Kommissorium for Sundhedssektorens Prioriteringsråd

FORMÅL

Sundhedsvæsenet står overfor et tiltagende opgavepres i takt med, at der bliver flere ældre og kronisk syge og flere behandlingsmuligheder.

Det giver sig allerede i dag udslag i, at flere patienter venter på udredning og behandling, der er travlhed på akutmodtagelser og praksissektor og kommuner har og får flere sundhedsopgaver.

For at sikre patienter og borgere en tidssvarende behandling af høj kvalitet og tid til omsorg, er det nødvendigt at bruge teknologier og digitalisering til gavn for sundhedsvæsen og patienter, samt aflaste sundhedsvæsenet for opgaver, så personalet kan bruge deres tid på den bedst mulige måde for patienterne.        

Sundhedssektorens Prioriteringsråd skal bidrage til en bred samfundsdebat om prioritering i sundhedsvæsenet og komme med oplæg, ideer og anbefalinger til, hvordan vi bruger ressourcerne i sundhedsvæsenet bedre. Rådets arbejde vil kunne spille ind til regeringens kommende Prioriteringsråd og strukturkommission på sundhedsområdet.

TEMAER

Rådet skal kvalificere debatten om, hvordan vi bruger arbejdskraften i sundhedsvæsenet mere effektivt, så ressourcerne kan blive brugt bedst muligt til gavn for både patienterne og samfundet. I den forbindelse vil rådet inddrage internationale erfaringer og drøfte risikobaseret indførelse af nye tiltag.

Rådets arbejde vil tage udgangspunkt i tre temaspørgsmål, der vil blive belyst med fokus på at identificere indsatser, der kan:

• Bidrage til at frigive arbejdskraft i sundhedsvæsenet.
• Understøtte en bedre opgaveløsning i sundhedsvæsenet.
• Medvirke til at reducere behovet for behandling.
• Bidrage til at ressourcerne bliver brugt på de patienter, der har størst behov.

Tema: Hvilke opgaver skal det offentlige sundhedsvæsen udføre – og hvordan?

Flere behandlingsmuligheder og mere præcise undersøgelser er med til at øge og udvide aktiviteterne i sundhedsvæsenet. I den forbindelse ønsker rådet at drøfte, hvilke opgaver, som det offentlige sundhedsvæsen skal tage sig af, og hvilken rolle, som private aktører kan spille.

Samtidig kræver en aldrende befolkning og flere kronisk syge en hurtig og systematisk overførsel af sundhedsopgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. Rådet ønsker at drøfte denne omstilling, herunder hvordan sammenhængende patientforløb kan sikres, og hvordan digitalisering, teknologi og innovative løsninger fra offentligt og privat regi kan gavne patienterne og aflaste sundhedsvæsenet. Det omfatter også potentialet for at inddrage viden og ressourcer hos patienter og pårørende i behandlingen af den enkelte.

Tema: Hvordan sikres behandling af rette omfang til gavn for patienterne?

Det stigende antal ældre og kronisk syge sætter sundhedsvæsenets kapacitet under pres og gør det nødvendigt at anvende ressourcerne, så patienterne får mest gavn af sundhedsvæsenet. OECD anslår, at 20 procent af aktiviteterne i de vestlige landes sundhedsvæsner er overflødige eller direkte skadelige for patienterne[1]. I så fald er en femtedel af patienttilbuddene uden værdi.

Rådet ønsker at drøfte, hvordan der kan frigives ressourcer i sundhedsvæsenet ved at identificere og afskaffe behandling, der ikke gavner patienterne i tilstrækkeligt omfang[2]. Det omfatter mikroprioritering rettet mod den enkelte patient, såvel som makroprioritering rettet mod sektor- eller samfundsbestemt behandling såsom behandlingsregimer, lovbestemte behandlingstilbud og rettigheder, sundhedsfaglige retningslinjer mv. Det omfatter:

1. Udredning og behandling med særligt fokus på patienter med flere kroniske sygdomme eller høj alder. Som regel udredes og behandles der på grundlag af det, der opfattes som den bedste praksis, fremfor en samlet hensyntagen til den enkelte patients symptomer, alder, funktionsniveau og helbredstilstand.
   
   
2. Livets afslutning. De fleste ressourcer i sundhedsvæsenet bruges ved livets afslutning. Spørgsmålet er om livets afslutning kan håndteres på en måde, der giver større eller samme livskvalitet, og mindsker opgavepresset.
   
   
3. Styring og lovgivning. Hvilken indvirkning har den nuværende individuelle adkomst til sundhedsydelser, styring af sundhedsvæsenet og den nuværende nationale sundhedslovgivning på risikoen for unødig behandling i sundhedsvæsenet?

Tema: Hvordan kan forebyggende tiltag mindske presset på sundhedsvæsenet?

En af vejene til at aflaste sundhedsvæsenet, og lette presset på sundhedsvæsenet, er enten at forebygge behovet for behandling, eller at sikre en rettidig behandling/indsatser på det mest effektive omkostnings- og omsorgsniveau.

I den forbindelse er det vigtigt med en bred forebyggelsesindsats. Dels i form af forebyggelse overfor individer og grupper i og udenfor sundhedsvæsenet, herunder på arbejdspladser og skoler. Dels i form af forebyggelse på samfundsniveau rettet mod at forbedre folkesundheden og herigennem nedbringe forbruget af sundhedsydelser.

Rådet ønsker at drøfte, hvordan forebyggelsestiltag kan medføre en reel aflastning af hele sundhedsvæsenet. Herunder hvordan civilsamfundet vil kunne bidrage til blandt andet at modvirke ensomhed og mistrivsel, og på den måde aflaste sundhedsvæsenet.

PROCES OG ORGANISERING

Sundhedssektorens Prioriteringsråd er et selvstændigt og uafhængigt samfundspartnerskab, der afholder 4-5 møder i 2023. Formand for rådet er Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen. Rådets drøftelser er fortrolige, men kan indgå i den offentlige debat, såfremt rådet ønsker det. Rådets arbejde rundes af med at opsamle konklusionerne, der fx kan præsenteres i en slutrapport eller på en konference.

Rådet sekretariatsbetjenes af Lægeforeningen.

[1] Kilde:  OECD: Tackling wasteful spending on health

[2] Behandling dækker over undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.