Valg til Foreningen af Pensionerede læger i Region Nordjylland 2024
Den 15. oktober 2024 var deadline for opstilling af kandidatur til valget i Foreningen af Pensionerede Læger.
Kandidater
Peter Matzen
76 år og rask. Pensioneret overlæge fra Psykiatrien Aalborg U.H siden 2020.
Tillidsmeritter: I studietiden oprettede jeg IMCC Odense og var formand fra 1972-1974. Ulandsfrivillig i 1974-1975 Botswana.
Amtsreservelægeråds repræsentant Sønderjylland 1979-1981 og formand 1980-1981.
I over 20 år været psykiatriens repræsentant i Medicinsk Bibliotek Aalborg U.H og Overlægerådet Aalborg U.H.
Er kollegial og selskabelig anlagt og giver gerne en hånd med.
De sidste 3 år været aktiv repræsentant suppleant i FPL-Nord og søger nu valgt som repræsentant for FPL Nord i Lægeforeningen.
Axel Renè Aubertin
Mit navn er Axel Renè Aubertin. 77 år gammel.
Pensioneret praktiserende læge på 9. år.
Fagpolitiske virke omfatter.
Studieråd. FADL og forlagets bestyrelser.
FAYL Nordjyllands bestyrelse og repræsentantskab.
DADL repræsentantskab.
PLO Nordjyllands bestyrelse og PLO Repræsentantskab.
Det seneste år været suppleant i FPL Nordjylland.
Da arbejdet i delforeningen har været yderst spændende, genopstiller jeg til valget i FPL.
Jeg vil medvirke til, at sikre en faglig stærk Lægeforening,som fortsat skal sikre en uafhængig og troværdig lægefaglighed i Danmark, således, at den danske lægestand kan fortsætte som behandlingsvæsenets krumtap.
Jeg vil fortsat gøre det muligt, at finde aktuelle og spændende foredragsholdere til vore torsdagsmøder i FPL Nordjylland.
Håber at være med til at forhindre en lov om ”Aktiv dødshjælp”.
Lars Stenbygaard
Jeg er ny-pensioneret fra Onkologisk Afdeling i Aalborg og er 64 år.
Jeg har interesse for organisatorisk arbejde og finder det vigtigste er bevarelse af både fagligt og personlig integritet efter arbejdslivets ophør. Det opnåes bedst gennem fortsat faglig interesse og nysgerrighed, og god social og kollegial kontakt på tværs af vores specialer. Det vil jeg derfor (sam)arbejde for i FPL´s repræsentantskab.