Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen: Lovforslag om sundhedsråd overser vigtige muligheder for inddragelse af patienter

Sundhedsvæsenet er til for patienterne. Derfor burde det være en selvfølge, at patienter og pårørende bliver systematisk inddraget i de beslutninger, der træffes om deres behandling og forløb. Det er også en af intentionerne bag det aktuelle lovforslag om de nye sundhedsråd – og det er positivt.

Vi kan forstå, at patientinddragelsen bliver omfattet af en selvstændig bekendtgørelse, der kommer på et senere tidspunkt end lovforslaget, som behandles politisk i disse dage og uger.

Vi håber, at man både i lovforslaget og bekendtgørelsen har som mål at styrke rammerne for patientinddragelse. Kun på den måde sikres det, at patienternes perspektiver får reel indflydelse. 

Med loven etableres der 17 nye sundhedsråd med ansvar for sundheds- og socialområdet i hver region. En vigtig konstruktion, der kan bidrage til bedre sammenhæng i patienternes forløb.

Lægernes viden skal bringes i spil

Som det ser ud nu, er patient- og pårørendeinddragelsen organiseret som et kontaktudvalg, der primært inddrages i større planer – som nærsundhedsplanerne. Det risikerer at skabe afstand til de beslutninger, der træffes i praksis.

Hvis omstillingen af sundhedsvæsenet skal lykkes og blive en gevinst for patienterne, er det nødvendigt, at den hviler på et solidt fagligt fundament – baseret på kvalitet, klinisk erfaring og kloge prioriteringer.

Her spiller ikke mindst lægerne – i almen praksis, speciallægepraksis og på sygehusene – en central rolle. 

Det handler om at inddrage de sundhedsprofessionelle, der skal omsætte reformens og politikernes ambitioner til konkrete løsninger for patienterne.

Jesper Fisker og Camilla Noelle Rathcke
Adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse og formand for Lægeforeningen

Det er derfor afgørende, at de enkelte regionsråd og sundhedsråd får kvalificeret sundhedsfagligt input fra relevante sektorer på både klinisk og ledelsesmæssigt niveau.

Det gælder ikke mindst input fra praktiserende læger, hospitalslæger, kommunale aktører, den regionale plejesektor og præhospitale funktioner. 

Deres viden og erfaringer fra den kliniske virkelighed skal bringes i spil, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag med patienternes behov i centrum.

Derfor bør der også være fokus på, hvordan rådene kan trække på den samlede faglige viden i sundhedsvæsenet – både fra praksis og sygehuse.

Det handler ikke om, at alle skal sidde med ved bordet til de politiske møder. Det handler om at inddrage de sundhedsprofessionelle, der skal omsætte reformens og politikernes ambitioner til konkrete løsninger for patienterne, og om at der skabes gennemtænkte og forpligtende strukturer for dialog og samarbejde. 

Vi ved fra erfaringerne med patientinddragelsesudvalg, at det kræver klare rammer og vedvarende dialog at lykkes med inddragelse.

Justér lovforslaget

Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen, at der i den politiske proces bliver justeret på lovforslaget, så samarbejdet mellem sundhedsråd og patient- og pårørendeudvalg og de sundhedsprofessionelle bliver tættere og mere forpligtende. 

Vi anbefaler blandt andet, at der etableres en fast forankret struktur, der muliggør tidlig og løbende dialog med patient- og pårørendeudvalget.

Strukturen skal samtidig sikre en systematisk og formaliseret inddragelse af udvalget i relevante dele af regionens arbejde. Det giver desuden god mening, at udvalget tildeles observatørstatus i samtlige sundhedsråd.

Og vi anbefaler, at der til hvert sundhedsråd nedsættes mindst ét underudvalg bestående af relevante ledelsesrepræsentanter og sundhedsprofessionelle, som skal hjælpe med at omsætte politiske ambitioner til handlinger og løsninger til gavn for patienter.

Det kan for eksempel være konkrete løsninger i forhold til understøttelse fra sygehus ud mod praksissektor, konkret udmøntning af kvalitetsstandarder og kronikerpakker, bidrag til udvikling og implementering af nærsundhedsplanen med videre.

Det er positivt, at der er et klart fokus på inddragelse i den nye konstruktion med rådene. Men hvis vi vil have et sundhedsvæsen, der reelt er indrettet efter patienternes behov, skal patienternes og de sundhedsprofessionelles stemme være en fast del af beslutningsprocessen.

Det er os, der kender patienterne og den kliniske virkelighed bedst.