Lægeforeningens analyser

Lægeforeningens nye undersøgelse, Danskernes Sundhedspolitiske Barometer, kortlægger for første gang befolkningens forventninger, forhåbninger og fortvivlelse med det danske sundhedsvæsen. Undersøgelsen er inspireret af det norske Helsepolitisk Barometer, som siden 2016 har haft stor indflydelse på norsk sundhedspolitik.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kun knap én ud af tre danskerne tror på, at sundhedsvæsenet er bedre om fem år. Fire ud af fem danskere peger tillige på, at politikerne vigtigste sundhedspolitiske opgave er at gøre noget ved personalemanglen i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen indsamler data om psykiatrien gennem medlemsundersøgelser hvert 2. år. Formålet er at gøre status på områder i psykiatrien, som har været udfordret i flere år. Medlemsundersøgelsen i 2024 skal ses i lyset af, at der i 2022 blev indgået en politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Undersøgelsen viser desværre, at vilkårene for at kunne levere behandling af høj kvalitet ikke er forbedret i løbet af de seneste to år. Én af de løsninger, der peges på, er flere personaleressourcer.

Undersøgelsen viser, at danskerne ikke har én fælles forståelse af, hvad aktiv dødshjælp er. Blot en ud af fem kan rent faktisk pege på, hvad aktiv dødshjælp er, og mange blander allerede lovlige behandlinger sammen med aktiv dødshjælp.
Vi rejser derfor med undersøgeren spørgsmålet: Kan man gennemføre så gennemgribende en forandring i sundhedsvæsenet og samfundet, når så mange er forvirrede?

Analysen omhandler en medlemsundersøgelse om lægers forskningsmuligheder. Undersøgelsen viser, at lægers forskning i stort omfang foregår efter arbejde og i weekenden. Blandt de læger, som har haft aftaler om forskning i arbejdstiden er hovedparten enige i, at det kan være svært at skaffe finansiering til forskningen og svært at få lov fra arbejdsgiver. Samtidig oplever de fleste læger, at deres forskning har bidraget til øget kvalitet i patientbehandlingen og dygtiggjort dem i det patientnære arbejde som kliniker. Svarene peget på behovet for flere formaliserede muligheder for dedikeret forskningstid.

Det offentlige sygehusvæsen varetager fortsat langt størstedelen af de samlede udredninger og behandlinger af patienter. Men det er vigtigt at forholde sig til, hvordan vi som samfund fremover bedst sikrer en effektiv og koordineret brug af private hospitaler i samspil med offentlige hospitaler. Redegørelsen ser derfor nærmere på brugen af privathospitaler og samspillet med det offentlige sygehusvæsen. Der ses desuden nærmere på patienternes brug af sundhedsforsikringer.

Kortere ventetid til udredning

Mangel på kvalificeret arbejdskraft og kapacitetsudfordringer på sygehusene skaber flaskehalse og lange ventelister flere steder i landet. Der kan dog være store regionale forskelle på, hvor lang tid patienter skal vente på at blive udredt og behandlet. Patienter i nogle regioner kommer hurtigt til, mens man i andre regioner må vente i flere måneder på at blive udredt og få stillet en diagnose eller få tid til behandling. Denne analyse viser, at der kan være store gevinster at hente ved at samarbejde mere om patienter på tværs af regionale grænser. Ved at udnytte kapaciteten på tværs af landet bedre og give patienter bedre adgang til udredning andre steder i landet med kortere ventetid, er der potentiale for at sikre bedre og mere lige adgang til udredning og udnytte sygehusenes samlede kapacitet mere hensigtsmæssigt.

Denne survey undersøger, hvad der kan motivere læger til at blive længere på arbejdsmarkedet. Fleksibilitet, forhold på arbejdspladsen og økonomi kan være tungtvejende årsager. Surveyen er gennemført blandt medlemmer af Lægeforeningen og Foreningen af Pensionerede Læger.

Analysen ser på i hvor høj grad det er lykkedes at få hoveduddannelsesforløbene besat de seneste 10 år på tværs af specialer og landets tre videreuddannelsesregioner. Målet med analysen er høste erfaringer til de kommende års rekrutterings- og uddannelsesindsats.

Analysen viser en række eksisterende, implementerede telemedicinske / digitale løsninger, der i udlandet har vist sig at kunne aflaste sundhedspersonalet samtidig med at behandlingskvaliteten opretholdes/forbedres. Analysen viser således konkrete og veldokumenterede eksempler på, hvordan man kan aflaste sundhedspersonalet via digitale løsninger, hvilket kan blive endnu vigtigere de kommende år med øget mangel på arbejdskraft.

Analysen kaster lys over forebyggelsesindsatser, der har potentiale for at reducere antallet af indlæggelser og sengedage på hospitalerne og dermed aflaste sundhedspersonalet. Dette er særlig vigtigt i en situation med mangel på arbejdskraft. Målet med analysen er at danne grundlag for debat om prioriteringerne af de forebyggende indsatser i Danmark, med henblik på at forbedre beslutningsgrundlaget for politikere og andre beslutningstagere.

Analysen anslår det samlede behov for sundhedspersonale i fremtiden. Resultaterne viser, at der allerede i 2030 bliver behov for ca. 40.000 flere sundhedspersoner sammenlignet med 2021. Det understreger behovet for at prioritere fremfor alene at forsøge at rekruttere sig ud af arbejdskraftsproblemerne i sundhedsvæsenet.

Denne survey viser at for lav kapacitet i sundhedsvæsnet udfordrer patientsikkerheden. Der er desuden personalemangel i sundhedsvæsenet, hvilket mærkes af patienterne i form af længere ventetider. Samtidige har behandlingsgarantien forhindret muligheden for at prioritere de mest syge patienter først.