Gå til indhold

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år

3. marts 2026

Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Lægeforeningen bifalder fortsat, at intentionen med ordningen er at sikre kortere ventetider for unge mellem 18 og 24 år med let til moderat depression og angst. Hurtig adgang til relevant behandling er afgørende for denne aldersgruppe, hvor tidlig indsats kan have stor betydning for den enkelte.

I Lægeforeningens høringssvar til lovforslaget om ret til behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år understregede vi, at implementeringen af ordningen forudsætter høj og ensartet faglig kvalitet, tydelige kvalitetskrav til private leverandører, klar geografisk dækning samt et velfungerende samarbejde med almen praksis.

Med nærværende bekendtgørelse fastsættes de nærmere rammer for ordningen. Lægeforeningen finder det positivt, at regionerne får et tydeligt behandlings- og koordineringsansvar, herunder ansvar for at overholde fristen og indgå aftaler med private leverandører, hvor dette er nødvendigt.

Det forudsætter imidlertid klare og ensartede kvalitetskrav samt respekt for patienternes behov og valgmuligheder.

På den baggrund ønsker Lægeforeningen at fremhæve følgende opmærksomhedspunkter.

Der skal sikres ensartet høj faglig kvalitet
Det fremgår af§ 2, stk. 3, at regionsrådet skal tilbyde behandling af høj faglig kvalitet med de fornødne kompetencer. Lægeforeningen finder det positivt, at kvalitetskravet er eksplicit fastsat. Samtidig er bestemmelsen over-ordnet og fastsætter ikke nærmere standarder for behandlingsomfang, metodevalg eller kontinuitet. Der er dermed et betydeligt rum for regional fortolkning i fastlæggelsen af tilbuddenes indhold, kvalitet og struktur, og kan indebære risiko for variation i behandlingsniveau og organisering på tværs af landet.

Uklare eller forskelligt praktiserede kriterier for henvisning og visitation kan i den forbindelse føre til uensartet adgang til tilbuddet og dermed risiko for, at patienter med sammenlignelige behov vurderes forskelligt eller i nogle tilfælde ikke tilbydes et relevant behandlingstilbud.

Lægeforeningen finder det derfor afgørende, at kvalitetskravene konkretiseres og gøres gennemsigtige, så der skabes klarhed om behandlingsniveau, intensitet og varighed.

Der bør løbende ske monitorering og opfølgning på ordningen med henblik på at sikre, at intentionen om rettidig og fagligt forsvarlig behandling realiseres i praksis.

Valg af behandlingsform skal bero på en konkret faglig vurdering
Bekendtgørelsens§ 4 fastslår, at behandling skal være fagligt relevant i forhold til den enkelte patients behandlingsbehov og funktionsniveau.

Regionerne får fleksibilitet til at organisere behandlingen, herunder anvende digitale løsninger, gruppeforløb og individuelle forløb. Digitale og gruppebaserede tilbud kan være relevante og virksomme for nogle patienter. Det er imidlertid afgørende, at valget af behandlingsform altid beror på en konkret individuel og faglig vurdering og ikke primært på hensyn til kapacitet eller økonomi.

Det bør samtidig sikres, at øget anvendelse af digitale tilbud ikke medfører øget ulighed i adgangen til behandling. Patienters digitale sundhedskompetencer og individuelle forudsætninger bør indgå i den faglige vurdering, så alle patienter reelt har mulighed for at modtage et relevant og tilgængeligt tilbud.

Geografisk dækning bør præciseres
Det fremgår af§ 2, stk. 2, at regionsrådet skal sikre en passende geografisk dækning og undgå, at patienten tilbydes behandling i urimelig lang afstand fra bopælen.

Lægeforeningen finder det positivt, at geografisktilgængeligheder indskrevet i bekendtgørelsen. Begreberne "passende geografisk dækning" og "urimelig lang afstand" er imidlertid åbne og kan give anledning til forskellig fortolkning.

Der er risiko for, at organiseringen i praksis kan føre til centralisering af tilbuddene. Lægeforeningen anbefaler derfor, at der fastsættes tydeligere kriterier eller vejledende standarder for, hvordan geografisk dækning skal forstås og dokumenteres.

Krav til private leverandører skal være tydelige og ensartede
Det fremgår af§ 8, at regionerne fastsætter de faglige vilkår og krav til kvaliteten af private behandlingssteder, så tilbuddet matcher det regionale tilbud ved samme problemstilling. Lægeforeningen finder det positivt, at der stilles krav om faglig ækvivalens.

Samtidig bemærkes det, at behandlingen hos private leverandører ikke nødvendigvis behøver svare en-til-en til det regionale behandlingsforløb. Denne fleksibilitet må ikke medføre lavere behandlingsintensitet, kortere forløb eller ringere kontinuitet. Der bør derfor sikres gennemsigtighed om kvalitetskravene og klarhed om, hvordan de efterleves i praksis.

Der skal sikres systematisk samarbejde med almen praksis
Lægeforeningen fremhævede i sit tidligere høringssvar til lovforslaget behovet for klare rammer for informationsudveksling og samarbejde mellem behandlingstilbuddene og almen praksis.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om information til patienten, men regulerer ikke nærmere samarbejdet med den henvisende alment praktiserende læge.

Den praktiserende læge har en central rolle som tovholder for patientens samlede forløb. Det er derfor afgørende, at der sikres systematisk tilbagemelding om behandlingsopstart, væsentlige ændringer og afslutning af forløbet, så der skabes sammenhæng i patientens samlede behandling.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke Formand for Lægeforeningen