Truslen fra resistente bakterier vokser - det kræver international handling
Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Sundhedsmonitor den 22. september 2025
I sidste uge mødtes EU’s sundhedsministre i København for at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan dæmme op for et stigende problem med antimikrobiel resistens – en udfordring, der årligt er skyld i 1,27 millioner dødsfald på verdensplan. Det er positivt, at Danmark som formandsland bruger sin indflydelse på en af de helt store sundhedstrusler i vores tid. For der er brug for politisk handling – både herhjemme og på tværs af grænser – hvis vi i fremtiden skal kunne bruge et af de mest afgørende redskaber i moderne medicin: antibiotika.
Nye tal giver grund til både håb og bekymring
Den årlige DANMAP-rapport, lavet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, viser, at antibiotikaforbruget i Danmark ser ud til at være bremset op. Det skyldes især, at antallet af infektioner er faldet efter to usædvanligt hårde år i 2022 og 2023 med mange tilfælde af RS-virus, influenza og streptokokker.
Forbruget af antibiotika er ikke i sig selv en succesparameter – hvis mængden af infektionssygdom i et samfund stiger, kan antibiotika jo være afgørende. Derfor skal brug af antibiotika altid ses i lyset af mængden af infektionssygdom, hvor antibiotika er relevant at anvende. Og det er især sidstnævnte pointe, der er relevant, når vi taler om, at forbruget skal reduceres.
Det er ikke alt brug af antibiotika, der skal begrænses. Antibiotika er livsvigtige lægemidler, og de skal bruges til behandling når det er nødvendigt. Uden antibiotika kan det blive rigtig svært at behandle en lang række sygdomme, ligesom det vil øge risikoen ved rutineoperationer og meget andet.
Af den årsag er det særligt bekymrende at DANMAP-rapporten viser, at resistens mod flere typer antibiotika fortsat er stigende. Det er en advarsel, vi ikke kan ignorere. Derfor er det vigtigt, at der fortsat er fokus på at reducere brugen af antibiotika i de tilfælde, hvor det ikke er en behandlingsmæssig nødvendighed, ligesom der i større grad skal gives smalspektret antibiotika når det er muligt.
En global udfordring, der kræver fælles løsninger
Regeringen samt en række aftalepartier er i år blevet enige om en national handlingsplan for at mindske resistensudviklingen blandt mennesker. Noget, der længe har været efterlyst fra Lægeforeningen. Det er et vigtig skridt, men Danmark kan ikke løse udfordringen alene. For bakterier kender ikke landegrænser. Man behøver ikke søge længere væk end Sydeuropa, før brugen af bredspektret antibiotika er langt mere fri end den, man kender fra Danmark. I sidste ende kan rejselysten være med til at øge risikoen for, at resistente bakterier spredes til Danmark.
Derfor er det helt afgørende, at EU – og faktisk hele verden – trækker i samme retning. Der er brug for fælles standarder, koordinering og målbare resultater. Det er positivt, at sundhedsministrene nu samles om at diskutere problemet. Spørgsmålet er, om diskussionerne følges af handling.
Fra flotte målsætninger til konkrete resultater
Det er ikke alene nok at begrænse brugen af antibiotika, meget kan også gøres ved at forebygge smitte. Ved at styrke hygiejnen på hospitaler, i det øvrige sundhedsvæsen – ja, i hele samfundet - undgås smitte og færre patienter vil få brug for antibiotika. Potentialet er stort, også i Danmark. WHO vurderer, at øget fokus på hygiejne på hospitaler kan forebygge op mod 35.000 hospitalserhvervede infektioner i Danmark.
Samtidig må vi se i øjnene, at der i mange år stort set ikke er udviklet nye typer antibiotika. Det er en udfordring, som ikke løses fra den ene dag til den anden, men som kræver investeringer, forskning og internationalt samarbejde.
Antimikrobiel resistens er ikke et fjernt fremtidsscenarie. Den er her allerede – og den koster menneskeliv. Tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet anslår, at der årligt dør 35.000 mennesker i Europa som følge af resistente bakterier. Som læger ser vi dagligt, hvor uundværlige antibiotika er for patientbehandling. Derfor er det vores klare budskab: vi skal have politisk mod og handlekraft til at fastholde og udbygge indsatserne mod resistens.
Det handler ikke kun om patienternes liv og sundhed i dag – men også om, at fremtidens patienter stadig har adgang til et af de mest afgørende lægemidler, vi råder over.