Værsgo, regering: Sådan skal det nye nationale prioriteringsråd se ud

Regeringen vil til februar fremsætte et lovforslag om etableringen af et nationalt prioriteringsråd. Det byder Lægeforeningen velkommen, for Danmark skal bruge sundhedsvæsenets ressourcer klogt.

Lad det være sagt med det samme: Vi bakker fuldt og helt op om etableringen af et nyt nationalt prioriteringsråd i sundhedsvæsenet. Det er et initiativ, vi længe har efterspurgt, og derfor er det glædeligt, at regeringen til februar 2026 vil fremsætte lovforslag til et nyt nationalt prioriteringsråd, der ifølge regeringsgrundlaget skal ”sikre mere sundhed for pengene, herunder f.eks. reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse i behandlingsvalg”.

Lægeforeningen har i tidens løb sat meget konkrete aftryk på debatten om prioritering i sundhedsvæsenet, blandt andet via Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der leverede 20 anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i 2024.

Nu melder vi os konstruktivt på banen igen med vores forslag til, hvordan det nye nationale prioriteringsråd skal organiseres og til hvilke opgaver, rådet skal have. For os er det afgørende, at de ressourcer, vi har til rådighed i sundhedsvæsenet, bliver brugt klogt til størst mulig gavn for flest mulige mennesker. Det forudsætter, at vi bredt i det danske samfund kan tage de svære, men nødvendige samtaler om prioritering.

Derfor foreslår vi, at Det Nationale Prioriteringsråd skal være et uvildigt organ, hvor der er armslængde mellem rådets arbejde og beslutningstagerne. Her er vi ikke mindst inspirereret af De Økonomiske Råd (DØRS), bedre kendt som ’vismændene’. Prioriteringsrådet skal have et personligt udpeget formandskab med sundhedsøkonomiske, organisatoriske og sundhedsfaglige kompetencer.

Relevante ministerier, styrelser, organisationer mv. skal have mulighed for at kommentere på rådets analyser og anbefalinger – vel at mærke når de er lavet. Den model kender vi fra DØRS rapporter, hvor de centrale aktører inviteres til kommentering inden endelig offentliggørelse – og kommentarerne medtages som bilag til den endelige rapport.

Formandskabet skal selv beslutte de områder, der skal analyseres, ligesom de skal komme med anbefalinger. Prioriteringsrådets arbejde skal løbende præsenteres for Folketingets Sundhedsudvalg. Den videndeling er yderst vigtig.

Rådets arbejde skal nemlig skabe rum for politiske diskussioner og beslutninger samt medvirke til øget offentlig fokus på og bevidsthed om nødvendigheden af prioritering af sundhedsvæsenets ydelser. Der er behov for bevidst prioritering, og derfor skal prioriteringsrådet kunne vurdere både nye politiske forslag og eksisterende tilbud. Det kan være eksisterende screeningsprogrammer og vaccinationsindsatser, det kan være politiske tiltag som eksempelvis udbredelsen af hjemmebehandling eller indførsel af nye behandlingstilbud. Alt dette skal blandt andet måles på effekt på gode leveår, lighed i sundhed, træk på sundhedsfaglig arbejdskraft, økonomi og etiske dilemmaer.

For sundhedsvæsenet hverken kan eller skal tilbyde alt til alle - det er der ikke arbejdskraft eller økonomi til - så der skal fokuseres på at tilbyde det rigtige.

Af samme årsag skal politikere, borgere, organisationer og andre også kunne komme med forslag til emner, som rådet kan behandle. Rådet ændrer ikke på, at der kan træffes politiske beslutninger om indførsel af nye tiltag i sundhedsvæsenet som i dag, men rådet giver politikerne mulighed for rådgivning og 360 graders vurderinger, inden de træffer en beslutning om nye tiltag.

Vi ser frem til at kickstarte debatten om prioritering på ny og melder klar til konstruktiv dialog med regeringen om udformningen af Det Nationale Prioriteringsråd.