Høringssvar over udkast til lov om adgang til og anvendelse af data for almen medicinske tilbud til brug for kvalitetsudvikling og planlægning m.v.

22. september 2026

Fælles høringssvar fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation.

Vi skal indledningsvis henvise til selvstændigt høringssvar fra Praktiserende Lægers Organisation.

Herudover skal vi bemærke følgende:

Behov for hjemmel til opslag og opfølgning på konkrete patienter på baggrund af kvalitetsarbejde

Det fremgår af lovforslaget, at formålet med de foreslåede regler bl.a.er at fjerne unødvendige barrierer i de gældende regler for kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange, og at det skal være muligt for autoriserede sundhedspersoner at indhente og videregive de oplysninger, der er nødvendige for effektiv kvalitetssikring og -udvikling.

Lægeforeningen er enig i, at det er nødvendigt, at man korrigerer for eventuelle barrierer for at kunne leve op til kravene om effektive kvalitetssikrings- og udviklingsprojekter, da dette i sidste ende har betydning for, at patienterne får den optimale behandling og pleje i sundhedsvæsenet.

Umuligt at udføre i praksis
Lægeforeningen har gennem sine daglige medlemshenvendelser og sags-praksis erfaret. at lægerne i dag er begrænset i at kunne sikre, at patienterne får en god og sikker behandling, da lægerne ikke i alle tilfælde har hjemmel til at slå op i patienternes journal i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for fx at støtte en sårbar patient i et behandlingsforløb eller sikre, at igangværende behandlinger lever op til god faglig praksis. Lægeforeningen peger i den forbindelse på to problemstillinger, som vi mener udgør en barriere for, at patienter tilbydes den bedst mulige behandling.

Dels er der behov for, at sundhedslovens opslagsreglertilpasses,så der skabes den hjemmel til, at læger må foretage opslag som led i opgaven med at sikre en behandling, der til enhver tid er sammenhængende, målrettet og af høj kvalitet.

Dels er der behov for, at der skabes hjemmel til, at læger får mulighed for at følge oppå patienternes behandling efter et kvalitetssikrings- eller udviklingsprojekt

1. Vigtigt, at der er hjemmel til at almen praksis kan udføre krav og opgaver fastsat efter sundhedslovens § 57 l, stk. 3

Det er Lægeforeningens vurdering, at sundhedslovens kapitel 9 om adgange til at indhente elektroniske oplysninger om patienter indeholder juridiske barrierer, som forhindrer sundhedspersoner i almen praksis i at udføre de krav og opgaver, der er beskrevet i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud. Det gælder især følgende opgaver og krav:

•    At foretage opsøgende indsatser i form af årlige fokuserede somatiske undersøgelser til patienter med         svær kronisk psykisk sygdom eller anden psykisk lidelse
•    At foretage opsøgende indsatser målrettet familier, der udebliver fra vaccinationer til børn og unge
•    At foretage særligt koordinerende indsatser over for patienter, der er sårbare og har et særligt behov for       hjælp og støtte for at kunne modtage relevante sundhedsydelser
•    At arbejde med opsporing, forebyggelse og rettidige indsatser over for patienter, der er i høj risiko for at         udvikle sygdom eller forværring af sygdom

En forudsætning for at kunne løfte disse opgaver er, at den praktiserende læge kan foretage opslag i patientjournaler med henblik på at identificere, hvilke patienter der er omfattet af de relevante indsatser (dette fremgår også udtrykkeligt af basisfunktionen, idet det for eksempel forventes, at arbejdet med at opspore, forebygge og tilbyde rettidige indsatser til patienter i høj risiko for at udvikle sygdom eller forværring af sygdom skal understøttes af data, eksempelvis egne journaldata og datapakker på sundhedsrådsniveau om den lokale befolknings sundhedstilstand).

Efter de gældende regler kan en praktiserende læge imidlertid kun foretage journalopslag som led i en aktuel behandling af patienten eller på baggrund af et forudgående samtykke. Det betyder i praksis, at lægen kun kan afklare, om en patient er i målgruppen for en indsats, når patienten i forvejen er i kontakt med klinikken af andre behandlingsmæssige årsager. Dette udgør en væsentlig risiko for, at sårbare patienter med ingen eller begrænset kontakt til klinikken ikke bliver tilbudt relevant behandling.

Reglerne gør det samtidig umuligt at arbejde systematisk med opsporing og målretning af indsatserne. Almen praksis kan eksempelvis ikke foretage journalgennemgange med henblik på at identificere patienter og efterfølgende kontakte dem.

Eks.
Lægeforeningen har for eksempel kendskab til, at en alment praktiserende lægeklinik har fået kritik af Styrelsen for Patientklager for at foretage uberettiget opslag, idet klinikken havde genereret en liste over patienter tilknyttet klinikken med en bestemt kronisk diagnose med henblik på at undersøge, om patienterne skulle indkaldes til årskontrol i klinikken. Styrelsens begrundede at "Der er jkke hjemmel j sundhedslovens § 42 a, stk.1, tjJ at en lægek/jnjk af egen drHt kan slå op jpatjentens journal uden et samtykke fra patjenten. Det forhold, at en patjent har en kronjsk sygdom er jkke j sjg selv det samme som, at patjenten altM er j aktuel behand-Jjng Patjenten bestemmer selv, om vedkommende vH modtage behandJjng"
.... Desuden: "Der er dog hjemmel j sundhedslovens § 42 a, stk. 3 tj/ at jndhente oplysnjnger med samtykke fra patjenten tjl brug for fx vurderjng af en fremtMjg behandfjng"

Hvis de almenmedicinske tilbud skal kunne opfylde forpligtelsen i sundhedslovens § 571, stk. 3, forudsætter det derfor en hjemmel til at foretage journalopslag uden for en aktuel behandlingssituation og uden et samtykke fra patienten.

Lægeforeningen foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse, som gør det muligt for sundhedspersoner at foretage opslag i egne elektroniske systemer og indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke, hvis indhentningen er nødvendig for, at klinikker i det almenmedicinske tilbud kan overholde de forpligtelser, der følger af sundhedslovens § 571, stk. 3.

1. Behov for lovliggørelse af mulighed for at følge op på konkrete patientbehandlinger på baggrund af kvalitetsarbejde. 

Ifølge basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud pålægges almenmedicinske klinikker at arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling. Klinikkerne forpligtes desuden til at indgå i en kvalitetsklynge og anvende nationalt bestemte digitale værktøjer, som skal understøtte overblik, faglig udvikling og bedre patientforløb.

Lægeforeningen gør opmærksom på, at der i dag ikke er lovhjemmel til at omsætte indsigter fra kvalitetssikrings- og udviklingsprojekter til forbedringer af patientforløb på et behandlingssted. Det skyldes, at der i dag er et forbud mod, at oplysninger, der er indhentet som led i kvalitetsarbejde, senere må bruges i konkret patientbehandling.

Eks.
Hvis et behandlingssted som led i et kvalitetssikringsprojekt fx undersøger, om patienter behandles med to præparater, som ny forskning har vist er kontraindicerede, og klinikken konstaterer, at 10 patienter aktuelt modtager denne kombination, vil klinikken ikke have hjemmel til at identificere og kontakte de berørte patienter med henblik på at korrigere behandlingen.

Klinikken vil alene kunne følge op på et generelt niveau, eksempelvis ved at ændre eller indføre instrukser eller arbejdsgange i klinikken for fremadrettet behandling. For de 10 konkrete patienter må klinikken afvente, at de på et senere tidspunkt selv henvender sig eller kommer i kontakt med klinikken af andre årsager. Nogle henvender sig måske slet ikke, fordi de ikke er bekendt med de nye oplysninger.

Hvis de politiske ambitioner om mere datadrevet kvalitetsarbejde i almen praksis skal indfris, er det derfor nødvendigt at skabe hjemmel til, at de almenmedicinske tilbud kan indhente oplysninger fra elektroniske systemer, når et kvalitetssikrings- eller udviklingsprojekt har afdækket patient-forløb, der ikke lever op til kvalitetskravene. Formålet med sådanne opslag vil være at identificere de berørte patienter og vurdere, om der er behov for at kontakte dem med henblik på at korrigere behandlingen.

Lægeforeningen foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter en autoriseret sundhedsperson, uanset § 42 d, stk. 2, nr. 2, litra b, kan foretage opslag i behandlingsstedets patientjournal, når et kvalitetssikrings- eller udviklingsprojekt efter§ 42 d, stk. 2, nr. 2 har afdækket patient-forløb, der ikke lever op til kvalitetskravene, og opslaget er nødvendigt for at identificere de berørte patienter og korrigere behandlingen for den enkelte patient.

Lovteknisk bemærkning om placering af den foreslåede bestemmelse i
§42d
Lægeforeningen skal samtidig gøre opmærksom på, at en ny bestemmelse om videregivelse foreslås indsat i et afsnit i sundhedsloven, der udelukkende omhandler indhentelse af elektroniske helbredsoplysninger. Lovforslaget bryder således med den nuværende struktur i sundhedslovens afsnit om indhentning og videregivelse. Dette bør tydeliggøres i afsnittets overskrift, så det er klart, at afsnittet fremover også vil omhandle videregivelse.

Med venlig hilsen

Josephine Rathenborg
 Formand for Lægeforeningen