Gå til indhold

Organdonation

Flere organdonationer kan redde liv og øge livskvaliteten for de patienter, der modtager nye organer. Lægeforeningen støtter i denne forbindelse op om brug af formodet samtykke ved organdonation jævnfør Lægeforeningens politik om samtykkemodeller ved organdonation.  Samtidig understreger Lægeforeningen, at der bør iværksættes tiltag for at sikre, at den nødvendige kapacitet og de nødvendige ressourcer er til stede i sundhedsvæsenet for at kunne facilitere, at tilgængelige donororganer kommer de patienter, der står på venteliste til et nyt organ, til gavn.

Lægeforeningens politik vedrørende samtykkemodeller til organdonation:

  1. Lægeforeningen mener, at det fortsat bør være muligt at registrere et aktivt tilvalg eller fravalg af organdonation, og at alle myndige danske borgere skal opfordres til at tage aktivt stilling til, om de vil være organdonorer eller ej.

  2. Lægeforeningen bakker op om, at alle danske borgere over 18 år i udgangspunktet registreres som villige til at donere deres organer, når de dør, hvis de ikke aktivt har taget stilling til organdonation. Der registreres således et formodet samtykke til organdonation, når der ikke er taget aktivt stilling dertil. 

  3. Lægeforeningen mener, at de pårørende bør inddrages i beslutningen om at foretage organdonation, hvis den afdøde ikke har registreret sin aktive stillingtagen, og at de pårørende bør have ret til at afvise, at der foretages organdonation i disse tilfælde.

  4. Lægeforeningen mener, at hvis der ikke findes pårørende, eller hvis de pårørende ikke ønsker at tage stilling, så bør organdonation kunne foretages på baggrund af det formodede samtykke fra den afdøde og dermed uden aktivt samtykke fra hverken den afdøde eller pårørende.

    Derudover ønsker Lægeforeningen at fremhæve:
  1. at organdonation ideelt set bør ske efter aktivt samtykke fra den afdøde, og at der derfor bør være en vedholdende indsats for at fremme, at så mange danskere som mulige tager aktivt stilling til organdonation.

  2. at modellen med aktivt fravalg kan være en fordel for de pårørende i situationer, hvor en afdød ikke aktivt har taget stilling til organdonation. I den situation skal de pårørende, der ønsker organdonation, blot acceptere det gældende udgangspunkt. Dette kan være en lettelse for nogle pårørende, da de således ikke aktivt behøver at beslutte, at organer kan udtages fra afdøde.

  3. at antallet af mulige organtransplantationer afhænger af mange andre faktorer end antallet af borgere, der er registreret som organdonorer. Derfor bør der iværksættes tiltag for at sikre, at den nødvendige kapacitet og de nødvendige ressourcer er til stede i sundhedsvæsenet for at kunne facilitere, at tilgængelige donororganer kommer de patienter, der står på venteliste til et nyt organ til gavn.