Hæv knækgrænsen permanent så flere patienter kan få hjælp

De lange ventelister i psykiatrien er et akut problem. Det er hjerteskærende at høre om patienter, der venter år og måneder. Patienter som får det værre, mens de venter. Der er brug for handling nu, så vi sikrer hurtigere behandling af de patienter, hvad enten det er voksne eller børn og unge.

Men udfordringen er, at der mangler psykiatere, og vi må se i øjnene, at det tager tid at få uddannet nok til at matche behovet for hjælp. Derfor må vi finde en løsning, der passer til den kapacitet, vi har til rådighed nu. Et konkret løsningsforslag er at sikre, at de psykiaterne vi har, kan tage imod flere patienter.

For at det kan ske, skal knækgrænsen hæves for psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere, så det bliver muligt at ansætte klinikpersonale. Knækgrænsen er den økonomiske ramme – et budgetloft – som alle speciallæger arbejder under, og som fastsætter, at speciallægerne skal aflevere en stor del af deres honorar, når omsætningen når over en bestemt grænse. Derfor lægger det i praksis også et loft over, hvor mange patienter, praktiserende speciallæger, herunder psykiatere, kan udrede og behandle per år. Grænsen er fastsat for, at regionerne har hånd i hanke med, hvor store udgifter til speciallægebesøg, regionerne får. Og som et styringsværktøj til økonomi giver den god mening, men ikke når kapaciteten – der er eftertragtet – ikke udnyttes.

Grænsebom

For i situationer som nu, hvor der er mangel på psykiatere til børn, unge og voksne, fungerer knækgrænsen som en grænsebom, der afskærer patienterne fra at få hjælp. Og psykiaterne i at tage imod alle de patienter, som de egentlig gerne vil og kan. For der er potentiale for at øge kapaciteten i speciallægepraksis.

Hvis knækgrænsen permanent hæves, vil praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere kunne ansætte mere personale i deres klinikker og dermed hjælpe flere patienter.

I slutningen af 2024 lavede Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland hver sit forsøg, hvor de fjernede knækgrænsen for en række specialer.

I Region Syddanmark, hvor forsøget kørte i årets sidste kvartal, har de nu evalueret perioden, og her viser det sig, at op mod 5.000 flere patienter fik behandling i 4. kvartal 2024 målt op mod samme periode i 2023, på tværs af alle specialer. Udgiften regionen havde for at øge knækgrænsen lød på 10 millioner kroner.

Og selv om der er visse usikkerheder i, om de to perioder er helt sammenlignelige – blandt andet var der én arbejdsdag mere i sidste kvartal af 2024 i forhold til 2023, så var det overvejende positivt målt på antal patienter, der kom til praktiserende speciallæge.

Det er klart, at der i forsøgsordningen er tale om en kort periode, og at det spiller ind på resultaterne, f.eks. var det ikke realistisk for den enkelte praksis at øge sin kapacitet ved at ansætte mere klinikpersonale, da det jo netop kun var en forsøgsordning der kørte i en kort periode. Men det understreger, at med de rette forudsætninger kan langt flere patienter komme til praktiserende speciallæge.

Derfor er det nødvendigt at hæve knækgrænsen permanent, så praktiserende psykiatere har mulighed for at ansætte ekstra personale og derved hæve kapaciteten og hjælpe flere patienter.

Løsning ligger lige for

I Lægeforeningen mener vi, at den bedste løsning til hurtigt at afhjælpe den tilspidsede situation i psykiatrien, er at hæve knækgrænsen for psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere, så de kan ansætte klinikpersonale.

Ifølge vores beregninger vil en udvidelse af knækgrænsen for psykiatriske specialer med 15 procent sikre op til 9.000 flere konsultationer årligt. Denne stigning i kapaciteten kan være med til at nedbringe ventelisterne, hvilket vil give flere patienter adgang til behandling uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet. Patienter som lige nu ser ind i ventetider på op mod flere år.

Resultaterne fra region Syddanmark har vist, at der er en latent kapacitet i systemet, som kan udnyttes ved at justere knækgrænsen. Men når det gælder de psykiatriske specialer, er det essentielt, at løsningen bliver permanent. For det der virkelig vil kunne øge aktiviteten, er mere personale til at hjælpe patienterne. Vi ved fra rundspørge hos psykiaterne, at de er villige til at tage flere patienter, hvis muligheden byder sig.

At hæve knækgrænsen kan selvfølgelig ikke stå alene – der er også behov for generelt at gøre den samlede psykiatri mere bæredygtig blandt andet ved, at der uddannes flere speciallæger, og at der oprettes flere ydernumre – men det er et solidt skridt i den rigtige retning.

Det er klart, at det er et spørgsmål om politisk prioritering. Vil politikerne bruge de ekstra penge på at hjælpe patienterne til hurtigere behandling? For os at se, er situationen i psykiatrien så tilspidset, at der ikke er råd til at lade være.

Ventelisterne i psykiatrien har alvorlige konsekvenser for både patienterne og pårørende, og det er på høje tid, at vi finder løsninger, der hurtigt kan afhjælpe situationen. Ved at hæve knækgrænsen vil vi både afhjælpe det pres, der er på systemet, og sikre, at flere patienter får den behandling, de behøver – hurtigt og effektivt.