Gå til indhold

Misbrug, sygdom og personlige problemer

Som medlem af Lægeforeningen kan du få hjælp og rådgivning, hvis du bliver syg, får et misbrug eller andre personlige problemer. Lægeforeningens socialrådgiver kan bl.a. hjælpe dig med spørgsmål om personlige, økonomiske og sociale forhold.

Alkohol- og medicinmisbrug

Sygdom

Hvis du er længerevarende syg, er det altid en god ide at konsultere egen læge med henblik på den senere kommunale opfølgning.

Andet

Lægeforeningens socialrådgiver kan også give dig svar på bl.a.:

  • Jobafklaringsforløb.
  • Praktikforløb.
  • Førtidspension og seniorpension.
  • Pension fra Lægernes Pension.
  • Personlig assistance, arbejdsredskaber og anden hjælp via kommunen.
  • Klagesager i kommunalt regi.
  • Fleksjob.
  • Behov for bistand generelt i forhold til kontakt med kommune, jobcenter, private aktører (virksomheder, der forestår praktik og afklaring af arbejdsevne for kommuner).

I særlige tilfælde kan Lægeforeningens socialrådgiver deltage som bisidder ved møder med kommunen.

Udenlandsk uddannede læger

Er du udenlandsk uddannet læge, kan Lægeforeningen socialrådgiver også hjælpe dig i forbindelse med hjælp fra det danske offentlige sociale system.

Få en snak med en anden læge

Har du personlige problemer, som du gerne vil vende med en uvildig kollega, kan du få en snak med en anden læge, som stiller sig til rådighed for kollegial hjælp og sparring. Læs om mentorforløb her 

Søg økonomisk støtte fra Lægeforeningens legater

Som medlem eller nærmeste pårørende kan du søge legatstøtte, hvis du står i en vanskelig økonomisk situation. Læs mere om økonomisk støtte fra Lægeforeningens legater her