Gå til indhold

Gensidigt praksisbesøg

Besøg en almen praksis

Du, dine kolleger og dit personale kan besøge en anden almen praksis og få tilskud efter reglerne for selvvalgt efteruddannelse, hvis visse kriterier er opfyldt. Den praksis, I besøger, kan samtidig få tilskud til én læge, der fungerer som vært.

Hent retningslinjer, programskabelon og guide til ansøgning om tilskud i boksen til højre➡️

For at være sikker på, at besøget kan godkendes til tilskud, skal du søge i god tid. Der er op til 4 ugers sagsbehandlingstid.

  • Det er den besøgende læge, der skal udfylde ansøgningen
  • Når ansøgningen er godkendt, gælder den for:
    • dig/jer som læge(r)
    • eventuelt personale (husk at notere i ansøgningen, hvis det også søges godkendt for personale)
    • én læge fra værtsklinikken

Besøget skal have en varighed af min. 2,5 effektive timer (ekskl. pauser) for at kunne godkendes til en halv dags efteruddannelseshonorar eller min. 5 effektive timer (ekskl. pauser) for at kunne godkendes til en hel dags efteruddannelseshonorar.

Besøget skal have et fagligt formål, som fx:

  • at styrke diagnostik og behandling i almen praksis
  • at forbedre organiseringen af praksis

Du skal:

  • overveje formålet inden besøget
  • lave en kort afrapportering efterfølgende