Sygemeldinger og arbejdsmarkedsattester
Når en ansat melder sig fraværende på sin arbejdsplads pga. sygdom, er det som udgangspunkt et forhold mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Den hyppigst forekommende fraværsepisode varer en enkelt eller få arbejdsdage. Det er derfor kun i en meget lille del af fraværstilfældene, hvor der vil være behov for en lægeattest.
En sygemeldt har ikke pligt til at fortælle sin arbejdsgiver, hvad vedkommende fejler og arbejdsgiveren må ikke indhente oplysninger om diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger. Men den sygemeldte kan blive bedt om at skaffe en varighedserklæring, en mulighedserklæring eller en friattest.
Råd og svar om sygemeldinger og arbejdsmarkedsattester:
Som læge skal du kunne stå inde for, hvad du attestere. Du må kun attestere det, som du har fornødent fagligt kendskab til.
Som læge skal du kunne stå inde for, hvad du attesterer. Du må derfor kun attestere det, som du har fornødent fagligt kendskab til, heri ligger bl.a. at du skal have faktisk kendskab til de forhold, du attesterer.
Som udgangspunkt er det f.eks. ikke muligt at attestere overstået sygdom, som du ikke har været involveret i eller på anden måde har kendskab til.
Hvis du bliver bedt om at attestere overstået sygdom, må du vurdere:
• Om der er forhold, der gør, at du har grundlag for at attestere også den del af patientens sygdomsperiode, som du ikke tidligere har været involveret i. Det kan fx være hvis du har anden dokumentation (fx epikriser), forudgående kendskab til patientens situation/sygdom eller lign. som gør, at du har fagligt belæg for at attestere sygdom, som du ikke har været direkte involveret i på sygdomstidspunktet.
Eller
• Om du må meddele patienten, at du ikke har mulighed for at attestere "bagudrettet".
Alternativt, at du forklarer patienten, at du alene kan attestere, hvad patienten har oplyst "patienten oplyser, at han/hun har været syg siden xx”.
Det er vigtigt, at man som læge kan stå inde for det, som man attesterer.
Man skal altså kun sygemelde en patient i så lang tid, som man har fagligt belæg for at kunne vurdere varigheden.
Hvis man fx sygemelder en patient i én uge og patienten herefter fortsat er syg, må patienten meddele arbejdsgiveren dette. Det vil herefter være et anliggende mellem arbejdsgiveren og den ansatte, hvordan situationen på dette tidspunkt skal håndteres.
Ja, AR 275 må gerne anvendes, hvis samarbejdsproblemer eller problemer med det psykiske arbejdsmiljø mv. har påvirket helbredet i et omfang, så patienten på grund af sygdom ikke længere kan varetage det pågældende arbejde eller aktiveringstilbud.
Hvis der alene er tale om dårligt arbejdsmiljø, men patienten ikke er blevet syg, kan attesten ikke anvendes.
Tilfældene, hvor en arbejdsgiver har brug for en attest ved sygdom, falder i følgende tre hovedgrupper:
1. Mulighedserklæring
Mulighedserklæringen bruges i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til medarbejderens helbred for, at medarbejderen kan vende tilbage i arbejde på hel eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver.
Arbejdsgiveren har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.
Formålet med mulighedserklæringen er at afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom. Mulighedserklæringen giver arbejdsgiver og medarbejder mulighed for at få lægens vurdering af, hvorvidt medarbejderen fremover kan varetage relevante arbejdsfunktioner, uden at helbredet forværres. Formålet er at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i sit arbejde trods helbredsproblemer, evt. under skånehensyn.
Der er tre parter om at udfylde erklæringen: arbejdsgiveren, den sygemeldte og lægen.
Arbejdsgiver og medarbejder skal i fællesskab på et møde udfylde første del af blanketten. Den udfyldte del danner grundlag for lægens udtalelse, som gives på sidste del af blanketten.
Eksempler på tilfælde egnet til Mulighedserklæring
Honorar
Patienten bringer den attesterede mulighedserklæring tilbage til arbejdsgiver. Attesten honoreres af arbejdsgiver efter regning. Lægen kan vælge at opkræve honoraret hos patienten mod udlevering af kvitteret regning. Patienten er da berettiget til at få beløbet refunderet hos arbejdsgiver.
Find mere information om Mulighedserklæringen på Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekrutterings (STAR) hjemmeside.
Råd og svar om mulighedserklæring:
Ja, men kun hvis du har mulighed for at gennemgå attesten med patienten.
Attestformularen skal på side 1 være underskrevet af både arbejdsgiver og medarbejder.
Hvis side 1 undtagelsesvist alene er underskrevet af arbejdsgiveren, må lægen vurdere helbredsforholdenes betydning for at kunne varetage arbejdet på grundlag af arbejdsgiverens fremstilling og lægens samtale med patienten.
Hvis side 1 alene er underskrevet af arbejdsgiveren og er sendt til lægen uden om patienten, har lægen ikke grundlag for at udfylde Mulighedserklæringen. Dette bemærkes i formularens pkt. 8. I dette tilfælde underskrives attesten (pkt. 10) og returneres straks til afsenderen.
Læger forventes ikke at have særligt kendskab til arbejdet på patienters arbejdspladser. Lægens skøn udøves derfor på grundlag af de oplysninger, der er anført på Mulighedserklæringens side 1 og de oplysninger patienten selv kan supplere med.
Hvis lægen vurderer, at bedømmelsesgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, må lægen anføre dette i attestens pkt. 8 og anmode om yderligere oplysninger fra arbejdspladsen.
Nej, det er ikke lægens opgave at foreslå konkrete ændringer i patientens arbejde. Lægen skal alene anvise skånehensyn i de tilfælde, hvor det er relevant.
Hvis lægen i pkt. 7 skønner, at der er behov for yderligere ændringer i arbejdet, må skånehensynene præciseres i pkt. 8. Men det er ikke lægens opgave at foreslå konkrete ændringer i patientens arbejde. Det må arbejdsgiveren og den ansatte aftale og evt. bringe frem til lægens fornyede vurdering.
2. Friattest
Hvis en arbejdsgiver har behov for lægelig dokumentation for, at den ansattes fravær er lovligt, dvs. at det skyldes sygdom, kan arbejdsgiveren anmode om en friattest, dvs. en lægeerklæring, hvori lægen erklærer, at den ansatte er syg.
Arbejdsgiveren har ret til at bede om friattest allerede fra første sygedag.
En arbejdsgiver kan også anmode den ansatte om friattest, som dokumenterer, at sygdom udelukker den sygemeldte i at deltage i en samtale med arbejdsgiveren mhp. udarbejdelse af første del af mulighedserklæringen.
Oplysningerne til arbejdsgiver er begrænset af Helbredsoplysningsloven. Arbejdsgiver må derfor ikke få oplysninger om diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger.
Attesten udfærdiges på lægens eget brevpapir og kan ikke rumme andre helbredsoplysninger, end hvad der fx rummes i ordlyden: ”På baggrund af min undersøgelse af patienten dags dato skønnes NN at være uarbejdsdygtig pga. sygdom.” Attesten skal derudover indeholde de sædvanlige oplysninger, som skal fremgå af en erklæring: Link til krav til attestens indhold
Attesten udleveres til den ansatte, som selv bringer den videre til sin arbejdsgiver. Der udstedes kvitteret regning til den ansatte, medmindre lægen har dokumentation for, at regningen skal sendes direkte til arbejdsgiveren.
Tilfælde, hvor den ansatte har genoptaget arbejdet i fuldt omfang efter afholdt sygefravær, afvises med henvisning til, at friattest alene kan udfærdiges under aktuelt sygefravær, herunder også delvis sygefravær.
Eksempler på tilfælde eget til Friattest til en arbejdsgiver
Ved hyppige sygemeldinger
Læger bør alene inddrages i sygefravær, hvor en lægefaglig vurdering vil være til nytte for arbejdspladsen og for arbejdsgiveren. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en vejledning givet en række eksempler herpå.
Anmodninger om lægelig dokumentation ved få dages fravær, der alene begrundes med henvisning til en bestemmelse i en personalehåndbog eller lignende intern virksomhedsregel, vil sjældent være nyttige.
Nogle henvendelser af denne karakter vil vise sig at vedrøre et påfaldende fraværsmønster, hvor arbejdsgiver ønsker en lægelig vurdering. Lægen har da mulighed for at pege på Mulighedserklæringen, hvis arbejdsgiver ikke har anmodet om denne.
Råd og svar om friattest:
Oplysningerne til arbejdsgiver er begrænset af Helbredsoplysningsloven. Arbejdsgiver må derfor ikke få oplysninger om diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger.
Attesten udfærdiges på lægens eget brevpapir og kan ikke rumme andre helbredsoplysninger, end hvad der fx rummes i ordlyden: ”På baggrund af min undersøgelse af patienten dags dato skønnes NN at være uarbejdsdygtig pga. sygdom.” Attesten skal derudover indeholde de sædvanlige oplysninger, som skal fremgå af en erklæring.
Ved dokumentation for sygemelding til en arbejdsgiver kan afleveringsfristen opleves særlig kort.
Imidlertid vil situationen ofte være denne, at lægen ikke altid kan give patienten en tid til undersøgelse og attest med det samme. Det må erindres, at en patient efter bestemmelserne i overenskomsten mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har krav på en tid i konsultationen senest 5. hverdag efter tidsbestilling. Dette gælder undersøgelse og behandling i forbindelse med sygdom, og en attest kan næppe defineres som mere hastende end dette.
Patienten bør i tilfælde af, at der går nogle dage, inden der er mulighed for undersøgelse hos lægen og udstedelse af attesten, opfordres til at meddele sin arbejdsgiver dette.
3. Varighedserklæring
Efter reglerne i funktionærloven kan en arbejdsgiver bede om en varighedserklæring fra funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist, hvis sygefraværet har varet mere end 14 dage.
Der er tale om særlige tilfælde, hvor formålet er at give en prognose for det fortsatte fravær ved længerevarende sygdom.
Der bør fra arbejdsgiveren foreligge en skriftlig anmodning, der indeholder oplysning om de fornødne forudsætninger for attesten, nemlig at den ansatte er funktionær, og at fraværet har varet mere end 14 dage.
Alment praktiserende læger skal endvidere være opmærksomme på, om arbejdsgiver har anmodet om, at en speciallæge skal udfærdige attesten, da arbejdsgiver sandsynligvis vil tænke på en speciallæge i andet end almen medicin.
Attesten udfærdiges på lægens eget brevpapir og kan ikke rumme andre helbredsoplysninger, end hvad der fx rummes i ordlyden: »På baggrund af undersøgelsen dags dato skønnes NN fra dags dato at være uarbejdsdygtig pga. sygdom i yderligere n dage/uger/måneder«. Attesten skal derudover indeholde de sædvanlige oplysninger, som skal fremgå af en erklæring.
Attesten udleveres til den ansatte, som selv bringer den videre til sin arbejdsgiver. Der udstedes kvitteret regning til den ansatte, medmindre lægen har dokumentation for, at regningen skal sendes direkte til arbejdsgiveren.
Se hyppigt stillede spørgsmål til varighedshedserklæringen
Andre tilfælde af lægelig dokumentation ved sygefravær
Lægeattest vedrørende tjenestemænd
Ansættelsesmyndigheden er i tilfælde af en tjenestemands langvarige sygefravær berettiget til at få en redegørelse for helbredsforholdene med en vurdering af tjenestemandens muligheder for at genoptage arbejdet. Det drejer sig typisk om tilfælde, hvor længerevarende sygefravær kan føre til pensionering, afskedigelse, forflytning til andet arbejdsområde eller lignende.
Hvis en tjenestemand ikke kan fortsætte i tjenesten p.g.a. forringet helbred, kan vedkommende få bevilget afsked med almindelig svagelighedspension efter afgørelse af Helbredsnævnet i Nævnenes Hus på grundlag af en lægeerklæring.
Læs mere om Helbredsnævnet her
Der findes ikke en særlig blanket, hvorfor lægeerklæringen udfærdiges som en friattest med en redegørelse for de relevante helbredsforhold.
Patienten vil typisk kontakte sin læge og bestille tid til udfærdigelse af en tjenestemandsattest. Patienten vil sædvanligvis medbringe et informationsbrev fra Sekretariatet for Helbredsnævnet, hvori det er nærmere beskrevet, hvad attesten skal indeholde, og hvem regningen skal sendes til.
Hvem skal lægeerklæringen sendes til?
Lægeerklæringen og evt. vedlagt journalmateriale sendes til ansættelsesmyndigheden i lukket kuvert stilet til Helbredsnævnet eller direkte til Helbredsnævnet (Nævnenes Hus, Sekretariatet for Helbredsnævnet).
Hvad skal tjenestemandsattesten indeholde?
Ifølge Cirkulære om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær, skal lægeerklæringen indeholde følgende:
”En udførlig beskrivelse af objektive og subjektive sygdomsfænomener, øvrige helbredsforhold af betydning for tjenestens udførelse, eventuelle diagnoser og tidligere og aktuelle behandlingsforløb, samt udsigterne til at tjenesten kan genoptages og udføres uden unormalt sygefravær.
Journaludskrifter, speciallægeerklæringer og udskrivningskort og andet relevant materiale vedlægges efter den erklæringsafgivende læges skøn.”
Der bør derfor udfærdiges en friattest med en redegørelse for de relevante helbredsforhold. Attesten skal desuden rumme en objektiv undersøgelse og en beskrivelse af relevante sygdomsforløb, inkl. resultater af undersøgelser og behandlinger, gerne vedlagt journaludskrifter og epikriser fra andre lægelige instanser.
Der anføres diagnose og en prognose for tjenestemandens tilbagevenden til den arbejdsfunktion, han eller hun er sygemeldt fra.
Alt dette udfærdiges, som en beskrivelse af det hidtidige sygdomsforløb. I denne sammenhæng er det hensigtsmæssigt at give oplysninger om, hvilken sygdom det drejer sig om, hvor ofte og evt. hvornår patienten har konsulteret lægen, hvilke speciallæger, hospitaler eller andre som har været involveret i behandlingen.
På basis af lægens journalnotater og kendskab til patienten i øvrigt – eller meddelte oplysninger fra anden lægelig instans – angives prognosen i relation til den aktuelle sygdom. I denne sammenhæng bør det anføres, hvorvidt det er sandsynligt, at den pågældende vil kunne genoptage sit hidtidige arbejde, i hvilket omgang og i givet fald hvornår.
Det anbefales, at lade patienten selv gennemlæse attesten.
Sygemelding og arbejdspladsproblemer
Undertiden er årsagen til, at en person føler sig foranlediget til at sygemelde sig, at der er problemer på arbejdspladsen, fx pga et meget dårligt arbejdsmiljø. Der kan eventuelt foreligge en opsigelse af den pågældende.
I sådanne tilfælde skal man som læge passe på ikke at blive en brik i en fagretslig strid. Man bør derfor nøje iagttage, at man ikke afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.
Patientens redegørelse for problemer på arbejdspladsen udtrykker patientens oplevelse af forholdet. Man har som læge har ikke mulighed for, og det er heller ikke lægens opgave, at høre arbejdsgiverens opfattelse af situationen. Lægen skal derfor helt undlade at tage stilling til denne del af problematikken. Lægen bør i stedet henvise patienten til vedkommendes faglige organisation. Det er vigtigt, at de faglige organisationer erkender, at det er deres opgave sammen med patienten at løse fagretslige problemstillinger og det er vigtigt, at den sygemeldte hurtigst muligt kontakter sin faglige organisation med henblik på at få hjælp til at håndtere situationen.
En patient, der har sygemeldt sig på baggrund af arbejdspladsproblemer, kan imidlertid initialt være så påvirket af situationen, at man må sige, der foreligger uarbejdsdygtighed pga sygdom.
Medmindre der er andre mere specifikke sygdomsmæssige forhold, der gør sig gældende, vil der almindeligvis ikke i sådanne tilfælde være baggrund for at sygemelde patienten meget længere end ret få dage.
Det er vigtigt, at lægen i tilfælde af sygemelding ved formodede arbejdspladsproblemer straks klargør for patienten, at der ikke på denne baggrund kan sygemeldes i længere tid. Der må ikke skabes forventning om, at en sygemelding kan udstrækkes så langt, at den dækker en eventuel opsigelsesperiode. En sygemelding i få dage kan være begrundet i, at patienten kan være så påvirket af en akut hændelse, at der reelt foreligger en uarbejdsdygtighed.
Lægeattester til arbejdsgiver skal være til nytte
Læger bør alene inddrages i sygefravær, hvor en lægefaglig vurdering vil være til nytte for arbejdspladsen og for arbejdsgiveren. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en vejledning givet en række eksempler herpå.
Anmodninger om lægelig dokumentation ved få dages fravær, der alene begrundes med henvisning til bestemmelse i personalehåndbog eller lignende virksomhedsintern regel, vil sjældent være nyttige.
Nogle henvendelser af denne karakter vil vise sig at vedrøre et påfaldende fraværsmønster, hvor arbejdsgiver ønsker lægelig vurdering. Lægen bør da pege på Mulighedserklæringen, hvis arbejdsgiver ikke har anmodet om denne.
Tilfælde, hvor den ansatte har genoptaget arbejdet i fuldt omfang efter afholdt sygefravær, afvises med henvisning til, at friattest alene kan udfærdiges under aktuelt sygefravær, herunder også delvis sygefravær.
Råd og svar om varighedsattest:
Efter reglerne i funktionærloven kan en arbejdsgiver bede om en varighedserklæring fra funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist, hvis sygefraværet har varet mere end 14 dage.
Nej, attesten udfærdiges på lægens eget brevpapir og kan ikke rumme andre helbredsoplysninger, end hvad der fx rummes i ordlyden: »På baggrund af undersøgelsen dags dato skønnes NN fra dags dato at være uarbejdsdygtig pga. sygdom i yderligere n dage/uger/måneder«. Attesten skal derudover indeholde de sædvanlige oplysninger, som skal fremgå af en erklæring: Link til krav til attestens indhold.
Ved dokumentation for sygemelding til arbejdsgiveren kan afleveringsfristen opleves særlig kort.
Imidlertid vil situationen ofte være denne, at lægen ikke altid kan give patienten en tid til undersøgelse og attest med det samme. Det
må erindres, at en patient efter bestemmelserne i overenskomsten mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har krav på en tid i konsultationen senest 5. hverdag efter tidsbestilling. Dette gælder undersøgelse og behandling i forbindelse med sygdom, og en attest kan næppe defineres som mere hastende end dette.
Patienten bør i tilfælde af, at der går nogle dage, inden der er mulighed for undersøgelse hos lægen og udstedelse af attesten, opfordres til at meddele sin arbejdsgiver dette.
Tilsvarende gælder, når arbejdsgiveren kræver attesten udstedt af en specialist, hvor der kan være endnu længere ventetid.