Lægeforeningen: En folkesundhedslov kan mindske ulighed i sundhed

Mange billeder er tegnet af den enlige mor eller far med kort uddannelse – hvis uddannelse overhovedet – der på lille løn eller måske endda kontakthjælp skal have hverdagen til at hænge sammen.

Pengene er små, men skal ofte også strække sig til cigaretter og frugt, grønt og grove og magre fødevarer fylder ikke nødvendigvis i indkøbskurven, fordi de simpelthen er for dyre at lægge derned.

Jeg tegner ikke billedet på ny for at udstille den enlige forælder eller dennes kår, men for at tydeliggøre de sundhedsmæssige konsekvenser, der følger med. Også for de børn, der er en del af billedet.

Den sociale ulighed i sundhed starter i mors mave og vokser sig langsomt større og større op gennem livet – men også generelt i befolkningen over årene. Det betyder, at vi med statistikken i hånden nærmest kan forudse, hvordan sundheds- og sygdomsprofilen kommer til at se ud hos de børn, der vokser op i rammer som beskrevet ovenfor.

Derfor haster det med at tage de nødvendige strukturelle beslutninger fra politisk hånd, så vi kan rette op på den måde, som sundhed og sygdom i dag er fordelt i regnearkene. Det arbejde skal en folkesundhedslov danne rammen om.

Her er tanken, at folkesundhed og forebyggelse skal gennemsyre al lovning, så vi får rokket ved de grundlæggende forudsætninger, som borgerne har for at leve et sundt liv, i den rigtige retning.

En folkesundhedslov der gennemsyrer al politik

Fra Lægeforeningen opfordrer vi derfor Folketinget til at gå sammen på tværs af partiskel og i fællesskab vedtage en folkesundhedslov, som på samme måde som klimaområdet skal forgrene folkesundhed ud i al politik, der vedtages.

Her tænker jeg på alt fra anlæg af rekreative grønne områder, cykelstier, egenbetalingen i sundhedsvæsenet, bedre svangreomsorg og til at eliminere børnefattigdom og meget andet. Vi skal hele vejen rundt og tage fat på alle politikområder på tværs af sektorer, myndigheder og politikområder. Og nej, mindre kan simpelthen ikke gøre det.

For den sociale ulighed i sundhed starter allerede inde i moderens mave, og den forstærkes op igennem hele livet. For eksempel må en 30-årig person med kort uddannelse i dag forvente at leve seks år kortere end en 30-årig med lang uddannelse.

Det faktum kan vi ikke blive ved med passivt at konstatere, og hvis vi skal skabe de bedste rammer for den enkelte til at leve et liv med sundhed og mindst mulig sygdom, skal vi tage gennemgribende fat.

Pakke med cigaretter skal koste 90 kroner

Derudover er det også vigtigt at få forebygget sygdom, som vi faktisk kan undgå og som også rammer socialt skævt.

Der skal drejes en ordentlig omgang på de håndtag, som virker – for eksempel højere priser på tobak og alkohol. Her foreslår Lægeforeningen, at prisen på en pakke cigaretter sættes op til 90 kroner og tilsvarende på andre nikotinprodukter. At der indføres en aldersgrænse for salg af al alkohol på 18 år samt minimumspriser per genstand.

Det handler således om at forebygge blandt de unge – det vil sige den næste generation af voksne – men i lige så høj grad om at reducere forbruget blandt de voksne.

Derudover skal pris- og afgiftssætningen overordnet ændres, så der indføres markant højere afgifter på usunde fødevarer og lavere priser på sunde fødevarer som for eksempel fisk og frugt. Men det kan som sagt langtfra stå alene.

En samfundskontrakt om at mindske ulighed i sundhed

I dag er der cirka 13.600 dødsfald, som relaterer sig til tobak, og omkring 3.000 dødsfald forbundet med alkohol, og forud ligger svære og sygdomstunge år, ikke mindst hos de borgere med de færreste ressourcer.

Læg dertil en masse andre faktorer som for eksempel overvægt, ensomhed og psykisk sygdom – alt forstærker uligheden i sundhed og skaber sygdom eller forankrer sygdom kronisk, som vi kunne skåne den enkelte og de pårørende for. Som vi kunne skåne sundhedsvæsenet for, og som kunne erstattes af bedre og virksomme leveår.

At skrive samfundskontrakten om at mindske uligheden i sundhed handler grundlæggende om den enkeltes liv, om at kunne komme ind på eller fastholde sig i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, og at kunne skabe rammer for sine børn, den næste generation.

Men den handler også om folkesundhed og arbejdsudbuddet og om at undgå sygdomme, som belaster vores sundhedsvæsen i fremtiden unødigt. Så kære Folketing: Lad os sammen skabe mere sundhed og lighed for borgerne, og få skrevet samfundskontrakten.

Lægeforeningen er klar. Er I?