Gå til indhold

Sundhedspersonale bør kunne medvirke ved surrogati

Lægeforeningen mener, at sundhedspersonale i Danmark bør kunne medvirke ved assisteret befrugtning ved surrogati, givet at der er etableret klare lægefaglige, etiske og juridiske rammer, som sikrer en høj grad af beskyttelse af surrogaten, barnet og de intenderede forældre. Der er samtidig behov for at sikre en klar juridisk ramme om sundhedspersonens medvirken til behandlingen.

Lægeforeningen anbefaler, at det nuværende forbud imod sundhedsfaglig deltagelse ved surrogati i Danmark ophæves, således at sundhedspersonale kan medvirke ved altruistisk surrogati og tilbyde assisteret befrugtning i kontrollerede og fagligt forsvarlige forløb. Der bør i denne forbindelse stilles krav om:

  • at der kun anvendes ét befrugtet æg (single embryo transfer) ved gestationel surrogati, da flerfoldsgraviditeter er forbundet med en helbredsrisiko for surrogaten,
  • fertilitetsbehandling i forbindelse med surrogati indenfor det danske sundhedsvæsen alene tilbydes ved medicinsk eller biologisk begrundet indikation og ikke ved social indikation (eksempelvis begrundet i uddannelses-, karriere- eller livsstilshensyn).
  • fertilitetsbehandling organiseres i specialiserede enheder med høje faglige standarder,
  • at der foretages en grundig medicinsk og psykologisk screening af surrogaten, der blandt andet skal kunne dokumentere obstetrisk egnethed, herunder at surrogaten tidligere har gennemført en eller flere graviditeter og fødsler og at disse har været ukomplicerede,
  • at der foretages en forældreegnethedsvurdering af de intenderede forældre, og
  • at alle parter modtager uvildig og kvalificeret rådgivning.

Lægeforeningen ønsker derudover at komme med følgende anbefalinger:

  • Der bør etableres klare juridiske rammer om de implicerede sundhedspersonens rolle og ansvar med fokus på sundhedspersoners retssikkerhed.
  • Der bør etableres klare juridiske rammer for forældreskab og de implicerede parters rettigheder, der bl.a. bør sikre surrogaten selvbestemmelse under graviditet og fødsel og hensynet til barnets tarv.
  • Der bør være mulighed for dækning af faktiske udgifter til surrogaten i forbindelse med graviditet, fødsel og efterfødselsgener. Kommerciel surrogati bør fortsat ikke tillades i Danmark.

Lægeforeningens anbefalinger hviler på tre overordnede hensyn

Surrogati rejser væsentlige sundhedsfaglige og lægeetiske spørgsmål vedrørende hensynet til surrogatens sundhed og autonomi, barnets tarv og de intenderede forældre. 

1.1 Hensynet til surrogaten
Surrogaten skal beskyttes mod sundhedsmæssige, psykologiske og sociale risici. Gestationel surrogati indebærer et medicinsk indgreb på en rask person og forudsætter derfor grundig vurdering, uvildig information og rådgivning og klare rammer, der sikrer respekt for surrogatens autonomi og selvbestemmelse under graviditet og fødsel.

1.2 Hensynet til barnet
Barnets tarv bør være et bærende og afgørende hensyn. Dette indebærer klare juridiske rammer og beskyttelse mod konflikter mellem de involverede parter i surrogataftalen. I forældreegnethedsvurderingen af de intenderede forældre er det relevant at inddrage forhold som alder og helbred for at sikre, at mindst en af de intenderede forældre har en rimelig forventet levetid.

1.3 Hensynet til de intenderede forældre
Ufrivillig barnløshed kan være forbundet med betydelig belastning, og der er ofte sundhedsmæssigt gode grunde til at afhjælpe ufrivillig barnløshed. Dette hensyn må imidlertid altid afvejes i forhold til hensynet til det potentielle barns tarv og hensynet til surrogatens fysiske og mentale helbred samt autonomi.

Definitioner

Surrogati (surrogatmoderskab) betegner en ordning, hvor surrogaten (surrogatmoderen) gennemgår en graviditet med henblik på efter fødslen at overdrage barnet til en anden person eller et par (de intenderede forældre).

Der skelnes imellem traditionel surrogati, hvor surrogaten anvender egne æg og dermed er genetisk beslægtet med barnet, og gestationel surrogati, hvor graviditeten etableres ved assisteret befrugtning med æg fra en anden kvinde (enten den intenderede mor eller en ægdonor) – dette kaldes også ofte for dobbelt donation. 

Der skelnes også imellem kommerciel surrogati, hvor surrogaten modtager en egentlig betaling for sin ydelse og altruistisk surrogati, hvor der alene kan ydes dækning af udgifter forbundet med graviditet (og eventuelt også fødsel, barsel og efterfødselsgener).