Speciallægelofterne risikerer at gøre ondt værre (6. februar 2026)
Af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, Susanne Wammen, formand for Foreningen af Speciallæger, Bente Merete Stallknecht, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Karina Dahl Steffensen, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, Anne-Mette Hvas, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Ole Skøtt, Dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Bragt i Jyllands-Posten 6. februar 2026
Et nyt ansættelsesloft for speciallæger skal sikre flere speciallæger på de mindre hospitaler. Men tiltaget kan få utilsigtede og alvorlige konsekvenser, skriver dekanerne på universiteternes sundhedsuddannelser og Lægeforeningen i et fælles debatindlæg, hvor de opfordrer politikerne til at genoverveje ordningen.
Danmark mangler speciallæger på tværs af flere specialer og geografier. Det har man politisk valgt at prøve at løse ved at indføre ansættelseslofter for speciallæger på hospitaler. Dels et nationalt loft på landets universitetshospitaler og dels et såkaldt ”kvalificeret ansættelsesstop” på alle Region Hovedstadens hospitaler bortset fra Bornholm. Tanken bag lader til at være, at et loft vil ’flytte stillingerne’ til de mindre sygehuse. Om vi ser den effekt, er endnu uvist. Sikkert er det dog, at lofterne giver problemer på de ramte sygehuse, og risikerer at skade både patientbehandlingen og forskningen. Vi anerkender, at regionerne arbejder under stramme budgetrammer og står med et akut behov for at forbedre lægedækningen, men løsningen må samtidig understøtte både den kliniske drift og den langsigtede udvikling af sundhedsvæsenet.
Forestil dig en kræftafdeling på et universitetshospital, der har brug for at styrke bemandingen, fordi patienterne bliver flere, og ventetiderne skal ned. Afdelingen står med et svært valg: Skal de ansætte 1) en speciallæge, der kan arbejde 37 timer i klinikken – eller 2) en speciallæge, der arbejder 30 timer i klinikken og bruger resten af tiden på forskning i nye kræftbehandlinger?
Med de nye ansættelseslofter tæller begge som en fuld ansættelse - selvom den forskende læge vil bruge mindre tid på patientbehandling i afdelingen. Resultatet vil ofte blive, at afdelingen tilskyndes til at ansætte læger, der kan arbejde fuld tid - og dermed taber forskningen.
Det er ikke bare en tænkt udfordring. Når man tæller hoveder frem for årsværk, bliver speciallæger, der forsker, underviser eller arbejder på nedsat tid, mindre attraktive at ansætte. Her taler vi om professorer, lektorer og andre lægelige forskere, der både bidrager med udredning og behandling af patienter og med forskning, der giver ny viden og derfor i det lange løb forbedrer diagnostik og behandling for patienterne. Det er også de læger, som underviser på medicinstudiet, hvor både praktisk erfaring og viden om nyeste forskning er med til at klæde fremtidens læger bedst muligt på.
Et ansættelsesloft, skaber et incitament til at presse forskende læger op på fuld tid eller helt opsige dem til fordel for kliniske fuldtidslæger. Det er en kortsigtet løsning, der svækker forskningsmiljøerne og dermed Danmarks position som sundhedsinnovativt foregangsland – og i sidste ende patientbehandlingen.
Med andre ord er der en stor risiko for tab af forskningsaktive speciallæger - et tab, som vil have konsekvenser for fremtidens sundhedsløsninger. Vi ønsker i Danmark et fagligt stærkt sundhedsvæsen, men speciallægeloftet arbejder i den stik modsatte retning.
Derfor vil vi opfordre regeringen, Danske Regioner og Region Hovedstaden til at justere lofterne, så man tæller årsværk og ikke hoveder. Sker det ikke, risikerer speciallægelofterne at gøre ondt værre.