Behandlingsgaranti: Sundhedsvæsenet skal kunne sætte de mest syge patienter først
Af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Avisen Danmark den 19. september 2025
Det var med interesse, at jeg læste de udmeldinger, som partierne i Borgerligt Fundament (Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne) kom med forleden. Dels skriver partierne på deres fælles hjemmeside, at de vil bygge på sunde økonomiske prioriteringer, og at de varme hænder skal sættes fri til at bruge deres faglighed. Og dels beskriver partierne et forslag om en ny udrednings- og behandlingsgaranti, hvor ambitionen er at give patienterne et forløb med kvalitet og kontinuitet.
Fra Lægeforeningens side hilser vi udmeldingerne velkommen – mest af alt fordi det igen kan føre til dialog om, hvad sunde prioriteringer og klog brug af ressourcer i sundhedsvæsenet er. Og vi vil gerne byde ind med et forslag, der godt nok ikke lyder helt som Borgerligt Fundaments, men hvor patientrettigheder og prioritering går hånd i hånd med fagligheden. For vi deler i den grad ambitionen om at give patienterne udredning og behandling af den nødvendige høje kvalitet.
Sagen er, at behandlingsgarantien, som den er skruet sammen i dag, lægger hindringer i vejen for at sætte de mest syge patienter først. Den 30-dages garanti tager hverken højde for den enkelte patients tilstand eller baserer sig på lægefaglighed. Det går udover patienter med svær sygdom, som ikke kan behandles i privat regi.
Det er klog brug af sundhedsvæsenets ressourcer, at de patienter, der ud fra en individuel lægefaglig vurdering har det største behov for behandling, kan sættes først.
Konkret mener vi, at en hurtig udredning er helt afgørende for det videre forløb. Derfor skal vi også holde fast i, at der skal være en rettighed her. Så alle kan sikres udredning på sygehus indenfor 30 dage fra henvisningen er modtaget.
Efter udredningen følger så den lægefaglige vurdering: Skal det gå hurtigt med behandling, eller kan det ud fra en individuel sundhedsfaglig vurdering vente i eksempelvis 60 eller 90 dage?
Den enkeltes behov for behandling, bl.a. baseret på sværhedsgraden af symptomer, bør alt andet lige være det styrende.
Hvis det haster, skal det gå hurtigt. Det siger sig selv. Er der derimod tale om en mindre presserende tilstand, der fx udvikler sig langsomt over flere år og ikke giver mærkbare gener – måske endda opdaget ved en tilfældighed og uden at forvolde symptomer for patienten (og ja, sådanne tilstande findes faktisk) – så haster det mindre. Det giver rum til at planlægge, og samtidig kan en vis ventetid sikre, at kun de patienter, der reelt har behov, bliver opereret. Eksempelvis kan tid, træning og andre faktorer gøre, at f.eks. en operation ikke bør være det første valg eller er det bedste valg.
Ved årsskiftet gik behandlingsgarantien fra at være 60 dage til at være 30 dage. Det skifte er forbundet med store millionudgifter, fordi meget mere nu på papiret får hastekarakter og sendes til privathospital, selvom det ikke altid haster. Det trækker ressourcer ud af de offentlige sygehuse og hæmmer planlægning og prioritering, så det bliver sværere at sætte de mest syge patienter først. Lad mig understrege, at jeg ikke er modstander af privathospitaler. Pointen er, at vi skal bruge den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet klogt.
Det er derfor, vi peger på, at mere lægelig prioritering rummer et enormt potentiale for at frigøre tid og ressourcer til bedre udredning, behandling med mere. Helt i tråd med de tanker, Borgerligt Fundament udtrykker om sunde økonomiske prioriteringer, faglig frisættelse og gode patientforløb med kvalitet og kontinuitet.
Sammenfattende mener vi, at det i højere grad skal være faglig frisættelse og sund lægelig prioritering, der styrer og giver patienterne et forløb af høj kvalitet. Det kan vi få til at gå op i en højere enhed, hvis vi beholder udredningsretten på 30 dage, og indfører en ret til behandling på sygehus indenfor 30 til 90 dage fra endt udredning.
Jeg er med på, at partierne har et andet udgangspunkt, men jeg er sikker på, vi deler ambitionerne om at skabe det bedst mulige sundhedsvæsen for patienterne. Det ser jeg frem til en konstruktiv dialog om.