Lægeforeningens politik om etik og vaccination
Lægeforeningens politik om etik og vaccination forholder sig til lægeetiske spørgsmål vedrørende vaccination.
Politikken dækker vaccinationer, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen, herunder vaccinationer der tilbydes i de nationale vaccinationsprogrammer, vaccinationstilbud til særlige befolkningsgrupper, selvbetalte vaccinationer, samt vaccinationer under ekstraordinære omstændigheder.
Lægeforeningens grundlæggende holdning til vaccination
Lægeforeningen anser vaccination som et væsentligt middel til at forebygge smitsom sygdom, beskytte sårbare borgere og understøtte et robust sundhedsvæsen.
Lægeforeningen mener, at der er gode sundhedsfaglige grunde til at vaccinere mod udvalgte sygdomme af hensyn til både den enkelte borgers sundhed og folkesundheden.
Der er desuden vægtige etiske og samfundsøkonomiske grunde til vaccination — herunder en ansvarlig prioritering af ressourcer. Vaccination beskytter ikke alene den enkelte borger, men bidrager også til at begrænse sygdomsudbrud og dermed til at opretholde en velfungerende sundhedssektor og et velfungerende samfund.
Samtidig mener Lægeforeningen, at det er vigtigt at foretage grundige sundhedsfaglige og etiske overvejelser, inden nye vacciner tilbydes i det danske sundhedsvæsen og eventuelt introduceres i de danske vaccinationsprogrammer.
Fokus på sikkerhed og sundhed samt på respekt for selvbestemmelse er afgørende betingelser for at opretholde borgernes tillid til sundhedsvæsenet. Dette fordrer balancering mellem hensynet til samfundet og til den enkelte borger samt mellem risiko og gevinst ved vaccination.
Principper for vurdering og anvendelse af vacciner
Lægeforeningen mener, at tilbud om vaccination bør hvile på en solid sundhedsfaglig vurdering og et velafbalanceret etisk grundlag. Derfor mener Lægeforeningen, at:
- Det nationale vaccinationsråd spiller en vigtig rolle i vurderingen og prioriteringen af vacciner. Processen for udvælgelse af vacciner til de danske vaccinationsprogrammer bør altid være transparent. Det skal være tydeligt for alle interessenter, herunder den enkelte borger, hvorfor de enkelte vacciner anbefales, og hvilke kriterier, der ligger til grund for at inkludere vaccinen i programmet. Derudover bør eksisterende vaccinationsprogrammer løbende evalueres for at sikre deres fortsatte relevans og effekt.
- Beslutningen om at tilbyde en vaccine bør altid baseres på en grundig vurdering af det samfundsmæssige - herunder folkesundhedsmæssige - behov for vaccinen samt vaccinens sikkerhed, effektivitet og pris. Vaccinens evne til at forebygge sygdom og reducere smittespredning skal være veldokumenteret, og eventuelle bivirkninger skal være nøje afvejet i forhold til den forventede virkning.
- Vaccination mod udvalgte sygdomme bør være gratis og let tilgængelig for alle relevante borgere gennem velfungerende vaccinationsprogrammer - med særlig opmærksomhed på udsatte grupper, der ofte oplever de største barrierer for at blive vaccineret. Tilgængelighed forudsætter reelle og lige muligheder for at tage imod tilbuddet.
Eventuel vurdering af, om der skal gives mulighed for tilkøb af vaccination i offentligt regi, bør hvile på en grundig vurdering af potentielle utilsigtede konsekvenser for sygdomsforekomst, immunitetsmønstre og lighed i sundhed.
Det skal herunder vurderes, om et sådant tilbud kan påvirke den samlede beskyttelse i befolkningen og indebære sundhedsrisici for grupper, der ikke vaccineres.
- Tilbud om vaccination bør som udgangspunkt være velbegrundet ud fra en sundhedsfaglig vurdering relateret til den person, der skal vaccineres.
- Når det gælder børnevaccinationsprogrammet, bør det være et afgørende princip, at sygdomme, der vaccineres imod, som hovedregel er potentielt alvorlige for det enkelte barn — enten umiddelbart eller ved senere reaktivering af infektion. Børnevaccination bør ikke iværksættes primært for at beskytte andre dele af befolkningen mod smitte eller af hensyn til andre samfundsmæssige formål. Dette vurderes at være et vigtigt element i at bevare tilliden til vaccinationsprogrammet og opretholde en høj vaccinationstilslutning.
Frivillighed og begrænsning af selvbestemmelse
Retten til selvbestemmelse og til at afvise behandling er et grundlæggende etisk princip i sundhedsvæsenet og er afgørende for borgernes tillid. Lægeforeningen ønsker i denne forbindelse at understrege, at:
- Tvangsvaccination er ikke tilladt ifølge dansk lovgivning. Tvangsvaccination - forstået som fysisk gennemtvingelse af vaccination mod en patients vilje - udgør et alvorligt indgreb i patientens ret til selvbestemmelse. Lægeforeningen tager derfor kraftig afstand fra tvangsvaccination.
- Obligatorisk vaccination af hele eller størstedelen af befolkningen - forstået som en juridisk forpligtelse til at lade sig vaccinere under trussel om bøde eller anden sanktion - udgør et væsentligt indgreb i retten til at afvise behandlingstilbud. Lægeforeningen er derfor imod obligatorisk vaccination.
- Tiltag, der indføres under særligt kritiske omstændigheder, og som begrænser individets selvbestemmelse - såsom krav om dokumentation for vaccination - kan i særlige situationer og under særlige forudsætninger være et acceptabelt redskab til begrænsning af smitte. Vurderingen af, om omstændighederne berettiger indførelse af sådanne indgribende tiltag, bør altid hvile på vægtige sundhedsfaglige, etiske og samfundsøkonomiske grunde. Der bør i denne forbindelse tages hensyn til udsatte borgere samt til de generelle konsekvenser for tilslutningen til vaccinationsprogrammer og tilliden til sundhedsvæsenet i øvrigt. Lægeforeningens vaccineanbefalinger under særligt kritiske omstændigheder uddybes i nedenstående afsnit.
Vaccinationsanbefalinger under særligt kritiske omstændigheder
Lægeforeningen har forståelse for, at det under særligt kritiske omstændigheder kan være nødvendigt at fravige Sundhedsstyrelsens generelle standarder for vaccinationsanbefalinger.
Dette kan være nødvendigt for at standse smittespredning, der forventes at skabe en alvorlig belastning af sundhedsvæsenet eller udgøre en alvorlig trussel for sårbare borgere eller befolkningen som helhed. En sådan beslutning bør altid træffes på det bedst mulige videnskabelige og sundhedsfaglige grundlag. Lægeforeningen mener herunder, at:
- Hvis der i særligt kritiske situationer, som under COVID-19-pandemien, kan tilbydes en vaccine mod en smitsom sygdom, der udgør en væsentlig trussel mod befolkningens sundhed og samfundets funktionsdygtighed, kan en bred udrulning af et frivilligt og gratis vaccinationstilbud til befolkningen støttes. Det forudsættes, at vaccinen ud fra den foreliggende viden vurderes at være tilstrækkelig effektiv og sikker - også selv om der endnu ikke foreligger fuld viden om langtidseffekterne.
- Sundhedspersonale - særligt personale med direkte borger- og patientkontakt - bør prioriteres i fordelingen af vacciner i kritiske situationer.
- Landets borgere bør som udgangspunkt lade sig vaccinere, hvis der tilbydes en effektiv og sikker vaccine mod en smitsom sygdom, der udgør en væsentlig trussel mod befolkningens sundhed og samfundets funktionsdygtighed. Landets borgere opfordres kraftigt til at tage imod vaccinationstilbuddet, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
- Tiltag der indføres under særligt kritiske omstændigheder, og som begrænser individets selvbestemmelse - såsom krav om dokumentation for vaccination - skal være nødvendige, proportionelle, tidsbegrænsede og underlagt løbende evalueringer.
- Særlige indsatser under kritiske omstændigheder (f.eks. under pandemier) bør altid evalueres efterfølgende for at sikre læring og forbedringer i forhold til fremtidige situationer.
Opfordring til Læger og øvrigt sundhedspersonale
Selvom sundhedspersonale ikke bør være juridisk forpligtet til at lade sig vaccinere, opfordres personale med direkte kontakt til sårbare borgere eller patienter på det kraftigste til at lade sig vaccinere, hvis dette er Sundhedsstyrelsens anbefaling målrettet sundhedspersonale.
Retfærdig global fordeling af vacciner
Lægeforeningen bekræfter Verdenslægeforeningens (WMA) resolution om COVID-19-vacciner til alle og mener helt generelt, at der bør sikres en retfærdig global fordeling af vacciner, så alle lande — herunder særligt lavindkomstlande — får adgang til nødvendige vacciner.