At styrke børne- og ungepsykiatrien er en ”skal-opgave” for den kommende regering

Børne- og ungepsykiatrien skal udbygges og udvikles massivt indenfor de nuværende rammer, ligesom der er brug for en klar styrkelse af både PPR og det lettilgængelige tilbud, så ingen børn falder mellem to stole. Samtidig bør fokus være på rette behandling, ikke på om medicin er en del af behandlingen eller ej.

Det er fuldstændigt afgørende, at den kommende regering løfter og udbygger den hjælp, udredning og behandling, som børn og unge i mistrivsel eller med psykiske lidelser tilbydes i dag. Stod det til Lægeforeningen, skulle det stå tindrende klart i det regeringsgrundlag, man politisk forhåbentlig bliver enige om.

For alt for mange børn og unge venter alt for længe, og derfor er det afgørende at fortsætte arbejdet med at løfte psykiatrien. Samtidig er det afgørende, at man ikke politisk vælger at fragmentere børn og unges adgang til hjælp yderligere. I stedet skal vi fokusere på de indsatser, vi alle har været med til at udvikle i regi af tiårsplanen for psykiatri.

Børn, unge og deres familier skal ikke vente på endnu en indgang, som også tager tid at implementere og kvalitetssikre. Derfor siger vi fra Lægeforeningens side, at det er afgørende at styrke og udbygge det lettilgængelige tilbud og PPR. De har begge stor betydning for den tidlige og tværfaglige hjælp til børn og unge, der ikke trives, og hvor det langt fra er sikkert, at det drejer sig om en psykisk lidelse. Det ville give god mening at ansætte mange flere psykologer i både PPR og det lettilgængelige tilbud, for som Dansk Psykolog Forenings forperson, Dea Seidenfaden, skriver i Sundhedsmonitor, er det en faggruppe i vækst. Og det er essentielt at styrke PPR, det lettilgængelige tilbud og børne- og ungepsykiatrien, ikke mindst for at undgå at børn og unge falder mellem to (eller snarere tre) stole. Her er ikke mindst den rådgivende funktion, hvor erfarent tværfagligt børne- og ungdomspsykiatrisk personale rådgiver personalet i det lettilgængelige tilbud, vigtig at fastholde og udbygge. Denne funktion er med til at vurdere, hvor og hvordan barnet bedst hjælpes, men også støtte personalet i det lettilgængelige tilbud med at hjælpe barnet tæt på familiens nærmiljø.

Hos de børn og unge, hvor mistanken om psykisk lidelse opstår, noterer jeg mig, at Danske Regioner vil udbygge mulighederne for hurtigere at afklare, hvad der er på spil i det enkelte barns eller unge menneskes liv, og om der er brug for psykiatrisk behandling. Det er klogt, og heri kan flere faggrupper indgå. Og er der behov for behandling for en psykisk lidelse, er det et must, at barnet eller den unge får tilbudt den rette behandling. Det gælder uanset, om det er en behandling med eller uden medicin. Det vigtige er bare, at behandling med og behandling uden medicin ikke fragmenteres. Derfor må jeg på det punkt erklære mig uenig med Dansk Psykolog Forening. For nej, psykiatrien har ikke brug for et nyt fundament, hvor fokus bør være på non-farmakologisk behandling.

Fokus bør naturligvis være på rette behandling til det enkelte barn eller unge menneske, uanset om medicin er en del af den behandling eller ej. I afklaringen kræver det en tværfaglig tilgang til det enkelte barn eller unge menneske og dets familie – også af andre end psykologer og børne- og ungdomspsykiatere, f.eks. også af pædagoger. Men det skal være en samlet tilgang, hvor de relevante fagpersoner kan aktiveres afhængigt af, hvad der afklares af problemstillinger og symptomer hos det enkelte barn eller unge menneske. Og familien skal ikke føle, nye døre skal åbnes, for at de relevante fagpersoner bringes i spil. Når det er sagt, er jeg helt enig med Dea Seidenfaden i, at den kommende regering bør forpligte sig til at lave en Psykiatriplan 2.0, der bygger videre på den nuværende 10-årsplan.

Fra Lægeforeningens side er vi mere end klar til at bidrage konstruktivt til at give psykiatrien et løft, der er mindst lige så gennemgribende og ambitiøst som på kræftområdet. Det løft, som Danmark skylder børn, unge og voksne med psykiske lidelser, kræver ikke mindst markant flere speciallæger i både børne- og ungepsykiatri såvel som i psykiatri.

At styrke børne- og ungepsykiatrien er en ”skal-opgave” for den kommende regering. Og I kan regne med Lægeforeningen som konstruktive medspillere.