Høring over udkast til opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud

Godt begyndt er halvt fuldendt, men der er et stykke vej endnu

På vegne af Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) takker vi for muligheden for at afgive høringssvar til det foreliggende udkast til opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud.

Det sidste først – plan for opdateringer af opgavebeskrivelsen
Vi har noteret, at det er hensigten at opdatere den nationale opgavebeskrivelse hver fjerde år med mulighed for mindre tilpasninger hvert andet år med inddragelse af de relevante aktører, jf. afsnit 5.3. Dette er en nødvendighed for løbende afstemning af kapacitet og opgaver, hvorfor såvel kapacitetsopbygning som opgavetilpasning i primærsektoren må betragtes som en samstemt iterativ proces.

Vi forudsætter, at opgavebeskrivelsen beskrives i overensstemmelse med det indgåede forståelsespapir af 21. september 2025 vedrørende lovpakke 2b – aftalt af Regeringen og PLO.

De 2-årige opdateringer giver herefter rigtig god mulighed for en parallel udvikling i forhold til beslutning og målsætningen om i alt 5.000 speciallæger i almen medicin i 2035.

Samtidig giver det også mulighed for et parallelt forløb med det aftalebase-rede system, hvor PLO fortsat vil være aftalepart i forhold til en lang række områder, herunder bl.a. varetagelse nye opgaver, efteruddannelse, forskning og kvalitetsarbejdet, jf. også det indgåede forståelsespapir.

Sikker og hurtig kontakt mellem almen praksis og patientansvarlig læge på sygehus 
Vi bakker fuldt op om sundhedsreformens ambitioner om mere sammenhængende patientforløb bl.a. via et styrket nært sundhedsvæsen. Derfor er det også relevant, at det er det almenmedicinske tilbud, der jf. afsnit 3.2.5, der skal fungere som koordinator i komplekse behandlingsforløb, når der er tale om indsatser på tværs af sektorer, herunder med den patientansvarlige læge på sygehus.

Der er dog en række forudsætninger som skal være på plads for at kunne varetage tovholderfunktionen hensigtsmæssigt, bl.a. udfordring i forhold til at skabe let og hurtig kontakt mellem lægen i almen praksis og ansvarlig læge på sygehus. Almen praksis har i dag ikke adgang til at se, hvem der er patientansvarlig læge på sygehus.

Opgavebeskrivelsen bør i forlængelse heraf indeholde en anbefaling om, at regionerne har pligt til at etablere den nødvendige logistik, digitale infrastruktur og de organisatoriske rammer, som gør det muligt med let og hurtig kommunikation mellem almen praksis og sygehus. Det vil også være kommunikationsveje, der i øvrigt med fordel kan sammentænkes med krav om sygehusenes generelt øgede rådgivningstilbud og samarbejde i øvrigt med almen praksis.

Kan, skal, bør og understøtte – gennemgang anbefales
Som en mere teknisk bemærkning, skal vi anbefale at udkastet gennemgås nærmere i forhold til brugen af ”kan” ”skal” ”bør” og ”understøtte” – og dermed også hvor forpligtet den enkelte aktør er af opgavebeskrivelsens anbefaling. Det kan f.eks. være begrænsende for muligheden for at yde en individuel behandling, hvis det fremgår af opgavebeskrivelsen, at der skal henvises til et kommunalt træningstilbud. Det kan ud fra visse aspekter af det samlede sygdomsbillede hos patienten være lægefagligt indiceret, men ud fra en samlet betragtning af patientens tilstand ikke være relevant eller værdiskabende for patienten. I den optik bør det således ikke være en absolut ”skal”-opgave.

Det vil ligeledes i en række tilfælde være relevant at være meget præcise i forhold til, hvad regionen kan, skal eller bør gøre. Vi har i denne sammen-hæng også noteret, at begrebet: ”understøtte” – som er et meget elastisk begreb - anvendes ikke mindre end 95 gange i udkastet.

Regionen skal f.eks. understøtte udarbejdelsen af faglige kliniske retningslinjer målrettet almenmedicinske tilbud, jf. afsnit 2.1.3. Det fremgår ikke hvordan regionen skal understøtte. Det fremgår, at Dansk Selskab for Almen Medicin udarbejder kliniske retningslinjer, men regionens indsats begrænses til at understøtte arbejdet. Det er en god hensigtserklæring, men kan i princippet være alt fra mundtlig opbakning til selskabets arbejde til økonomisk støtte.

Det vil være en styrke, at Sundhedsstyrelsen i det videre arbejde med opgavebeskrivelsen foretager en gennemgang af brugen af de nævnte begreber. Og eventuelt også redegør herfor i et afsnit i opgavebeskrivelsen.

Fastholdelse af patienter i det nære sundhedsvæsen – udvalgsarbejde foreslås
Vi har noteret, at udkastet ikke indeholder nærmere beskrivelser af samarbejde mellem regioner, kommuner, sygehuse og almen medicinske tilbud med henblik på at kunne fastholde patienter i det nære sundhedsvæsen. Det gælder bl.a. samspillet mellem almen praksis og det udgående sygehus rolle og opgaver f.eks. i forhold til de ældste patienter.

Hvis det endnu er for tidligt at få beskrevet samarbejdet i det foreliggende udkast vil vi foreslå, at Sundhedsstyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, der kan udarbejde forslag hertil, som kan indgå i kommende opgavebeskrivelser.

Afsluttende bemærkninger
Som vi også har gjort opmærksom på i forbindelse med tidligere høringssvar i forbindelse med sundhedsreformens lovforslag på det almenmedicin-ske område, så deler vi ambitionen om at styrke det almenmedicinske område. Det gør vi fortsat og opgavebeskrivelsen er et vigtigt skridt, men der er et stykke vej endnu.

Vi skal afslutningsvist henvise til Praktiserende Lægers Organisation, der også har afgivet et selvstændigt høringssvar.

Med venlig hilsen

På vegne af Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen