Ord betyder noget – ikke mindst i debatten om aktiv dødshjælp
Hvis debatten om aktiv dødshjælp skal være oplysende, må den først og fremmest bygge på et fælles sprog og et fælles udgangspunkt i fakta. Det ansvar må Politiken bidrage til at løfte.
Af Josephine Rathenborg, Formand for Lægeforeningen
Bragt i Politiken 3. juli 2026
Politiken skriver i sin leder (28.6.), at der i Danmark »de facto allerede« foregår aktiv dødshjælp. Det er forkert. Det ved Politiken også godt.
Når Politiken kalder lovlig lindrende behandling for aktiv dødshjælp, bidrager avisen til at forplumre en debat, der har brug for præcision. Hvis vi skal have en oplyst debat om aktiv dødshjælp, må vi begynde med at være enige om, hvad aktiv dødshjælp er – og hvad det ikke er.
Det er ikke mindst vigtigt, fordi der allerede hersker stor usikkerhed om begrebet. Lægeforeningens undersøgelse viser, at kun 17 procent af danskerne entydigt kan pege på, hvad aktiv dødshjælp er.
Netop derfor har medier og debattører et særligt ansvar for at bruge præcise begreber. Ellers bliver en vanskelig debat endnu mere uklar.
Danske patienter har allerede i dag ret til at afslå livsforlængende behandling. De har ret til den nødvendige smertelindring. Og når en patient ved livets afslutning lider på en måde, som ikke kan lindres på anden vis, kan palliativ sedering være en mulighed.
Fælles for disse behandlinger er, at formålet er at lindre lidelse og respektere patientens ønsker – ikke at forårsage patientens død. Det er netop dét, der adskiller dem fra aktiv dødshjælp.
Aktiv dødshjælp betyder, at en læge med det formål at afslutte patientens liv aktivt giver en behandling, der medfører patientens død. Det er ulovligt i Danmark.
Når en døende patient takker nej til ernæring eller anden livsforlængende behandling, dør patienten af sin sygdom – ikke fordi lægen aktivt forårsager døden.
Når en læge giver smertelindring eller palliativ sedering, er formålet at lindre lidelse – ikke at fremskynde døden.
Det er ikke blot en juridisk sondring. Det er selve grundlaget for den tillid, patienter skal kunne have til, at lægens opgave er at lindre, behandle og være til stede – aldrig at forårsage døden.
Debatten om aktiv dødshjælp kredser om stærke holdninger. Men hvis den skal være oplysende, må den først og fremmest bygge på et fælles sprog og et fælles udgangspunkt i fakta. Det er også det ansvar, vi må kunne forvente, at
Politiken påtager sig, når avisen inviterer til debat om et af de mest grundlæggende etiske spørgsmål i vores samfund.
Ord betyder noget. Især når de handler om liv og død.