Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Ændring af patientrettigheder for børn og unge, som er henvist)

Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget. Det er et vigtigt skridt, at der lægges op til at styrke patientrettighederne for børn og unge i psykiatrien, så udredning og behandling tænkes som én sammenhængende proces. Det kan bidrage til mere rettidige indsatser og større tryghed for patient og familie.

I det følgende gives Lægeforeningens bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.

Tidlig opstart af behandling bør skrives tydeligt ind
I lovbemærkningernes afsnit 3.1 og 3.2 fremgår det, at udredning og behandling skal ses som en samlet proces, og at behandling kan iværksættes, før udredningen er afsluttet, hvis det er relevant. Denne intention er vigtig at fastholde og bør styrkes.

Som medlem af det rådgivende udvalg har Lægeforeningen peget på, at børn og unge i psykiatrien ofte har særligt brug for, at der allerede fra start bliver brugt tid på behandling, hjælp og støtte såvel som udredning. Formuleringerne i lovforslaget fremstår i deres nuværende udformning for vage. Det bør tydeliggøres, at hurtig opstart af behandling, herunder ikke- diagnosespecifik behandling, bør iværksættes sideløbende med udredning, medmindre det ikke giver fagligt mening. Det er også i tråd med Sundhedsstyrelsens model for hurtig hjælp og bedre støtte til børn, unge og deres familier, hvor det fremgår, at:

”Et tilbud om hurtig opstart af individuelt tilrettelagte behandlingsindsatser vil i udgangspunktet være relevant for alle børn og unge, som visiteres til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.” (Sundhedsstyrelsen 2025).

Det vil sikre, at børn og unge ikke oplever unødig ventetid på en indsats, der kan afhjælpe symptomer og forhindre forværring.

Snæver definition af ”endeligt udredt” er vanskeligt at forene med en fast 60-dages frist
Lovforslagets § 1, nr. 1 (ændring af sundhedslovens § 88 a) fastsætter, jf. bemærkningernes afsnit 3.1, en samlet frist på 60 dage til endelig udredning og påbegyndelse af behandling. I børne- og ungdomspsykiatrien er det dog ikke hensigtsmæssigt at anvende begrebet “endeligt udredt” i en snæver forstand, da særligt forløb hos børn og unge ofte er komplekse og præget af ændringer i symptombilledet over tid.

Lægeforeningen anbefaler, at lovbemærkningerne præciserer, at ”endeligt udredt” i denne målgruppe skal forstås som, at der inden for 60 dage foreligger en tilstrækkelig udredning til at iværksætte relevant behandling. Samtidig bør det fremgå, at diagnoser hos børn og unge kan være dynamiske, og at der skal være mulighed for løbende justering og opdatering af diagnosen på baggrund af patientens udvikling. En sådan præcisering vil afspejle den kliniske virkelighed bedre og samtidig sikre, at børn og unge får rettidig hjælp uden unødig ventetid.

Behov for at præcisere formuleringer om forløbsplaner og indhold
I lovbemærkningernes afsnit 3.4 beskrives kravet om forløbsplaner, såfremt det ikke er muligt at påbegynde udredningen inden for 1 måned efter henvisningen eller at afslutte udredningen og påbegynde behandling inden for 2 måneder efter henvisningen. Det fremgår, at regionen skal udarbejde en plan, der giver patienten vished om det videre forløb, og at planen skal sikre, at patienten modtager tilbuddet så hurtigt som muligt.

Lægeforeningen finder det positivt, at regionerne får ansvaret for vedligeholdelse af forløbsplaner, hvis patienten vælger at benytte retten til udvidet frit sygehusvalg. Der er dog mange formuleringer i afsnittet, som er uklare, og som derfor bør præciseres. Det fremgår ikke, om forløbsplanerne alene kan være tidsplaner, eller om de også skal beskrive, det forventede indhold, herunder metoder, indsatser i ventetiden og ansvarlige fagpersoner. Det er heller ikke tydeligt, hvordan forløbsplanerne skal forholde sig til de eksisterende krav om behandlingsplaner i psykiatrien.

Der er også behov for at tydeliggøre, om private sygehuse og klinikker, der modtager patienter via det udvidede frie sygehusvalg, vil være forpligtede til at følge den plan, regionen har udarbejdet. Derudover bør også patienter, hvor fristerne overholdes, modtage en plan for deres forløb, så formålet om gennemsigtighed og tryghed gælder for alle.

For at styrke gennemsigtigheden anbefaler vi, at lovbemærkningerne præciserer indholdet og ansvaret for forløbsplanerne, så de bliver et reelt redskab til at give patienten vished og tryghed i forløbet.

Afgørende at sikre, at højere færdigbehandlingstakster ikke sender borgere ud i et forkert tilbud
Lovforslagets § 1, nr. 3 (ændring af sundhedslovens § 89, stk. 5), jf. bemærkningernes afsnit 3.6, foreslår at forhøje de kommunale takster for færdigbehandlede psykiatriske patienter for at fremme hurtigere hjemtagning. Lægeforeningen støtter ønsket om øget incitament til kommunerne til at hjemtage færdigbehandlede patienter fra psykiatriske afdelinger, men er bekymret for negative følgevirkninger som følge af de øgede takster.

Man kan risikere, at forhøjede takster kan tvinge kommunerne til at hjemtage patienter uden at have et relevant tilbud. Det kan medføre øget kontakt til almen praksis, hvilket trækker ressourcer fra andre opgaver, øgede udgifter for regionerne og – vigtigst – at patienterne bliver kastebold i systemet med risiko for genindlæggelser, ophold på ikkeegnede tilbud og dermed det stik modsatte af lovgivningens intentioner. Det kan også betyde, at mange borgere ender i de nye afklaringspladser, og dermed får unødige skift.
Lægeforeningen anbefaler, at kommunerne allerede under indlæggelse afsøger, hvilke tilbud der vil være relevant for borgeren samt at ændringen følges tæt. Der bør løbende indsamles data om eventuelle konsekvenser – herunder udviklingen i færdigbehandlingstid, genindlæggelser og kvaliteten af de kommunale tilbud – for at sikre, at intentionerne med lovforslaget opfyldes.

Behov for fokus på rekruttering og fastholdelse
Med de nye muligheder for, at private aktører kan varetage både udredning og behandling, er det vigtigt at sikre, at det fortsat er attraktivt for medarbejdere at blive i det offentlige psykiatrivæsen. Hvis ikke der fastholdes et stærkt fokus på gode arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder og konkurrencedygtige vilkår, er der risiko for, at nøglemedarbejdere søger mod private tilbud, som har aftaler med regionerne om varetagelse af opgaver inden for psykiatrien. En målrettet indsats for rekruttering og fastholdelse i regionerne er derfor afgørende for at opretholde kapacitet og sikre et højt fagligt niveau i behandlingen.

Vigtigt med systematisk monitorering
Som det fremgår flere steder i lovbemærkningerne, særligt i afsnit 3.1–3.4, er formålet at sikre rettidig udredning og behandling. For at kunne følge op på, om dette sker, bør der etableres en systematisk monitorering af hele patientforløbet. Det bør omfatte, hvornår udredning igangsættes, hvornår tidlig behandling iværksættes, hvornår den diagnosespecifikke behandling påbegyndes, samt i hvilket omfang fristerne overholdes. I den forbindelse er det afgørende, at der bliver tale om éns registrering på tværs af afdelinger og regioner.

En sådan monitorering vil give et mere retvisende billede af, om lovens intentioner om rettidig og sammenhængende indsats indfries, og kan danne grundlag for justeringer, hvis implementeringen ikke lever op til formålet.

Med venlig hilsen
 
Camilla Noelle Rathcke Formand for Lægeforeningen