Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service (afklaringsophold)

Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget. Det er positivt, at der lægges op til at styrke indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og til at skabe bedre sammenhæng mellem psykiatrien og socialpsykiatrien. Samtidig finder Lægeforeningen det væsentligt at vurdere, om den foreslåede model med midlertidige afklaringsophold reelt kan understøtte dette formål.

I det følgende gives Lægeforeningens bemærkninger til lovforslaget.

Et velment forslag, som dog risikerer ikke at indfri intentionen
Lægeforeningen anerkender lovforslagets intention om at forbedre sammenhængen mellem psykiatrien og socialpsykiatrien og mindske risikoen for unødig genindlæggelse.

Lægeforeningen finder dog anledning til at rejse bekymring for, om intentionen kan indfries gennem oprettelsen af midlertidige afklaringsophold. Der er risiko for, at ordningen kan skabe et nyt mellemled i et allerede komplekst system frem for at styrke den varige sammenhæng.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at nogle af de udfordringer, som lovforslaget søger at afhjælpe, i høj grad udspringer af manglende kapacitet og kvalitet i socialpsykiatrien. Afklaringsophold vil kun fungere efter hensigten, hvis ordningen ledsages af en markant styrkelse af den samlede socialpsykiatri og klare krav til både kapacitet og faglig kvalitet.

Afgørende med rette faglige kompetencer på afklaringsophold
Lovforslaget forudsætter, at afklaringsophold skal kunne tilbydes i umiddelbar tilknytning til udskrivning fra sygehuspsykiatrien, og at personen her skal modtage den nødvendige sociale og sundhedsfaglige støtte.

Det stiller store krav til fagligheden og kvaliteten i afklaringsopholdene. Der må ikke opstå situationer, hvor borgere med komplekse psykiske lidelser opholder sig steder uden tilstrækkelige sociale- eller sundhedsfaglige kompetencer.

Lægeforeningen finder det desuden vigtigt, at der i forbindelse med etableringen af afklaringsopholdene tages stilling til, hvordan der sikres læge-dækning. Det gælder både for borgere, som er hjemløse og derfor ikke nødvendigvis har egen læge, og for borgere, som under opholdet opholder sig langt fra deres egen læge.

Det er afgørende, at der stilles tydelige krav til både socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer samt til samarbejdet mellem de relevante aktører, herunder også almen praksis.

Afklaringsophold må ikke blive et unødvendigt ekstra stop
Formålet med lovforslaget er at sikre bedre sammenhæng og færre genindlæggelser. Dette kan kun opnås, hvis afklaringsophold anvendes på et veldefineret grundlag og ikke udvikler sig til et ekstra led, som forsinker iværksættelsen af den rette indsats.

Der bør derfor fastsættes nationale standarder for, hvornår et afklarings-ophold er relevant, og hvordan afklaringsophold tilrettelægges – herunder også krav om systematisk opfølgning og monitorering af opholdslængde, overgange til varige indsatser og eventuelle genindlæggelser, så det kan vurderes, om formålet om bedre sammenhæng faktisk opfyldes.

Afklaringsophold forudsætter, at kommunerne kan tilbyde relevante sociale tilbud
Det er positivt, at kommunen med lovforslaget forpligtes til at træffe afgørelse om det videre sociale forløb, før en borger kan afsluttes fra et afklaringsophold. Dette kan give en vigtig tryghed for borgeren og bidrage til større kontinuitet i indsatsen.

Dog stiller det samtidig krav til, at kommunerne har adgang til relevante sociale tilbud med tilstrækkelig kapacitet og faglig kvalitet, så vurderingen under afklaringsopholdet kan føre til en konkret og varig løsning.
Lægeforeningen anbefaler derfor, at lovforslaget suppleres med klare krav til faglig kvalitet og kapacitet i socialpsykiatrien, så afklaringsophold kan bidrage til reel sammenhæng og tryghed for borgerne.

Med venlig hilsen
 
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen