Tilbud til junior DGE-grupper
📌 Når du bestiller modulet, får du hurtigst muligt adgang til materialet via et tilsendt link. Da materialet løbende revideres og evt. opdateres, anbefaler vi, at I først henter det kort tid inden jeres møde - så er I sikre på at arbejde med den nyeste version
Læs en introduktion til emnet
- 1. udgave: januar 2026
- Modulet er optimeret til brug på iPad/tablet
- Tidsforbrug: ca. 3 timer
“Uden mad og drikke dur helten ikke” er et ordsprog om de basale menneskelige behov, der skal opfyldes for, at mennesker kan fungere. For læger -og især uddannelseslæger -gælder tilsvarende, dog overført til det fundamentale: trivsel og arbejdsglæde.
Et miljø med trivsel og arbejdsglæde i fokus er afgørende for, at uddannelseslæger kan møde hverdagens behov. Det indebærer gode forhold i mødet med patienter, kollegaer, privatlivet samt i uddannelsesforløbet. Kun hvis der er balance “hele vejen rundt”, kan man yde optimalt. Det er samtidigt vigtigt at tage ansvar for egen læring. At tage imod læring og stille spørgsmål er en aktiv proces -det kræver overskud at reflektere over diverse problemstillinger, at efterspørge supervision samt aktivt at kunne sparre med kollegaer.
Med fokus på trivsel og arbejdsglæde vil lægen kunne opbygge et inspirerende og effektivt arbejdsliv. Det er en investering for alle parter, også patienterne. Det kan forebygge udbrændthed og bidrage til at sikre en tryg og smidig overgang til det ønskede arbejdsliv -uanset om det er som praktiserende læge eller ansat. Praksisdrift kan ligeledes være en motivationsfaktor, hvis der skabes et trygt miljø, hvor uddannelseslæger kan hjælpe til.
Det at være uddannelseslæge, og at have dem i sin praksis, lægger op til et fælles ansvar for, hvordan man sikrer den enkeltes trivsel. Klinikejerne har det overordnede ansvar for at sikre rammerne, mens den enkelte uddannelseslæge har ansvar for både at bidrage til disse rammer og efterspørge de behov, der kan sikre egen trivsel, arbejdsglæde og læring.
Formålet med modulet er både at give en forståelse for, hvad der giver trivsel og arbejdsglæde, og at give tips til, hvordan man som uddannelseslæge kan opnå og bidrage til dette gennem hele sin hoveduddannelse. Modulet berører følgende aspekter af trivsel og arbejdsglæde for uddannelseslæger:
- Hvilke værdier er vigtige for uddannelseslæger i praksis?
- Hvilke værdier bidrager til trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad kan uddannelseslægen gøre for at opnå bedre trivsel og arbejdsglæde?
- Hvordan kan man tage værdier med sig i egen praksis efter endt specialisering?
| Materialet består af | Gruppedannelse |
|
Gruppen skal bestå af min. 5 personer. Vi anbefaler, at I er 5-10, da det faglige udbytte kan blive mindre, hvis I er for få eller for mange. Modulerne kan gennemføres på 3 timer. Modulerne kan gennemføres i din junior-DGE- eller supervisionsgruppe eller i en særligt nedsat temagruppe. |
I kan vælge at afholde et systematisk lægemodul (SGE) i klinikken, privat eller på et kursussted, fx Comwell eller Scandic Hotel, som PLO-E har særaftale med.
For booking af Comwell, kontakt fællesbookingen på 70 27 42 74 eller faellesbooking@comwell.dk
Vigtigt! Hvis I bestiller et mødelokale, er det vigtigt, at I oplyser hotellet om særaftalen med Lægeforeningen/PLO Efteruddannelse samt at faktura skal udstedes til jer.
Læs om vores gratis facilitatorkurser
Du kan også spørge i din klynge, om der er en uddannet facilitator, som vil hjælpe. Eller du kan kontakte en efteruddannelsesvejleder i din region.
Vejlederen kan hjælpe med at finde en facilitator eller en gruppe, som du kan deltage i.
Se kontaktoplysninger på efteruddannelsesvejledere her (ligger bag login)