Lægeforeningen er imod legalisering af aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp er etisk uacceptabel, og Lægeforeningen er imod en legalisering af denne praksis i Danmark. Omsorgen for borgere, som er i den allersidste del af livet, er blandt de vigtigste opgaver i sundhedsvæsnet. Ingen patienter skal efterlades med fysiske eller psykiske lidelser, og alle skal have mulighed for at dø på en værdig måde med den bedst mulige livskvalitet i den sidste tid. Der er i dag meget omfattende virkemidler til rådighed i den palliative indsats, men området kan og bør opprioriteres for at sikre endnu bedre omsorg for døende borgere.
Debatten om aktiv dødshjælp er desværre præget af mange misforståelser, og der skabes ofte et misvisende billede af, at valget står imellem at efterlade patienter i lidelse eller lovliggøre aktiv dødshjælp. Dette er naturligvis ikke korrekt.
En fundamental og skadelig forandring af sundhedsvæsnet
Aktiv dødshjælp adskiller sig helt fundamentalt fra alle andre lægelige praksisser ved, at formålet med behandling er at forårsage patientens død. Lægeforeningen mener, at det formål er i grundlæggende modstrid med lægens og sundhedsvæsnets rolle, som er at gavne patienten gennem forebyggelse, behandling og omsorg.
Legalisering af aktiv dødshjælp som praksis i sundhedsvæsnet vil derfor være en fundamental forandring af både forholdet mellem patienten og dennes læge, men også mellem borgerne og sundhedsvæsnet. Lægeforeningen mener, at en sådan forandring vil være skadelig og bør undgås.
Legalisering udløser en glidebaneeffekt
Erfaringer fra de lande, som har legaliseret aktiv dødshjælp, viser, at selvom aktiv dødshjælp indføres i en restriktiv form, så sker der en etisk uacceptabel forskubning af grænserne for, hvornår aktiv dødshjælp må udføres, og hvor ofte det sker. En sådan glidebaneeffekt er eksempelvis set i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor aktiv dødshjælp også tilbydes til grupper som ældre, der lider af demens, og børn.
Der bør også skabes bedre kommunikation om de nuværende handlemuligheder ved livets afslutning. I diskussioner om sundhedspersonalets rolle i.
Legalisering stigmatiserer sårbare grupper
Ved legalisering af aktiv dødshjælp siger samfundet til de mest sårbare patienter: ”Vi kan godt forstå, hvis du synes dit liv er uværdigt og ikke værd at leve. Derfor tilbyder vi at tage livet af dig.”
I Lægeforeningen ser vi alle patienter som værdige og alle liv som værdige liv - uanset sygdom, plejebehov, kompetencetab, udseende, uanset om de dufter godt eller ej. Vi mener ikke, at vi som samfund skal tilbyde medlidenhedsdrab eller hjælp til selvmord. Vi skal gøre alt i vores magt for at hjælpe alle patienter til at leve så gode liv som muligt.
Uacceptabelt pres på svage patienter
Hvis aktiv dødshjælp bliver lovliggjort, skal døende patienter præsenteres for muligheden for at afslutte livet tidligere med aktiv dødshjælp. Dette kan skabe et uacceptabelt pres på en særdeles sårbar patientgruppe, som i forvejen er svækket, og som kan føle sig forpligtet til ikke at ligge til last for deres nærmeste eller for sundhedsvæsnet. Et sådan pres kan skabe tvivl om lægens og sundhedsvæsnets rolle, som utvetydigt bør være at hjælpe og støtte disse mennesker.
Lovgivningen i dag
Det er vigtigt at slå fast, at det i dag er tilladt:
At undlade at påbegynde livsforlængende behandling
At standse livsforlængende behandling
Det er ligeledes tilladt:
At give smertestillende eller beroligende midler i det omfang patienten har brug for det, også selvom den behøvede dosis kan have den bivirkning, at patientens liv forkortes.
At yde palliativ sedering, dvs. at man ved hjælp af lægemidler reducerer bevidsthedsniveauet med henblik på at lindre svær lidelse.
Med disse, og de mange andre palliative virkemidler, er lægerne i dag i stand til at give effektiv hjælp og omsorg til det overvældende flertal af døende patienter. Og med en ressourcemæssig opprioritering og udbredelse af de palliative indsatser skal vi sikre, at alle patienter får en god og værdig afsked med livet.
Fagudtryk i debatten om aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp: Lægen giver en medicinsk behandling for at få patienten til at dø.
Aktiv dødshjælp betyder, at én person handler med det formål at forårsage en anden persons død i overensstemmelse med dette andet menneskes ønske. Patientens død forårsages af behandlingen.
Passiv Dødshjælp: Lægen undlader livsforlængende behandling
Passiv dødshjælp betyder, at en livsforlængende behandling ej iværksættes eller afsluttes med den forventede konsekvens, at patienten dør tidligere, end hvis behandling var iværksat eller ej afsluttet. Patientens død forårsages af den aktuelle sygdom.
Dobbelteffekt: To effekter af én behandling.
Dobbelteffekt betyder, at patienten gives en behandling med ét formål (f.eks. at smertestille), men at denne behandling som bivirkning kan medføre, at patienten dør tidligere, end hvis behandlingen ikke blev iværksat.
Sådan udføres aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp udføres ved, at lægen først giver et lægemiddel, der får patienten til at sove (medicinsk koma). Når lægen er overbevist om, at patientens bevidsthedsniveau er så lavt, at han eller hun ikke mærker noget, så giver lægen et andet lægemiddel. Det lægemiddel lammer patientens muskler, så hun ikke længere kan trække vejret, hvilket i løbet af nogle minutter medfører hjertestop.
Palliativ sedering: Palliativ sedering betyder, at patientens bevidstniveau reduceres ved hjælp af lægemidler. Populært sagt lægges patienten til at sove med det formål at lindre svær lidelse, som ikke kan afhjælpes på anden vis.
Lægeforeningens holdning til aktiv dødshjælp blev behandlet og godkendt på LFB-møde d. 26. september. 2017.