Sundhed skal tælle med, når der regnes på tobak og nikotin

Det er positivt, at regeringen, som beskrevet af Danmarks Radio, nu vil se nærmere på, hvordan Skatteministeriet beregner omkostningerne ved at hæve prisen på tobak og nikotin. Det er et vigtigt skridt. For de nuværende beregninger giver et forsimplet billede af virkeligheden – og risikerer at spænde ben for en af de mest effektive måder at forebygge sygdom på: højere priser på tobak og nikotin.

I dag vurderer ministeriet, at statskassen mister omkring fem milliarder kroner, hvis prisen på en pakke cigaretter hæves til 100 kroner. Ifølge Kraka Economics skyldes det især en overdrevet antagelse om, hvor mange der i stedet vil købe cigaretter over grænsen. Men den regnemodel er for simpel. Den ser ikke på, hvor meget vi alle sammen taber, når mennesker bliver syge, mister arbejdstid, gode leveår og i værste tilfælde livet.

Prisen virker

Rygning koster hvert år omkring 16.000 danskere livet. Det gør rygning til den største enkeltstående årsag til sygdom og tidlig død i Danmark. Men det er ikke kun rygning, der skader. Nikotinprodukter, som har vundet indpas blandt unge, kan også give varige skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risiko for angst og depression.

I Danmark har man ikke tradition for at medregne de positive gevinster, der kan være ved eksempelvis at sætte prisen op, på usunde produkter – de såkaldte dynamiske effekter. Det betyder, at investering i forebyggelse kommer til at fremstå som enormt store udgifter.

Men hvis de positive effekter, som en prisstigning på tobak og nikotin vil have på sundheden, blev medregnet, ville man få et mere retvisende billede af, hvad samfundet kan vinde i kroner og øre, mindre sygdom og flere gode leveår.

Højere priser på tobak og nikotin forebygger sygdomme og forlænger liv. Det betyder færre kræfttilfælde, færre hjertekarsygdomme, færre kroniske lungelidelser færre tilfælde af angst og depression og mindre afhængighed. Det betyder også færre indlæggelser og mindre pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Sundhedsstyrelsen har beregnet, at de rygerelaterede omkostninger hvert år løber op i 34 milliarder kroner. Det dækker både over ekstra udgifter til behandling og pleje, men også over udgifter til tabt produktion som langvarigt sygefravær, førtidspension og tidlig død. Bag disse tal gemmer sig mennesker med alvorlige sygdomsforløb, som risikerer at miste gode leveår.

Det er helt afgørende, at politikerne tør bruge de redskaber, der virker: at hæve prisen og forbyde produkterne. Højere priser får færre til at starte og flere til at stoppe – især blandt unge. Derfor har Lægeforeningen foreslået at hæve og sidestille prisen på tobak og nikotin. En pakke cigaretter bør koste mindst 120 kroner, og andre produkter bør tilsvarende stige. Derudover mener Lægeforeningen sammen med andre organisationer, at tobak og nikotin helt skal fjernes fra butikkernes hylder efter 2035.  

Det er en ambitiøs, men realistisk målsætning. Og opbakningen i befolkningen er massiv 94 procent af danskerne mener, det er vigtigt at forhindre, at børn og unge begynder at ryge eller bruge nikotin, det viser Kræftens Bekæmpelses nye undersøgelse fra 2025 foretaget af Epinion.

Forebyggelse betaler sig

At holde hånden under et produkt som tobak, der koster tusindvis af liv og milliarder af kroner hvert år, er ikke bare kortsigtet – det er kynisk. Forebyggelse er ikke en udgift – det er en investering i et sundere samfund. Derfor skal skatteindtægter ikke stå i vejen for at redde liv.

Når regeringen nu åbner for at justere regnemodellerne, bør man derfor også se på de positive effekter, der er forbundet med at hæve prisen: færre sygedage, færre indlæggelser og færre dødsfald. Det vil give et langt mere retvisende billede af virkeligheden, og et stærkere grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.