Tilskud til kursusafgift ifm. sygdom
Er du selv som praktiserende læge eller et nærtstående familiemedlem syg, giver Fonden for Almen Praksis mulighed for at trække midler til tilskud til kursusafgift og eventuelt ikke-refunderbare transportudgifter.
- Er det tale om selvvalgt efteruddannelse, bliver midlerne trukket fra din egen efteruddannelseskonto i Fonden.
- Er der tale om Systematisk Efteruddannelse (SE), trækkes midlerne direkte fra Fonden, så du fortsat har midler til at opfylde din forpligtigelse til at deltage i den obligatoriske systematiske efteruddannelse.
Vi henviser endvidere til Administrationsgrundlaget for tilskudsberettiget efteruddannelse (s. 7-8)
Fonden for Almen Praksis kompenserer ikke udgifter i forbindelse med aflysning, sygdom eller lignende på praksispersonalekurser.