Temauge: LGBT+ og sundhed
Deltag i Lægeforeningens temauge, hvor vi sætter fokus på den sundhedsmæssig ulighed i LGBT+-gruppen og de oplevelser og udfordringer, gruppen møder i sundhedsvæsenet.
Webinar-rækken har til formål at skabe opmærksomhed omkring emnet, belyse centrale problemstillinger, skabe refleksion og give viden om, hvordan du kan bidrage til en mere inkluderende praksis.
Foreløbig program (opdateres løbende).
Tidspunkterne for webinarerne er på vej. Vær opmærksom på at alle webinarer optages og kan genses indtil midten af september.
Mandag d. 11. august 2025
Tirsdag d. 12. august 2025
Kl. 9.00 - 9.45
Oplægget sætter fokus på ulighed og diskrimination i sundhedsvæsenet, med særligt fokus på oplevelser blandt LGBT+-personer. Formålet er at give sundhedsfaglige deltagere en grundlæggende forståelse af, hvordan faktorer som kønsidentitet, seksualitet, race og etnicitet kan påvirke både professionelle og kollegiale relationer og omgang og patienters adgang til og oplevelser i sundhedssystemet.
Deltagerne vil blive introduceret til nogle centrale begreber, dynamikker og udfordringer samt få indsigt i, hvordan disse relaterer sig til praksis i det daglige arbejde. Oplægget belyser forskellige former for diskrimination – strukturel, institutionel og individuel – og adresserer udfordringer, som sundhedsprofessionelle kan møde i arbejdet med LGBT+-personer.
Der lægges vægt på, hvordan man som sundhedsprofessionel kan genkende og håndtere diskrimination og ulighed og medvirke til at skabe en mere inkluderende og retfærdig arbejdsplads. Oplægget giver deltagerne bedre forudsætninger for at agere fagligt ansvarligt og yde en ligeværdig behandling af alle patienter – uanset baggrund.
Mira Chandhok Skadegård, PhD, Associate Professor
v/ Normkritiske læger
Onsdag d. 13. august 2025
Oplægget belyser de sundhedsmæssige udfordringer, som LGBT+ personer oftere står overfor – herunder øget forekomst af psykisk mistrivsel, risikoadfærd og lavere tillid til sundhedsvæsenet. Der sættes fokus på de strukturelle og interpersonelle barrierer, som kan forhindre adgang til relevant behandling. Deltagerne får konkrete redskaber og opmærksomhedspunkter til at styrke det kliniske møde og skabe inkluderende og trygge rum for LGBT+ patienter.
- ABC i LGBT: begreber, pronominer og historisk udvikling
- LGBT+ Sundhed og trivsel: tal og forklaringsmodeller på LGBT+ sundhed
- Mere inkluderende praksis: opmærksomheder og værktøjer i mødet med LGBT+ patienter
v/ Eva Goldfinger (hun/hende), autoriseret psykolog med speciale i køn og seksualitet, psykologfaglig konsulent fra LGBT+ Danmark
v/ Normkritisk læger
Torsdag d. 14. august 2025
v/ Astrid Højgaard, Aalborg, CKI
v/ Normkritisk læger
- LGBT+ ældres møde med sundhedsvæsnet - internationalt, forskningsmæssigt og subjektivt.
- LGBT+ ældres oplevelser med diskrimination og hvordan dette kan påvirke mødet med lægen
- Den ældre HIV patient
- Pallation af LGBT+ ældre
- Forslag til sikring den gode behandling af LGBT+ ældre fremadrettet.
Anders Valentin Johansen, Ph.d. studerende
Vi glæder os til at se dig til en inspirerende og lærerig temauge om ulighed i sundhed i uge 33, 2025. Kom og vær med til at dele, lære og diskutere – vi glæder os til at blive inspireret sammen.