Aktiv dødshjælp

I både etiske og juridiske diskussioner om behandlingen af døende patienter er skelnen mellem aktiv og passiv dødshjælp afgørende. Læs mere om Lægeforeningens holdning til aktiv dødshjælp i boksen til højre.

Hvad er dit ansvar som læge?

Som læge må du altid for hver enkelt patient konkret vurdere patientens tilstand og udsigter samt foreliggende behandlingsmuligheder. Som læge er det din opgave at foretage denne totalvurdering og handle efter den under ansvar, bl.a. efter lægeloven. Hvis behandling af en patient er udsigtsløs, fordi den blot vil forlænge en igangværende dødsproces, er det ikke i strid med anerkendte principper for lægegerning at undlade at påbegynde eller fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden.

I tilfælde, hvor det efter en lægelig vurdering konstateres, at behandling af en patient er udsigtsløs og døden nært forestående, er det berettiget at indgive de nødvendige, smertestillende, beroligende eller lignende midler, selv om dette som en ikke-tilsigtet virkning kan medføre risiko for, at døden indtræffer på et lidt tidligere tidspunkt. Dansk ret anerkender, at et fagligt skøn vedrørende ydelse af den optimale behandling af en terminalt syg patient kan føre til situationer, hvor smertestillelse må anses for vigtigere end hensynet til en kortere livsforlængelse.

Aktiv og passiv dødshjælp – Hvad er dit ansvar?
Passiv dødshjælp er under nogle omstændigheder tilladt i Danmark, hvorimod aktiv dødshjælp altid er ulovligt og strafbart.

I både etiske og juridiske diskussioner om behandlingen af døende patienter er skelnen mellem aktiv og passiv dødshjælp afgørende. Du kan læse mere om Lægeforeningens holdning til aktiv dødshjælp i boksen nedenfor.

I følgende tre situationer er det lovligt – og i nogle tilfælde også en pligt – at undlade eller afbryde behandling af en patient med det resultat, at patienten dør af sin sygdom: 

1)    Hvis en habil patient aktuelt har fravalgt behandling eller genoplivningsforsøg, skal du respektere patientens fravalg, selvom patienten afgår ved døden umiddelbart efter, at behandling eller genoplivningsforsøg ikke iværksættes eller fortsættes. 

2)    Hvis patienten er inhabil og har fravalgt livsforlængende behandling eller genoplivningsforsøg i et behandlings- eller livstestamente, og patienten befinder sig i én af de situationer, som testamentet vedrører, skal du undlade at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling eller genoplivning af patienten.  

3)    Hvis patienten er alvorligt syg eller døende, og videre behandling vurderes udsigtsløs, kan du beslutte, at livsforlængende behandling af patienten skal fravælges. Du kan også beslutte, at der ikke skal forsøges genoplivning ved hjertestop. I sådanne situationer, hvor døden desuden er nært forestående, er det også lovligt og berettiget at indgive smertestillende eller beroligende midler i det omfang, patienten har brug for det, også selvom den hertil nødvendige dosis kan have den forventelige men ikke-tilsigtede virkning, at døden indtræffer på et lidt tidligere tidspunkt. Man taler om palliativ sedering, når man den allersidste tid ved hjælp af lægemidler reducerer bevidsthedsniveauet med henblik på at lindre svær lidelse, der ikke kan lindres på anden måde.
Du kan finde mere information om de lægefaglige vurderinger og dine forpligtelser i forhold til de tre situationer i Styrelsen for Patientsikkerheds vejledninger nedenfor:

•    Vejledning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling 
•    Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg
•    Vejledning i medikamentel palliation til patienter med livstruende sygdom

Hvad er dit ansvar som læge, når en patient er døende?
Som behandlende læge er det dit ansvar at vurdere, om der er grundlag for at tage stilling til fravalg af livsforlængende behandling eller genoplivningsforsøg. 

Behandlings- og livstestamente
Hvis patienten er inhabil, har du pligt til at undersøge, om patienten har oprettet et behandlings- eller livstestamente. Har patienten det, skal du vurdere, om testamentet er trådt i kraft og i givet fald orientere øvrige relevante sundhedspersoner og behandlingssteder herom. 

Lægefaglig vurdering af indikation for fravalg af livsforlængende behandling
Har patienten ikke fravalgt livsforlængende behandling i et behandlings- eller livstestamente, skal du vurdere, om livsforlængende behandling eller genoplivningsforsøg er lægefagligt indiceret. Det betyder, at du skal vurdere, om patienten er alvorligt syg eller døende, og om videre behandling er udsigtsløs. 

Hvis du vurderer, at der ikke er indikation for en bestemt behandling, også selvom den er livsforlængende, skal du undlade at iværksætte behandlingen. Er du i tvivl, om de givne kriterier er opfyldt, skal patientens holdning vægte i vurderingen. Hvis patienten ikke aktuelt kan udtrykke sin holdning, skal du inddrage eventuelle tidligere tilkendegivelser fra patienten. 

Patienten fravælger livsforlængende behandling
Er patienten habil, og ønsker vedkommende ikke livsforlængende behandling eller forsøg på genoplivning i forbindelse med et bestemt forløb (en bestemt sygdom eller en bestemt indlæggelse) skal du respektere patientens fravalg. 

Hvis patienten senere kommer til at fejle noget andet, og stadig ikke vil genoplives eller have behandling, skal patienten lave et nyt og aktuelt fravalg. Fravalget fra patienten skal være aktuelt ligesom ved andre typer af patientbehandling, fordi patienten skal være velinformeret om konsekvenserne af sit fravalg.
Det vil senere (forventeligt ultimo 2024) blive muligt for en borger over 60 år at fravælge forsøg på genoplivning uden at der er tale om en aktuel sygdomssituation. Lovændringen er allerede vedtaget, men registret, som skal administrere borgerens fravalg, er endnu ikke implementeret i regionerne og denne selvbestemmelsesret for borgeren vil derfor først kunne effektueres i starten af 2025.

Dialog med patient og pårørende
Du bør inddrage patienten og så vidt muligt pårørende i en dialog om behandlingsmulighederne og dine overvejelser omkring, hvorvidt livsforlængende behandling eller genoplivningsforsøg bør fravælges.

Information om fravalg 
Hvis du vurderer, at livsforlængende behandling eller genoplivningsforsøg skal fravælges, er du ansvarlig for at informere patienten om din beslutning og baggrunden for den. Du skal også afklare, om patienten ønsker, at nærmeste pårørende bliver informeret. 

Hvis patienten er inhabil, skal du informere den person, der normalt samtykker til behandling på vegne af patienten. Det kan være en pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig. 

Endelig skal du informere øvrige relevante sundhedspersoner om beslutningen, og beslutningen skal fremgå på en tydelig og lettilgængelig måde i journalen. 

Smertelindring
Du er ansvarlig for at sikre den nødvendige medicinske lindring af patienten. Når det er relevant, skal du overveje smertestillende behandling, herunder palliativ sedering. Er patienten habil, skal patienten samtykke til smertebehandlingen. Er patienten inhabil, bør patienten og den, der normalt samtykker på vegne af patienten, inddrages i overvejelserne.

Revurdering ved væsentlige forbedringer
Hvis der sker en væsentlig forbedring i patientens tilstand, skal du revurdere beslutningen om fravalg af livsforlængende behandling eller genoplivningsforsøg og informere om den ændrede beslutning. Fravalget vil altså stadig gælde selvom patienten skifter sektor, da det er patientens helbredstilstand der er afgørende for en ændret beslutning.