Gå til indhold

Læge- og klinikmodul om fødselsdepression

Fonden for Almen Praksis har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udviklet et klinikmodul og et lægemodul om fødselsdepression hos kvinder og mænd.

Der er produceret materialer og videoer, som du med fordel kan se inden gruppe/klinikarbejdet (se boksene til højre).

Vi henviser endvidere til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om fødselsdepression: Ingen skal stå alene med en fødselsdepression.

Herunder kan du hente to foldere i printvenlige PDF-versioner, som er målrettet hhv. mødre og fædre - og i højre side kan du lytte til to podcasts, som er produceret af månedsskriftet.

Folder om fødselsdepression hos mødre

Folder om fødselsdepression hos fædre

Tidsforbruget er ca. 3 timer pr. lægemodul.

Ét modul giver ret til 2.000 kr. i efteruddannelseshonorar (tabt arbejdsfortjeneste).

Når du gennemfører et lægemodul i din DGE-gruppe, søges honoraret via Grupperne.dk og trækkes fra dine selvvalgte midler i Fonden. 

Gennemfører du et lægemodul i en særligt nedsat temagruppe, som ikke er under DGE-ordningen, søger du selv tilskuddet via din konto i Fonden for Almen Praksis.

Et klinikmodul består af tre dele og er godkendt til 1 dags efteruddannelseshonorar/tabt arbejdsfortjeneste

  1. Opstart
  2. Case-arbejde
  3. Handleplan og opfølgning

Læger med konto i Fonden:

  • Kr. 4.000,- i efteruddannelseshonorar 
  • Maks. kr. 2.800,- til fx forplejning 
  • Maks. kr. 1.500,- til transportudgifter

Praksispersonale*:

  • Kr. 2.820,- til tabt arbejdsfortjeneste
  • Maks. kr. 3.100,- til fx forplejning
  • Maks. kr. 1.500,- til transportudgifter 

Det er lægerne, der søger for personalet. Der skal laves én ansøgning pr. personale. Beløbet trækkes fra klinikkens midler til praksispersonale.

*Læs om tilskud til praksispersonalet her

Læs om vores gratis facilitatorkurser

For at I som klinik kan gennemføre et gruppebaseret modul, skal én i gruppen eller klinikken have gennemført et facilitatorkursus. Det sikrer, at I alle får mest mulig læring ud af modulerne.

Du kan også spørge i din klynge, om der er en uddannet facilitator, som vil hjælpe. Eller du kan kontakte en efteruddannelsesvejleder i din region. Vejlederen kan hjælpe med at finde en facilitator.

Se kontaktoplysninger på efteruddannelsesvejlederne her (ligger bag login).