Høring over forslag til lov om ny organisering af det almenmedicinske tilbud

Fælles høringssvar fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation.

Aftalepartierne bakker op om, at en fuld gennemførsel af reformen tager udgangspunkt i, at centrale initiativer om økonomiske rammer og vilkår for de almenmedicinske læger skal aftales. 

Samtidig lægger aftalepartierne generelt stor vægt på, at arbejdet med implementeringen af reformen sker i tæt og konstruktiv dialog mellem parterne. 

Aftalepartierne forventer på den baggrund, at nødvendige aftaler kan indgås med de praktiserende læger. 

Hvis der mod forventning ikke kan indgås en aftale, er aftalepartierne enige om at stemme for lovgivning, der i den situation kan være nødvendig for at sikre fuld gennemførelse af alle reformens initiativer.

                                                             Aftale om sundhedsreform 2024, november 2024

Omstilling ved aftaler – ikke diktat fra start
Et lovforslag, der udmønter en politisk aftale, skal afspejle den indgåede aftale. Den politiske aftales formuleringer om indgåelse af aftaler med de praktiserende læger sammenholdt med lovforslagets ønsker om offentlig regulering viser med tydelighed, at det ikke er tilfældet her. Det er problematisk. 

Sundhedsreformen er nødvendig og på alle måde for vigtig til at blive afsporet. Derfor er Lægeforeningen helt uforstående over for, at lovforslaget lægger op til, at centrale forhold vedrørende klinikkernes økonomi, honorarer, åbningstider, kvalitetsarbejde, forskning og efteruddannelse tages ud af aftalesystemet og foreslås reguleret offentligt, og at der er efterladt en meget smalt rum for forhandling om økonomi og honorar. Det er hverken i overensstemmelse med den politiske aftales tekst eller ånd for den sags skyld. Det er kun et samlet sundhedsvæsen, som kan løfte opgaven og gennemføre den ønskede omstilling.

Det er forstået, at den politiske aftale fastslår, at hvis forhandlingsparterne (PLO og RLTN) ikke kan blive enige og ikke formår at indgå en aftale, så er alternativet lovgivning. Men aftale må og skal være førstevalget.

Vejen frem skal nu være at få defineret et nyt forhandlingsrum, hvor konstruktiv dialog mellem forhandlingsparterne kan sikre fælles fodslag, og at de nødvendige aftaler, der er en forudsætning for at reformens ambitioner indfries, kan indgås med de praktiserende læger.

Grundlag for forhandlinger er til stede
Vi bakker op om reformen og dens ambitioner. 

Vi har rost, at primærsektoren nu endelig får et løft, og at flere opgaver skal flyttes tættere på borgerne og ud af sygehusene. 

Vi har selv efterspurgt en national opgavebeskrivelse for almen praksis. Den kommer også nu, og vi har forventninger om et grundigt arbejde, der favner en realistisk virkelighed. 

Vi har rost den planlagte stigning i antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin, der vil bidrage til at styrke den nødvendige kapacitet. Det støtter vi helhjertet. Det giver mulighed for en planlagt omstilling i takt med stigning i kapacitet og mulighed for bedre geografisk lægedækning. Omstillingen af opgaver og krav til de alment praktiserende læger må følge udviklingen fra de ca. 3.500 praktiserende læger i dag til de forventede ca.  5.000 praktiserende læger i 2035.

Vi anerkender naturligvis også, at der med de massive investeringer i det nære sundhedsvæsen følger en tilsvarende bevågenhed på effekten af dem. 
Det er faktisk derfor, vi fra lægeside understreger, at der er brug for et forhandlingsrum. For aftaler vil skabe ejerskab og drive udviklingen og omstillingen af primærsektoren fremad. Og ejerskab på begge sider er vigtigt, når der lokalt skal følges op. For eksempel vil en lokal aftale om udvidet åbningstid i almen praksis kun give mening, hvis almen praksis også understøttes af mulighed for sygehusydelser i udvidet åbningstid.

Gennemføres lovforslaget, risikerer vi, at de unge vælger andre veje, og at de ældre går før tid
Med den foreslåede styring og kontrol, er der risiko for, at erhvervet som almen praktiserende læge ikke længere vil opleves som et fag med høj grad af selvstændighed, ledelse og fagligt ansvar. Det gælder f.eks. de begrænsende rammer i den foreslåede basisfunktion. Det gælder de foreslåede godkendelses- og sanktionsprocedurer som hurtigt kan give lægerne en oplevelse af mistillid med risiko for negativ effekt på rekruttering og tilknytning. 

I lovforslaget mangler også forsikringer om uddannelseskvalitet og refleksioner om uddannelsesopgaven i et scenarie med flere alternative klinikformer samtidig med, at flere læger skal videreuddannes i almen medicin. Forslaget nævner eksempelvis ikke tutorlægeroller, læringsmiljøer og krav til supervision mv. i de nye klinikformer.

Dialog – ja tak
Vi vil gerne kvittere for, at indenrigs- og sundhedsministeren har tilkendegivet, at høringssvarene vil blive nøje gennemgået, og at dialogen med aktørerne om sundhedsreformen fortsætter. Vi er helt enige med ministeren i, at bl.a. Praktiserende Lægers Organisation er en helt central sparrings- og aftalepartner, når det gælder udvikling af det nære sundhedsvæsen. Derfor skal vi også på det kraftigste anbefale, at ministeren er parat til tilpasninger.  

Vi står gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen