Nyhedsbrev 12. marts 2026
Kære kollega
I denne valgkamp har sundhed som emne ikke generelt været øverst på dagsordenen, men vi har dog set en række udspil fra forskellige partier.
Venstre og Konservative har spillet ud med henholdsvis en demensplan og en gigtplan. Jeg vil ikke gå i detaljer, men blot konstatere, at for begge udspil er det en forudsætning, at der sikres et øget antal neurologer og reumatologer.
Moderaterne er også kommet med et sundhedsudspil, hvor der indgår et forslag om et såkaldt sundhedstjek til danskere over 50 år. Alle, som ikke har været ved lægen i ét år, skal ifølge forslaget inviteres til et sundhedstjek på det lokale apotek, så sygdom og risikofaktorer kan blive opdaget i tide. Hvis der er tegn på sygdom, skal der hurtigt følges op hos egen læge, lyder det.
Et godt forslag på papiret, men i virkelighedens verden er det en anden sag. For sagen er, at vi risikerer alt for mange grundløse henvendelser i sundhedsvæsenet, da man ikke på apotekerne er uddannet til at diagnosticere patienter. Det er ikke klog brug af sundhedsvæsenets ressourcer, hvilket også afspejles i, at Vælg Klogt på baggrund af et Cochrane Review anbefaler helt at undgå sådanne generelle helbredstjek. Så det bliver et nej tak herfra.
Det samme gælder for det forslag, Socialdemokratiet kom med forleden om at sanktionere folk, der dømmes for vold mod sundhedspersonale, med en karantæne fra sundhedsvæsnet.
I karantæneperioden vil den dømte ikke kunne få ikke-akut behandling i sundhedsvæsnet, medmindre de selv betaler for den. Karantænens længde vil afhænge af dommen, og dommere skal kunne gøre undtagelse ved psykisk sygdom og nedsat kognitiv funktion. Alle, der dømmes for vold mod sundhedspersonale, skal kunne idømmes karantæne. Også etniske danskere. Men ifølge partiet er det et led i en række af udlændingepolitiske forslag.
I min optik er det et besynderligt, usmageligt og populistisk forslag, som strider direkte mod lægeløftet. Vi læger er sat i verden for at tage hånd om alle patienter ved at udrede og behandle sygdomme, hvad enten den er akut eller ikke akut. Vi behandler stor og lille, høj og lav, tyk og tynd, uanset herkomst. Alle borgere skal have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Det skal vi værne om, ikke knægte.
Derfor har jeg klart og tydeligt sagt nej til symbolpolitik og ulighed i sundhed og ja til fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, når både aviser, radio- og tv-stationer har efterspurgt Lægeforeningens holdning til udspillet.
Vold mod læger og andre sundhedspersoner skal vi aldrig acceptere. Det er slet ikke til diskussion. Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at forslaget her risikerer at være kontraproduktivt. Det vil næppe dæmpe aggressionerne hos de mennesker, som har begået vold mod sundhedspersonale tidligere, hvis læger eller andre sundhedspersoner skal lukke ned for deres adgang til sundhedsvæsenet. Tværtimod risikerer vi, at der opstår flere tilspidsede situationer, som udløser vold.
Det bliver et stort nej tak herfra.
Forhåbentlig kommer der klogere forslag om sundhed og sygdom i resten af valgkampen. Det holder vi fra
Lægeforeningens side et skarpt øje med.
Bedste hilsener
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
Læs også:
Jyllands-Posten: Lægeformand: S-forslag om behandlingskarantæne strider mod lægeløfte
TV-2: Lægeforeningen er "fuldstændig uforstående" over for S-forslag
Sundhedsmonitor: Lægeformand: S-forslag om behandlingskarantæne strider mod lægeløfte
Sundhed fylder for lidt i valgkampen
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke er altid lidt af en nyhedsjunkie, og for tiden følger hun ekstra godt med. Særligt holder hun øje med, om der i jagten på stemmer kommer populistiske sundhedsforslag.
Men sundhed fylder for lidt i valgkampen, og det er overraskende set i lyset af, hvor vigtig sundhed altid er som politisk tema for danskerne. Det at have et sundhedsvæsen, der fungerer, og som er rettidigt og tilgængeligt med kvalitet i behandlingen, betyder meget for folk.
Læs hele interviewet med formanden i Ugeskrift for Læger
Politikere åbner for lavere optag på medicinstudiet
Under en debat i fredags hos FADL i Aarhus, hvor Lægeforeningens formand Camilla Rathcke deltog sammen med bl.a. FADLs forperson Sara Villanueva Dalbøl gav flere folketingspolitikere og -kandidater udtryk for, at optaget på medicinstudiet bør sænkes.
Vi har fra Lægeforeningens side længe peget på, at optaget på medicinstudiet bør nedjusteres, samtidig med at der oprettes flere hoveduddannelsesstillinger.
Det bakkede 7.178 læger og medicinstuderende også op om, da de sendte julekort til ministeren i december med ét konkret ønske: Sænk optaget på medicinstudiet med 250 pladser!
Hvis udviklingen fortsætter som i dag, viser Finansministeriets fremskrivninger, at der kan være 8.000 flere læger end behovet i 2035. Det tal bliver bekræftet i denne uge i Altinget af professor Kjeld Møller Pedersen, der anbefaler, at der øjeblikkeligt skæres ned på optaget til medicinstudiet.
Speciallægerne er på vej
Den gode nyhed er, at speciallægerne er på vej. Vejen fra nyuddannet læge til speciallæge tager mange år.
Det betyder, at de mange ekstra læger fra medicinstudiet de sidste 15 år i de kommende år bliver færdige som de speciallæger, vi lige nu mangler.
Flere politikere tilkendegav på debatten, at de er åbne for at sænke optaget og i stedet styrke antallet af hoveduddannelsesstillinger. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi fortsætter arbejdet for at skabe politisk opbakning.
Skal optaget på medicin sænkes? Se her, hvad politikerne svarer
Skal medicinoptaget sænkes i de store byer? Og skal der oprettes flere intro- og HU-forløb, så flere læger kan blive speciallæger? De to spørgsmål har Ugeskrift for Læger stillet en repræsentant fra alle partier, der stiller op til folketingsvalget den 24. marts. Seks kandidater har svaret.