennemgang af hypertension, fx med sin DGE-gruppe, anbefaler vi DGE-modulet om hypertension. Diskussionen i en DGE-gruppe vil have andre fokuspunkter end i klinikken, hvorfor man som læge sagtens kan tage begge kurser. 

OBS! Dette modul er IKKE godkendt til tilskud for praksispersonalet i 2024 jf. de nye godkendelseskriterier.

Dette modul egner sig ikke til klinikker, som aktuelt er belastet af mistrivsel hos en eller flere medarbejdere. 

Trivsel og arbejdsglæde henvender sig til hele klinikken med et budskab om, at alle i klinikken har både  interesse i og ansvar for et godt og nærende arbejdsmiljø.

I skal arbejde med genkendelige cases, som bygger på forfatternes mangeårige arbejde med ledelse, organisering, samarbejde og trivsel i almen praksis.

I får beskrevet idéer til fastholdelse og styrkelse af trivsel og arbejdsglæde, som I nemt kan implementere i jeres egen klinik. Cases kan også gøre det lettere at se, hvordan man kan rette op på trivslen, når eller hvis det går galt.

Kurset giver anvisninger på lette metoder til måling af trivsel og arbejdsglæde i egen klinik. Der er færre infopunkter end normalt, men til gengæld læser hele klinikken alle infopunkter.

De deltagende klinikker skal have nogenlunde ro på trivselsområdet og være interesserede i spørgsmålet om, hvordan man bevarer og udbygger alles trivsel og arbejdsglæde.

Et modul om sårbarhed og fødselsdepression hos kvinder og mænd.

Har alle i jeres klinik øje for de nybagte forældre, som kan være i risiko for at udvikle fødselsdepression?

I mange klinikker er opgaverne i svangreomsorgen og børnevaccinationer delt mellem læger og personale. Der er derfor mange muligheder for at fange mistrivsel og sørge for støtte.

Fødselsdepression ses både hos mødre og fædre. Forekomsten er henholdsvis 11 og 8 %. Når klinikken arbejder sammen om disse patienter, er det vigtigt, at I får talt om jeres procedurer. Det giver dette modul jer rig mulighed for.

Modulet indeholder cases både før og efter fødslen samt fødselsdepression hos fædre og etniske patienter.

Modulet er blevet til i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. 

Der er også udviklet en klyngepakke om dyspepsi. Vi anbefaler, at I tager klyngepakken inden KGE-modulet.  

Læs mere om klyngepakken "Diagnostik og behandling af patienter med dyspepsi" på KiAP's hjemmeside

Hver enkelt praktiserende læge har som minimum 550 patienter med dyspepsi. Rigtig mange patienter får  medicin for dyspepsi.

Dyspepsi er sjældent et tegn på alvorlig sygdom – men hvordan finder man ”nålen i høstakken”?

• Hvordan stilles en mere eksakt diagnose?
• Hvem skal have lavet gastroskopi og hvem skal have lavet Helicobacter pylori test?
• Hvornår kan man forsøge at seponere medicinen? Og hvordan foregår det? 
• Hvad kan uddelegeres til personalet? Og skal der laves årskontroller? 

Behandlingen af dyspepsi-patienter involverer hele klinikken. Sekretærerne skal opdage, at patienten ”igen” bestiller medicin. Sygeplejersken kan indgå i opsporing, kontroller og seponeringsforsøg af medicin. For at kunne arbejde sammen som et team i praksis, skal alle vide lidt eller meget om sygdommen afhængigt af profession. Med dette modul kan du sikre dig, at I alle er opdaterede.

Dette modul beskæftiger sig med diagnostik, udredning, behandling og opfølgning af voksne med dyspepsi og gastroøsofageal refluks i almen praksis. 

OBS! Vi arbejder på en opdatering af KGE- og DGE-modulet om ADHD hos voksne. Vælg derfor evt. et andet KGE-modul for nu. Vi kender endnu ikke dato for, hvornår det opdaterede modul bliver udgivet, men hold øje med siden her.

Er din klinik opdateret på de nyeste kliniske retningslinjer angående kontrol og udskrivelse af ADHD-medicin?  Behandlingen af ADHD-patienter involverer hele klinikken. Sekretærerne skal opdage, at patienten ikke har  været til regelmæssig kontrol, når der bestilles medicin. Sygeplejersken kan indgå i kontrollerne, som skal  udføres min. hvert halve år.

Hvordan fanger I de patienter, som ikke tager deres medicin? Og som måske har brug for jeres støtte? Har I styr på reglerne ved kørekortsattester?

For at kunne arbejde sammen som et team, skal alle vide lidt eller meget om sygdommen afhængigt af  profession.

KGE-modulet har fokus på hyppige ledsagesymptomer og problemstillinger, der bringer patienten i kontakt med klinikken. Det er ofte alt andet end deres ADHD eller ledsagesymptomer til deres ADHD, som fylder og som bringer dem til læge. Det er vigtigt at genkende dette mønster og “fange” udiagnosticerede patienter. De patienter, som er kendt med ADHD, har ofte behov for ekstra sikkerhedsnet og OK22 giver mulighed for “fokuseret somatisk undersøgelse til borgere med psykisk ledelse (2150)” til udvalgte patienter med ADHD. Med dette modul kan du sikre dig, at I alle er opdaterede. Modulet kan også ses som et eksempel på håndtering af afhængighedsskabende medicin. I kan således også på den front få kigget jeres organisation efter i sømmene.

Antibiotikaforbruget blandt ældre er stigende - specielt bredspektrede præparater, trods hensigt om det modsatte hos både faglige selskaber og Sundhedsstyrelsen. Der er ikke altid konsensus om antibiotika-behandling, hverken i forhold til præparatvalg eller behandlingstid. De forskellige faglige selskaber, Regionerne og andre spillere (eks pro.medicin.dk) har forskellige anbefalinger. Generelt er vi forpligtede til at følge Regionernes anbefalinger, men da der er interregionale forskelle, har vi valgt at tage udgangspunkt i vores eget faglige selskabs vejledning på området. Hvilke rekommandationer man ønsker at følge, må være en lægefaglig afgørelse i jeres klinik.

Dette klinikmodul om urinvejsinfektioner er bygget på DGE-modulet om antibiotika. Hvis man har gennemgået DGE-modulet, vil man kunne genkende cases. Det gør imidlertid ikke noget, da diskussionen i et tværfagligt set-up ofte bliver meget anderledes.

Det er hensigten, at modulet skal sætte fokus på, hvordan I håndterer urinvejsproblematikker hos de patienter, som ikke selv kan komme op i praksis. Herunder differentialdiagnostiske overvejelser og kommunikationen med samarbejdspartnere i hjemmeplejen/plejehjem. 

Under diskussionen får I indtryk af, hvordan andre personalegrupper tænker og agerer i mødet med patienten/samarbejdspartnere. Undervejs kan det være, I opdager, at noget kan gøres anderledes, mere hensigtsmæssigt eller at I bare gør det forskelligt. Det er meningen, at sidste del af kurset, skal bruges på at lave faglige og organisatoriske ændringer til glæde for læger, personale og patienter i jeres klinik. 

Dette modul fokuserer på:

• Komplicerede urinvejsinfektioner hos voksne samt ledsageproblematikker og differentialdiagnostiske overvejelser til disse tilstande. (Ukomplicerede urinvejsinfektioner dækkes af KGE-modulet Ukomplicerede Urinvejsinfektioner)
• at kvalitetssikre det diagnostiske grundlag for urinvejsinfektioner. (KGE-modulet Ukomplicerede 
  urinvejsinfektioner har dog mere specifikt fokus på denne del)
• Hvad er rationelt antibiotikavalg? Og hvornår kan det være relevant med forebyggende behandling? 
• Flytning af opgaver internt, så arbejdsgange bliver mere hensigtsmæssige.
• Kommunikation og samarbejde med plejehjem.

Patienter med symptomer på en urinvejsinfektion er meget hyppige i almen praksis og antibiotika er en af de mest anvendte behandlinger. Urinundersøgelser og urinvejsinfektioner fylder således meget hos både personale og læger i almen praksis.

Antibiotikaforbruget blandt ældre er stigende - specielt bredspektrede præparater, trods hensigt om det modsatte hos både faglige selskaber og Sundhedsstyrelsen. Der er ikke altid konsensus om antibiotika-behandling, hverken i forhold til præparatvalg eller behandlingstid. De forskellige faglige selskaber, regionerne og andre spillere (eks pro.medicin.dk) har forskellige anbefalinger. Generelt er vi forpligtede til at følge regionernes anbefalinger, men da der er interregionale forskelle, har vi valgt at tage udgangspunkt i vores eget faglige selskabs vejledning på området, og denne er ikke væsentlig anderledes. Hvilke rekommandationer man ønsker at følge, må være en lægefaglig afgørelse i jeres klinik. 

Det er hensigten, at modulet skal sætte fokus på, hvordan I håndterer urinvejsinfektioner i jeres klinik: hvordan diagnosticerer I, hvem gør hvad og hvornår? Under diskussionen får I indtryk af, hvordan andre personalegrupper tænker og agerer i mødet med patienten. Undervejs kan det være, at I opdager, at noget kan gøres anderledes, mere hensigtsmæssigt eller at I bare gør det forskelligt. Det er meningen, at sidste del af kurset skal bruges på at lave faglige og organisatoriske ændringer - til glæde for læger, personale og patienter. 

Læringspunkt 1-15 er generelle læringspunkter om antibiotika, som er universelle for al antibiotikaudskrivning, og du kan måske genkende dem fra andre moduler. 

Modulet fokuserer på: 

• Urinvejsinfektioner hos raske voksne kvinder. Børn er ikke taget med i dette modul. 
• At kvalitetssikre det diagnostiske grundlag for beslutningen om en rationel behandling herunder stillingtagen til antibiotika eller ej, valg af antibiotikum, administrationsform og behandlingsvarighed.
• Hvad er rationelt antibiotikavalg?
• Flytning af opgaver internt, så arbejdsgange bliver mere hensigtsmæssige. 

Tilmeld dig et gratis facilitatorkursus

Du kan også spørge i din DGE-gruppe eller klynge, om der er en uddannet facilitator, som vil hjælpe. Eller du kan kontakte en efteruddannelsesvejleder i din region.

Se kontaktoplysninger på efteruddannelsesvejledere her (ligger bag login)

Læger med konto i Fonden:

• Kr. 4.000,- i efteruddannelseshonorar 
• Maks. kr. 2.800,- til fx forplejning 
• Maks. kr. 1.500,- til transportudgifter

Praksispersonale*:

• Kr. 2.820,- til tabt arbejdsfortjeneste
• Maks. kr. 3.100,- til fx forplejning
• Maks. kr. 1.500,- til transportudgifter 

Det er lægerne, der søger for personalet. Der skal laves én ansøgning pr. personale. Beløbet trækkes fra klinikkens midler til praksispersonale.

*OBS på ændringer i tildelingen af midler til praksispersonale pr. 1. juli 2023. Læs mere her