Lægedage - årets store efteruddannelsesuge
Lægedage, der afholdes hvert år i uge 46, er de praktiserende lægers største efteruddannelsesbegivenhed. Også yngre læger, andre speciallæger samt praksispersonale samles hvert år i Bella Center.
Lægedage byder på ca. 130 kurser fordelt over 5 dage. Der er altid nyheder og topaktuelle emner at vælge imellem. Nogle kurser er åbne kurser, men mange kræver tilmelding efter 'først-til-mølle'-princippet. Omkring 2500 læger og praksispersonale deltager hvert år på Lægedage.