Vi kan redde liv, når vi tør tale om alkohol

Hvert år dør omkring 3.000 danskere på grund af alkohol. Det er langt flere, end vi mister i trafikken og til narkotika tilsammen. Bag tallene står familier, der pludselig mister en mor, en far, en søskende eller en ven.
Samtidig lever næsten en halv million danskere med alvorlige alkoholproblemer. Alligevel går der i gennemsnit 11 år, før de får behandling. Det betyder, at mange når at blive alvorligt syge, mister arbejde eller familie, før de får den hjælp, de har brug for.
Alkoholproblemer opdages alt for sent

Ofte bliver alkohol først et emne, når patienter får leverskader, hjertesygdom, kræft eller efter en ulykke. Men vi kunne have grebet ind langt tidligere. Hvert år er der minimum 150.000 hospitalskontakter, hvor alkohol spiller en rolle – det gælder indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg. Alligevel er det kun ganske få patienter, der bliver henvist til behandling fra egen læge eller sygehus.

Det er en stor overset mulighed. For erfaringerne viser, at hvis læger, sygeplejersker eller andre sundhedspersoner spørger til alkoholvaner på en respektfuld måde, er de fleste patienter faktisk villige til at tale om det. Mange oplever det som en lettelse. Og flere bliver motiveret til at søge hjælp.

I Region Hovedstaden prøvede man for nogle år siden at indføre rutiner, for at personalet systematisk spurgte til alkohol. Resultatet var tydeligt: Langt flere patienter blev opmærksomme på deres forbrug, og flere tog imod behandling.

Vi bør tage samtalen
At spørge ind til alkohol kræver ikke lange konsultationer. Det kan begynde helt enkelt:

Vi spørger alle patienter om deres alkoholvaner, fordi det kan have betydning for behandlingen, og fordi vi ved, at mange ting kan slide på kroppen. »Hvordan ser dit forbrug ud?«
Sygeplejersker og læger kan tydeliggøre den sundhedsmæssige risiko og henvise videre. Når de arbejder sammen, øges chancen for, at patienten får den nødvendige hjælp.

Kampagner fra for eksempel Alkohol & Samfund kan hjælpe med at forebygge alkoholproblemer og pege på behandlingsmuligheder, men det er af afgørende betydning, at fagpersoner sætter samtalen i gang, opsporer alkoholproblemer og henviser til rådgivning og behandling.

Kvaliteten må ikke afhænge af postnummer
Alkoholbehandling virker. Men den skal sættes i gang langt tidligere – og den skal være ens i hele landet. I dag afhænger det alt for meget af, hvor man bor. En kulegravning tidligere i år viste store forskelle mellem kommunerne. Nogle steder får man hurtig og kvalificeret hjælp, andre steder næsten ingenting.

Det er uholdbart. Ligesom vi har klare standarder for kræftbehandling, bør vi have det for alkoholbehandling. Her skal det også nævnes, at et alkoholproblem kan dække over en psykisk lidelse som for eksempel depression, som det kan være nødvendigt at adressere. I de tilfælde skal det være et tilbud, der fokuserer på begge dele.

Derfor er der brug for, at læger og sygeplejersker har de rigtige rammer til at kunne tage samtalen – og at politikerne indfører nationale kvalitetsstandarder, så alle får lige adgang til behandling.
Alkoholproblemer rammer ikke bare ”de andre”. Det rammer alle samfundslag – og det viser sig hver dag blandt de patienter, der bliver behandlet på vores hospitaler. Jo tidligere vi tør tale om det, jo flere liv kan vi redde.