Gå til indhold

Efteruddannelse til uddannelseslæger og nynedsatte

Bliv klædt på til din fremtid som leder og indehaver af en klinik. 

For uddannelseslæger

Hvert år udbyder PLO Efteruddannelse kurset ’Praksiskøb – få styr på økonomien og jura inden køb af praksis’-
 
Kurset udbydes typisk to gange om året i øst- og vest-Danmark.
 
Formålet med kurset er at ruste dig - som vordende alment praktiserende læge - til at overtage en praksis både i forhold til praksisform, økonomi, jura, kompagnoner og personale.

Sådan finder du kurset:

  1. Gå i PLO Efteruddannelses kursusoversigt under ’Lægekursus’ og ’Flere dage’
  2. Filtrer alfabetisk
  3. Find kurset under P for 'Praksiskøb - få styr på økonomien og jura'

Når du bliver ejer af en praksis, skal du kunne navigere i både at være læge og leder. Det er en kompleks opgave, og kurset sætter derfor fokus på, hvordan du tilegner dig rollen som ny leder i almen praksis.

Det henvender sig til uddannelseslæger primært i fase 3 og ansatte alment praktiserende læger. Det udbydes sædvanligvis en gang om året.

Sådan finder du kurset

  1. i PLO Efteruddannelses kursusoversigt under ’Lægekursus’ og ’Flere dage’
  2. Filtrer alfabetisk
  3. Find kurset under F for 'Fra speciallæge til leder'

Bestil modulet her

Trivsel i praksis 

  • Udgivet: januar 2026
  • Modulet er udviklet i samarbejde med FYAM

Uden mad og drikke dur helten ikke er et ordsprog om de basale menneskelige behov, der skal opfyldes for, at mennesker kan fungere. For læger – og især uddannelseslæger – gælder tilsvarende, dog overført til det fundamentale: trivsel og arbejdsglæde.

Et miljø med trivsel og arbejdsglæde i fokus er afgørende for, at uddannelseslæger kan møde hverdagens behov. Det indebærer gode forhold i mødet med patienter, kollegaer, privatlivet samt i uddannelsesforløbet. Kun hvis der er balance “hele vejen rundt”, kan man yde optimalt. Det er samtidigt vigtigt at tage ansvar for egen læring. At tage imod læring og stille spørgsmål er en aktiv proces -det kræver overskud at reflektere over diverse problemstillinger, at efterspørge supervision samt aktivt at kunne sparre med kollegaer.

Med fokus på trivsel og arbejdsglæde vil lægen kunne opbygge et inspirerende og effektivt arbejdsliv. Det er en investering for alle parter, også patienterne. Det kan forebygge udbrændthed og bidrage til at sikre en tryg og smidig overgang til det ønskede arbejdsliv -uanset om det er som praktiserende læge eller ansat. Praksisdrift kan ligeledes være en motivationsfaktor, hvis der skabes et trygt miljø, hvor uddannelseslæger kan hjælpe til.

Det at være uddannelseslæge, og at have dem i sin praksis, lægger op til et fælles ansvar for, hvordan man sikrer den enkeltes trivsel. Klinikejerne har det overordnede ansvar for at sikre rammerne, mens den enkelte uddannelseslæge har ansvar for både at bidrage til disse rammer og efterspørge de behov, der kan sikre egen trivsel, arbejdsglæde og læring.

Formålet med modulet er både at give en forståelse for, hvad der giver trivsel og arbejdsglæde, og at give tips til, hvordan man som uddannelseslæge kan opnå og bidrage til dette gennem hele sin hoved-uddannelse. Modulet berører følgende aspekter af trivsel og arbejdsglæde for uddannelseslæger:

  • Hvilke værdier er vigtige for uddannelseslæger i praksis?
  • Hvilke værdier bidrager til trivsel og arbejdsglæde?
  • Hvad kan uddannelseslægen gøre for at opnå bedre trivsel og arbejdsglæde?
  • Hvordan kan man tage værdier med sig i egen praksis efter endt specialisering?

Bestil modulet her

For nynedsatte

Hvad vil det sige at være leder i almen praksis? Hvad er en god leder? Hvordan bliver jeg sådan en? Og hvordan sikrer jeg min egen trivsel undervejs? Hvad karakteriserer en god og veldrevet praksis? Hvordan etablerer jeg sådan en – måske i samarbejde med mere erfarne kolleger? 

Dette kursus handler om disse spørgsmål. Det er målrettet nynedsatte praktiserende læger, dvs. du skal have din egen praksis og have max. 5 års anciennitet som praksisejer. 

Du får indsigt i både teoretisk og praktisk viden om ledelse og får dermed et afsæt til at kunne udøve bevidst ledelse med opmærksomhed på og viden om:

  • De strategiske perspektiver i ledelsesopgaven
  • Den konkrete daglige ledelsesrolle
  • Effektiv klinikdrift
  • Ledelse i samarbejde 

Kurset udbydes sædvanligvis to gange om året.

Sådan finder du kurset:

  1. Gå i PLO Efteruddannelses kursusoversigt under ’Lægekursus’ og ’Flere dage’
  2. Filtrer alfabetisk
  3. Find kurset under N for 'Ny leder i praksis'