PGE-moduler for praksispersonale

Introduktion
Osteoporose er en sygdom, der ses hos både kvinder og mænd. I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose.
Osteoporose kan føre til nedsat livskvalitet, især hvis den resulterer i knoglebrud og rygsammenfald, som kan være meget smertefuldt. 
Størstedelen af patienter med osteoporose følges i almen praksis. 
Som praksispersonale kan du spille en central rolle i udredning og behandling af patienter med osteoporose. 
Ved at forstå sygdommen og kende til behandlingsmulighederne, kan du rådgive om den medicinske behandling og informere og motivere til en “knoglevenlig” livsstil, så de stærke knogler bevares og patienten undgår smertefulde brud.

Formålet med dette modul er at opgradere din viden inden for osteoporose, så du bliver i stand til mere selvstændigt at håndtere konsultationer, der involverer:

• Udredning
• Opfølgning og monitorering
• DXA-scanning (Dual-Energy X-ray Absorptiometry)
• Brug af biokemiske knoglemarkører
• Vejledning om en sund livsstil for stærke knogler.
• Vejledning om virkning og evt. bivirkninger ved de forskellige behandlingsmuligheder

På modulet arbejder I med sygehistorier, som relaterer sig til hverdagens praksis. Der vil være faglige inputs i små videoklip, hvor en fagspecialist giver sin vurdering af sygehistorierne. 
Der kan der være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen i den enkelte praksis . 

Målgruppe: Personale med et godt kendskab til kroppens anatomi og fysiologi, som ønsker at udvide deres viden og kompetencer inden for udredning, behandling og opfølgning af osteoporose.

Introduktion
Allergi er en overreaktion i immunsystemet overfor stoffer, som normalt er uskadelige. 
Immunsystemet beskytter os mod fx virus, bakterier og parasitter, men sommetider kan  immunsystemet ikke skelne mellem farlige og ufarlige ting og vi kan reagere på noget, som normalt ikke gør os syge og er en del af hverdagen, fx pollen, husstøvmider og dyr.
Allergi udvikles hyppigst over for de ting vi er i kontakt med i dagligdagen. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget allergenpåvirkning der skal til for at man reagerer med allergisymptomer. Symptomer kan komme straks eller efter flere timer man er blevet udsat for det allergen, man ikke tåler. 

Patienter med symptomer på- eller verificeret allergi vil ofte have kontakt med almen praksis.
Her kan praksispersonalet være en del af udredningen og opfølgningen samt vejlede patienter og pårørende  i telefonen og ved konsultation.

Indhold: 

• Hvornår er der tale om reel allergi?
• Hvordan og hvornår udreder vi patienter i almen praksis? 
• Hvordan følger vi patienten? Behandling og opfølgning. 
• Sygehistorier diskuteres ud fra det faglige input og erfaringer fra deltagerne

Modulet omhandler hovedsageligt type I-allergi, som kan give symptomer som høfeber, astma, nældefeber, mave/tarmsymptomer og anafylaksi. 

Da udredning og behandling af astma er omfattende, er det ikke medtaget dybdegående i modulet. 
Ligeledes er kontaktallergi (hudallergi),som giver eksem, ikke medtaget.  

Målgruppen for dette modul er praksispersonale:

• Der er en deltager/skal deltage aktivt i udredning og opfølgning af patienter med allergisymptomer.

Målgruppen for dette modul er praksispersonale, der:

• skal i gang med at varetage patientgruppen med hypothyroidisme.
• der allerede er i gang, men ønsker faglig opdatering og sparring med kolleger.

Omkring 10 % af den danske befolkning vil udvikle en stofskiftesygdom på et tidspunkt i livet. Flere kvinder end mænd rammes. Ca. hver sjette kvinde i Danmark udvikler behandlingskrævende stofskiftesygdom.

Stofskiftesygdom skyldes ubalancer i skjoldbruskkirtlens hormoner. Både for højt og for lavt stofskifte udvikler sig ofte gradvist og ofte over lang tid. Symptomerne kan være forskellige fra person til person og det kan være svært at identificere symptomerne som tegn på stofskiftesygdom.

Overenskomsten giver mulighed for, at praksispersonalet kan stå for opfølgningen af patienter med stofskiftesygdom. Det er derfor allerede uddelegeret mange steder, og praksispersonalet vil i højere grad arbejde selvstændigt med denne patientgruppe fremover.

Modulet tager bl.a udgangspunkt i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV), som kan findes på endocrinology.dk samt DSAM´s vejledning om hypo- og hyperthyreose, som er under opdatering pt. (2024)

Den enkelte klinik kan have andre retningslinjer end dem, der er angivet i dette modul. Det er den lægefaglige ledelse i den enkelte klinik, der afgør, hvilke retningslinjer I skal følge. 

Modulet tager udgangspunkt i forskellige sygehistorier, som relaterer sig til hverdagen. Sygehistorierne diskuteres undervejs. Der vil være fagligt input og videoklip med fagspecialistens vurdering.

Der kan være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen. Fagpersonens tolkning er ikke nødvendigvis det eneste facit i sagen, men skal gerne give anledning til diskussion og refleksion. 

Indhold: 

• Hvilke mekanismer har betydning for stofskiftet?
• Symptomer på stofskiftesygdom. Hvem skal vi udrede med blodprøve?
• Hvornår er der tale om behandlingskrævende hypothyroidisme?
• Hvordan følger vi patienten? Behandling, justering og opfølgning. 
• Sygehistorier diskuteres ud fra det faglige input og erfaringer fra deltagerne

Modulet omhandler hypothyroidisme, dvs. lavt stofskifte. For højt stofskifte er ikke medtaget i dette modul, da det som oftest ikke behandles i almen praksis. 

Målgruppen for dette modul er praksispersonale, som skal arbejde selvstændigt med denne patientgruppe.

Hypertension er en hyppig lidelse, som øger risikoen for kardiovaskulær sygdom. 

Det estimeres, at omkring 26 % af den voksne befolkning i Danmark har hypertension. Hyppigheden stiger med alderen og cirka 50% af befolkningen over 60 år har hypertension. 

Hver dag måler vi blodtryk eller modtager resultater fra hjemme- eller døgnblodtryksmålinger i klinikken. Her har praksispersonalet fået en større rolle, da opgaven omkring årsstatus for ukompliceret hypertension og opfølgning flere steder er uddelegeret til praksispersonalet.

I PGE-modulet vil der være fokus på ukompliceret hypertension hos patienter uden væsentlig komorbiditet. 

Der kan være forskel på, hvordan I organiserer opgaven af patienter med ukompliceret hypertension i praksis. Det kan også være, I har forskellige roller i forbindelse med udredning og behandling afhængigt af faggruppe eller arbejdsområde. Gennem vidensdeling og diskussion har I mulighed for at reflektere over, om I kan gøre tingene anderledes og måske vil det give anledning til ændring i jeres praksis efter kurset.

Modulet er bygget op om Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning om iskæmisk hjertekarsygdom anno 2022. 

Der vil være faglige input undervejs og i det skriftlige materiale:

• korrekt måling af blodtryk og definition af ukompliceret hypertension
• grænseværdier for hypertension
• risikovurdering, SCORE2
• behandlingsalgoritme
• kolesterolbehandling ved ukompliceret hypertension
• organisering af årsstatus

I arbejder med sygehistorier, som relaterer sig til hverdagens praksis. Der vil være faglige inputs i små videoklip, hvor fagpersonen tilkendegiver sin vurdering af sygehistorierne. Her kan der være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen. Fagpersonens tolkning er ikke nødvendigvis det eneste facit i sagen.

Det er udelukkende nedre luftvejsinfektioner, der er fokusset i dette modul. Hvis du vil vide mere om øvre luftvejsinfektioner, henvises du til PGE-modulet, som omhandler dette.

Målgruppen for dette modul er praksispersonale, som:

• skal i gang med at varetage patientgruppen af voksne med nedre luftvejsinfektioner.
• allerede er i gang, men ønsker faglig opdatering og sparring med kolleger.

Særligt i vintermånederne oplever vi mange henvendelser fra patienter, som har luftvejsinfektioner. Nogle af infektionerne er virale og andre bakterielle. Når infektionen sætter sig i de nedre luftveje, kan det potentielt være farligt. Specielt hvis patienten har lungesygdom i forvejen.

Visitationen er vigtig, så vi ser de rigtige patienter rettidigt og undgår unødig forværring, indlæggelse eller død.

Hvem skal se patienten i klinikken? Hvornår? Har I retningslinjer at arbejde efter?

Flere steder er det en opgave, som varetages af praksispersonalet. Det kræver erfaring og faglig viden at kunne håndtere nedre luftvejsinfektioner. 

Dette modul om nedre luftvejsinfektioner tager udgangspunkt i DSAM´s vejledning i akutte luftvejsinfektioner 2023. Modulet er afgrænset til voksne. Håndteringen og anbefalingen for behandling af børn kan afvige fra dette og er ikke medtaget i modulet. 

Håndteringen af nedre luftvejsinfektioner bør altid tage udgangspunkt i den enkelte situation og det er den samlede vurdering, der bør ligge til grund for valg af behandling. Der kan være rekommandationer, der afviger fra DSAM´s anbefalinger. Derfor kan den enkelte klinik have andre retningslinjer end dem, der er angivet i dette modul. Det er den lægefaglige ledelse i den enkelte klinik, der afgør, hvilke retningslinjer I skal følge. 

Modulet tager udgangspunkt i forskellige sygehistorier, som relateres til hverdagen. Sygehistorierne diskuteres undervejs.

Der vil være fagligt input og videoklip med fagspecialistens vurdering. 

Der kan være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen. Fagpersonens tolkning er ikke nødvendigvis det eneste facit i sagen, men skal gerne give anledning til diskussion og refleksion.

Indhold: 

• Symptomer og diagnostik ved nedre luftvejsinfektioner.
• Typiske symptomer og fund ved viral- og bakteriel lungebetændelse, KOL i eksacerbation og akut bronkitis.
• Sygehistorier som diskuteres ud fra det faglige input og erfaringer fra deltagerne.
• Anbefalinger for antibiotisk behandling ved nedre luftvejsinfektioner.

Målgruppen for dette modul er praksispersonale, der:

• har erfaring med sårbehandling
• arbejder selvstændigt med kroniske bensår

Der kan være flere årsager til at bensår ikke heler. Når det skyldes venøs og/eller arteriel insufficiens, er der ofte et komplekst sygdomsbillede at tage hensyn til.
Flere faktorer kan medvirke til at sår opstår, forværres og har svært ved at hele.

Eksempelvis:

• Diabetes
• Dårlig blodforsyning
•  Ernæringstilstand 
• Alkoholoverforbrug
• Rygning
• Immobilitet
• Etc.
     

Det er meget udbredt, at praksispersonalet varetager omsorgen og behandlingen af patienter med kroniske bensår i klinikken. Det kræver erfaring og faglig viden at kunne håndtere denne opgave. Indimellem må andre faggrupper inddrages, enten internt i klinikken eller tværsektorielt, for faglig sparring, behandling eller yderligere undersøgelser. Her kan praksispersonalet også være tovholder. 

Udredningen og behandlingen af venøse og arterielle bensår tager udgangspunkt i TIME-modellen, som er udviklet for at give klinikere et praktisk værktøj i arbejdet med at optimere sårudredning og behandling.

I dette modul lægges vægt på kompressionsbehandling som hjørnesten i behandling af venøs insufficiens. Derudover er der fokus på helhedsbilledet, altså patientens øvrige sygdomme og tilstande, når vi skal optimere sårhelingen. 

Modulet tager udgangspunkt i forskellige sygehistorier, som relateres til hverdagen. Sygehistorierne diskuteres undervejs. Der vil være fagligt input og videoklip med fagspecialistens vurdering. Der kan være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen. Fagpersonens tolkning er ikke nødvendigvis det eneste facit i sagen, men skal gerne give anledning til diskussion og refleksion. 

 Indhold: 

•  Identifikation og karakteristika af venøse, arterielle og blandingssår
• Kompressionsbehandling og valg af bandager
• Smertevurdering og behandling ved kroniske sår
• Sygehistorier som diskuteres ud fra det faglige input og erfaringer fra deltagerne
• Palpation af fodpulse og ankel-arm indeks måling

Målgruppen for dette modul er praksispersonale, som:

• deltager i udredningen af denne patientgruppe
• har selvstændige konsultationer omkring komplicerede urinvejsinfektioner

Der er et overlap med modulet “ukompliceret urinvejsinfektion”, da emnet ligger tæt op ad dette. Det er ikke en forudsætning at have taget modulet “ukompliceret urinvejsinfektion” for dette modul. 
Vil du vide mere om ukompliceret urinvejsinfektion, kan du med fordel tage PGE modulet med dette emne. 

Mange steder er opgaven omkring patienter med urinvejsinfektion uddelegeret helt eller delvist til praksispersonalet. Udover at en skriftlig instruks er essentiel for at praksispersonalet må varetage denne opgave selvstændigt, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser inden undersøgelse af urinen. En god anamnese og registrering af symptomer er vigtigt, inden vi tager stilling til, om der er indikation for at undersøge urinen med urinstix, mikroskopi eller dyrkning.
Dette modul har fokus på komplicerede urinvejsinfektioner hos voksne. Modulet har til formål at sikre diagnosen på det rette grundlag og behandle med antibiotika på en hensigtsmæssig måde. 

Der kan være forskelle på, hvordan I håndterer komplicerede urinvejsinfektioner i praksis. Ligeledes kan I have forskellige roller i forbindelse med udredning og behandling afhængig af faggruppe eller arbejdsområde. Gennem vidensdeling og diskussion har I mulighed for at reflektere over, om I kan gøre tingene anderledes og måske vil det give anledning til ændring i jeres praksis efter kurset. Hver region kan have forskellige rekommandationer. Dette kursus er bygget op om Dansk Selskab for Almen Medicins faktaark fra 2020 om urinvejsinfektioner og antibiotisk behandling. I skal derfor være opmærksomme på, hvilke rekommandationer, I følger i jeres praksis. 

Der vil være faglige input undervejs og i det skriftlige materiale:

• Urinvejenes anatomi og fysiologi
• Definition af komplicerede urinvejsinfektioner
• Diagnosemetoder, herunder tolkning af urinstix
• Hensigtsmæssig behandling med antibiotika
• Modulet er afgrænset til plejehjemsbeboere, mænd, gravide og KAD-brugere

På kurset arbejder I med sygehistorier, som relaterer sig til hverdagens praksis. Der vil være faglige inputs i små videoklip, hvor fagpersonen tilkendegiver sin vurdering af sygehistorierne. Her kan der være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen. Fagpersonens tolkning er ikke nødvendigvis det eneste facit i sagen.

Det er udelukkende øvre luftvejsinfektioner, der er fokus på dette modul. Hvis du vil vide mere om nedre luftvejsinfektioner, henviser vi til PGE-modulet om dette.

Målgruppen for dette modul er praksispersonale, som:

• skal i gang med at varetage patientgruppen af voksne med øvre luftvejsinfektioner
• allerede er i gang, men ønsker faglig opdatering og sparring med kolleger

Vi oplever næsten på daglig basis, at patienter henvender sig med symptomer fra de øvre luftveje.

Specielt i vinterhalvåret ser vi luftvejsinfektioner, som enten er forårsaget af bakterier eller virus. Når patienterne henvender sig, er det godt at kunne vejlede patienten allerede i telefonen. Måske behøver patienten slet ikke en tid i klinikken, men kan se det an hjemme? Måske skal patienten ses og hvem skal så se vedkommende? Mange steder er det en opgave, som varetages af praksispersonalet. Det kræver erfaring og faglig viden at kunne håndtere øvre luftvejsinfektioner.

Dette modul om øvre luftvejsinfektioner tager udgangspunkt i DSAM´s vejledning i akutte luftvejsinfektioner 2023. Modulet er afgrænset til voksne. Håndteringen og anbefalingen for behandling af børn kan afvige fra dette og er ikke medtaget i modulet.

Håndteringen af øvre luftvejsinfektioner bør altid tage udgangspunkt i den enkelte situation og det er den samlede vurdering, der bør ligge til grund for valg af behandling. Der kan være rekommandationer, der afviger fra DSAM´s anbefalinger. Derfor kan den enkelte klinik have andre retningslinjer end dem, der er angivet i dette modul. Det er den lægefaglige ledelse i den enkelte klinik, der afgør, hvilke retningslinjer I skal følge.

Modulet tager udgangspunkt i forskellige sygehistorier, som relateres til hverdagen. Sygehistorierne diskuteres undervejs.

Der vil være fagligt input og videoklip med fagspecialistens vurdering.

Der kan være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen. Fagpersonens tolkning er ikke nødvendigvis det eneste facit i sagen, men skal gerne give anledning til diskussion og refleksion. 

Indhold: 

• Symptomer og diagnostik ved øvre luftvejsinfektioner
• Typiske symptomer og fund ved bihule-, mellemøre- og halsbetændelse samt mononukleose
• Sygehistorier som diskuteres ud fra det faglige input og erfaringer fra deltagerne
• Anbefalinger for antibiotisk behandling ved øvre luftvejsinfektioner

Målgruppen for dette modul er praksispersonale, som helt eller delvist selvstændigt håndterer patientgruppen med ukomplicerede urinvejsinfektioner

Symptomer på urinvejsinfektion er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Mange steder varetager praksispersonalet helt eller delvist opgaven omkring denne patientgruppe. Dette kursus har fokus på at stille diagnosen på det rette grundlag og behandle med antibiotika på en hensigtsmæssig måde.

Der kan være forskelle på, hvordan I håndterer urinvejsinfektioner i praksis. Ligeledes kan I have forskellige roller i forbindelse med udredning og behandling afhængig af faggruppe eller arbejdsområde. Gennem vidensdeling og diskussion har I mulighed for at reflektere over, om I kan gøre tingene anderledes og måske vil det give anledning til ændring i jeres praksis efter kurset. Hver region kan have forskellige rekommandationer. Dette kursus er bygget op om Dansk Selskab for Almen Medicins faktaark fra 2020 om urinvejsinfektioner og antibiotisk behandling. I skal derfor være opmærksomme på, hvilke rekommandationer I følger i jeres praksis. Det er en lægefaglig beslutning, som jeres ledelse træffer.

Der vil være faglige input undervejs og i det skriftlige materiale:

• Urinvejenes anatomi og fysiologi
• Definition af kompliceret/ukompliceret urinvejsinfektion
• Diagnosemetoder, herunder tolkning af urinstix
• Hensigtsmæssig behandling med antibiotika

På kurset arbejder I med sygehistorier, som relaterer sig til hverdagens praksis. Der vil være faglige inputs i små videoklip, hvor fagpersonen tilkendegiver sin vurdering af sygehistorierne. Her kan der være forskellige tolkninger af situationen og dermed også forskel på, hvordan man vælger at håndtere situationen. Fagpersonens tolkning er ikke nødvendigvis det eneste facit i sagen.

Der er ikke en underviser til stede, når I gennemgår modulet.

Gruppen udvælger en mødeleder, som vil få tilsendt lidt mere skriftligt materiale end de øvrige deltagere samt en video med råd til rollen som mødeleder. 

Mødelederen videresender relevant materiale til resten af gruppen.

Rollen som mødeleder er noget alle kan påtage sig, så vær ikke bange for at kaste dig ud i det.

Det er en rolle, som kan gøres stor eller lille afhængig af ønsker og øvelse.

Mødelederen forventes ikke at have større faglig viden om mødeemnet end deltagerne.

Gruppedannelsen bestemmer I selv. I skal dog være min. 5 personer.

I kan fx samle personale fra egen og andre klinikker i området, bruge RIV-grupperne, skrive ud i faggrupper på de sociale medier eller bruge lægernes netværk i klyngerne til at skaffe kontakt til andre.

I kan holde fast i samme grupper over længere tid, hvor I tager flere moduler, eller I kan samles om et enkelt modul.

Materialet. Modulerne tager udgangspunkt i forskellige sygehistorier, som I skal diskutere i smågrupper ud fra en række spørgsmål.

Der vil også være videoklip i forbindelse med sygehistorierne, og til slut skal I evaluere selve modulet.

Tidsforbruget er ca. 3 timer.

Det er lægen i hvert personales klinik, der søger tilskuddet*. Der skal laves én ansøgning pr. personale.

• Kr. 1.410,- i tabt arbejdsfortjeneste
• Maks. kr. 1.500,- til transportudgifter 

*OBS på ændringer i tildelingen af midler til praksispersonale pr. 1. juli 2023. Læs mere her