Det kræver klinisk forskning at komme i mål med sundhedsreformen

Snart skal Folketingets partier forhandle forskningsreserven. I den forbindelse bør klinisk forskning stå højt på prioriteringslisten. For hvis sundhedsreformens ambitioner skal indfries, kræver det ny viden af høj kvalitet. Derfor skal der investeres i at skabe ny viden, og dermed bedre behandling og højere patientsikkerhed.

Klinisk forskning er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. Det er her, der afprøves nye behandlingsformer og teknologier, udvikles smartere arbejdsgange, og man finder ud af, hvad der virker bedst for patienterne. Klinisk forskning gør det muligt at luge ud i uvirksomme eller unødvendige sundhedsinterventioner, samt bruge eksisterende behandlinger bedre.

Ny viden gør løbende behandlingen mere målrettet. Når læger og forskere tæt på patientbehandlingen får mulighed for at undersøge, justere og forbedre praksis, styrker det både kvaliteten og effektiviteten. Det er forskning, der kommer patienter og medarbejdere til gavn.

I lyset af reformen giver det mening at have det lange lys på og sikre, at der prioriteres varige midler til klinisk forskning. For det er helt essentielt at gøre tingene klogt, hvis alle reformens ambitioner skal indfries. En stærk, stabil forskningsindsats kan understøtte de kommende forandringer i sundhedsvæsenet og skabe et fælles grundlag for beslutninger om behandling, organisering og prioritering.

Når politikerne sætter sig om forhandlingsbordet og forhandler om forskningsreserven, bør de prioritere at afsætte midler til uafhængig klinisk forskning. Det er en strategisk investering i reformens succes – og i et sundhedsvæsen, der udvikler sig på viden, ikke tilfældigheder. Det handler ikke kun om at tildele midler, men om at tænke forskning som en integreret del af sundhedsvæsenets udvikling.

Klinisk forskning er ikke en luksus. Det er fundamentet for, at vores sundhedsvæsen kan forny sig. Hvis sundhedsreformen skal lykkes, må forskningen være med helt fra begyndelsen.